af Christiern Pedersen (1515)   Udgiver: Marita Akhøj Nielsen   Tekst og udgave
forrige næste

Attende Søndag effter hellig trefoldighedz søndag

Epistola i ad corin. i. ca. Fratres Gratias ago deo meo

DIsse ord stonde i det første capittell i det første sendinge breff som Sancte Pouild screff till dem som bode i en stad hed corinthus Och lyde dhe saa paa danske

KEre brødre ieg tacker altiid inderlige min herre oc gud for eder alle for den naade han eder giffuit haffuer for medelst vor herriss ihesu cristi verdskyld Thii ati ære nw giorde rige aff han nem paa alle de ting som eder ære nyttelige till den ewindelige salighed Saa at alle de ord i tale de ære fructsommelige oc gaffnlige oc ati haffue en klar vnderstondelse i den hellighe scrifft Uaart videndiss byrdh som wii eder bebudet haffue aff gudz søn det er saa stadfestet i eder ati nw holde deth fuldkommelige i ederss hugkommelse oc glemme det aldrig. saa ath eder inthet fattiss i de artickle som nøttørtelige ære till den ewindelige glæde I som bide ati ville se oc kende vor herriss ihesu cristi skinnende ansict effter dette forgengelige liff Eder vil han stadfeste i de hellige gaffuer som i haffue aff gud till ederss døds time ati skulle bliffue vden dødelige synder oc komme wskyldige for vor herre paa den yderste strenge domme dag paa huilken alle menniske anamme skule løn for deriss gerninger

Euang. Matt. xxii In illo tempore Conuenerunt pharisei

LEsten som læsiss i dag i den hellighe kircke den scriffuer den hellighe Apostell och ewangelista Sanctus Mattheus i sit tw och tiwende capittell Och lyder hwn saa paa vort maal

PHariseerne saffnediss en tiidh om kring vor herre En aff dem som holt sigh megeth viss och klog vdi logen fristede hannem saa sigendiss Mestere huad er det største budord i logen Ihesus suarede hannem oc sagde Du skalt elske din herre oc gud aff alt dit hierte| aff all din siell oc aff all din hw oc sind Det er det største oc første budord Det andet er lige det første Dw skalt elske din ieffn cristen lige ved dig selff I disse twende bwdord fwnderiss all den low som moyses oc profeterne screffue Der phariseerne waare till hobe da giorde vor herre eth spørssmaall till dem saa sigendiss Hwad tyckiss eder om cristo hwess søn er han de swarede dauidz søn Ihesus sagde hwi kalder da Dauid hannem sin herre aff den helliandz indskydelse sigendiss Gud fader sagde til gudz søn min herre. sid hoss min høgre hond Ieg skal i framtiden neder sla dine w venner ath dw skalt træde dem vnder dine føder som en fodeskammell Effter dii at Dauid kalder hannem sin herre hworlediss kand han da være hanss søn Ingen kwnde sware eth ord her til Och ingen torde ydermere gøre noget spørssmaall til hannem mere den dag

Udtydningen oc glosen her paa

DEr vor herre vor xxxiii aar gammild Da komme der mange phariseer om hannem Nicolaus de lyra siger at de ginge saa mange til hannem til lige ath de vilde forferde hannem at han icke skulle thaare sware dem Textus Et interrogauit eum En aff dem som vor meget logkøn giorde al eniste et spørssmaal til vor herre fristendiss hannem ath han kwnde grebet hannem i sin tale siger Crisostomus Nicolaus de lira siger at han talede ene til hannem Thii han mente vinder han mig offuer da skulle de andre dog icke syness ath være offuer vondne han sagde Mestere hwad er det største budord i logen Han kallede hannem mestere oc vilde icke være hanss discipell siger Crisostomus vor herre sagde. Elsk din herre oc gud aff alt dit hierte Isidorus siger at det er at hwer skall skicke alle sine tancker gud til loff oc ære sammelediss alle sine begærelser oc alle sine fem sind Sanctus Bernardus siger Hwer skal elske gud aff alt sit hierte visslige Aff all sin siel sødelige. Aff alt sit sind sterckelige. Textus Hoc est maximum Det er det største oc første budord i verdighed oc krafftighed Thii ath kerlighed er størst oc ypperst blant alle andre dygder Det andet budord er dw skalt elske din ieffn cristen lige ved dig selff Det er siger Nicolaus de lira dw skalt bede och ville at det maa gonge hannem vel baade til liff oc siel Textus In hiis duobus paa disse twende budord er al loffuen och profeterniss scrifft fwnderet Thii at de iii. første budord som stode i den første taffle de lyde ath man skall elske gud De andre siw som stode i den anden taffle de lyde at huer skal elske sin ieffn cristen Crisostomus siger den kan icke hade noget menniske som elsker gud Och han kand icke elske gudh som hader mennisken. Textus Congregatis autem Der alle dhe phariseer saffnede vaare som friste vilde waar herre da sagde han till dem hwad tyckiss eder om cristo som eder loffuit vaar i den gamble low at han skulle komme och frælse verdhen hwess søn er han De sagde dauidz søn. Uor herre swarede| hworlediss kallede Da dauid aff den helliandz inskydelse hannem sin herre sigendiss Dixit dominus domino meo. Gud fader sagde till gud søn min herre sid hoss min høgre hand det vor ath han er lige mectig met hannem i gwddommen offuer alle creatur hiemmeld oc iord oc al den ting som til er Textus. Donec ponam Ieg skal vnder trycke dine wuenner lige som de waare dine fode skamble. Nicolaus de lira siger at det skall ske paa den yderste domme dag da skulle alle onde menniske oc iøder som icke vilde tro paa gud søn neder sywnckiss i den grwme helffuediss fordømelse Textus Si ergo Men dauid kalder han nem sin herre hworlediss kan han da vere hanss søn Ingen aff samme phariseer kunde sware hannem eth ord her till Thii ath de kunde icke helder sware sancte staffen der han talede til dem Hwor meget minde skulle de nw kunde sware vor herre som er en begyndelse oc oprindelse til all visdom oc naade. Textus Neque fuit ausus. Ingen torde den dag spørge hannem mer om noget Thii ath de reddiss ath de skulde oc saa offuer windiss oc der aff beskæmiss aff almwen offuer disse ord siger Hugo de prato at hwer skal først elske gud offuer alting Saa sin egen siel Siden sin ieffn cristenss siel mer en sit æget liff Sanctus Augustinus siger det er fuldkommelig kerlighed ath hwer er redebon til ath dø for sin ieffn cristenss skyldh

Et Iertegen om trofast kerlighed oc elskelighed

PEtrus alfoncius scriffuer ath der vaare twende kræmere en bode i egypten oc den anden i eth land hed baldack de kende hwer anden all eniste aff deriss naffn oc røcthe Den aff baldack for en gong til egipten til den anden hand vndfick hannem kerlige oc tede hannem store velgerninger Der han hagde vered hoss hannem viii. dage bleff han swarlige siwg der komme læge som hannem hielpe skulde Men de kunde ingen siwgdom finde paa hanss legeme Om siger oplod han sin mening for samme sin gode ven ath han bleff siwg for han icke fonge kunde hanss pige til sin hwstrw der han dette hagde hørt da gaff han hannem samme pige met store giffter oc gaffuer Siden for han hiem och tog samme sin hwstrw met sig Det hende sig om siger ath denne mand i egipten bleff saa fattig ath han hagde inthet at føde sig aff Thii gick han baade nøgen oc swlten til baldack oc kom diid silde om afftenen Oc gick strax til kircken i det samme kom der megen almwe løbendiss som søgte effter en mandrabere de grebe hannem strax han vor bekent ath han skulde det haffue giort (en dog at han vor vskyldig der vdi) at han diss snarere kwnde fonget ende paa sit liff oc armod de sette hannem hardelige i fengzel om nathen Anden dagen der de vilde aff liffue hannem da kom hanss stalbroder wforwandiss ath see oc høre hanss dom der han hannem saa och kende ath| det vor hanss ven som han gaff sin pige før met meget gotz Da ropte han gandske høgt oc sagde hwi wille i døme denne wskyldige mand Ieg slo den døde i hiel De grebe hannem strax oc lode den anden løss den rette mandrabere som skaden hagde giort stod i blanth almwen och hørde at disse ville dø for samme mord en dog de waare wskyldige. Da rørdiss han indwertiss i sin conscientzie och samwittighed Thii ropte han høgt oc sagde ingen aff disse to bedreff samme mord oc ingen anden paa iorden giorde det vden ieg all eniste Saa løssde de den anden oc grebe hannem dommerne forwndrede storlige her paa thii ledde de dem alle tre for kongen der han hagde hørd hworlediss al ting forløben vor i samme sag da gaff han dem alle qwit for wden al heffn oc pine denne borgere i baldack tog sin stalbroder hiem met sig oc gaff hannem halff delen aff alt sit gotz han hagde hwilked han anammede met stor tacknemmelighed och for siden gladelige hiem igen til egipten