Den xxv søndag effter hellig trefoldighedz søndag

| Lectio Iheremie prophete Ecce dies veniunt

DIsse ord scriffuer den hellige propheta Ieremias i sit xxiii capittell om vor herriss Ihesu cristi tilkommelse till verden och loffuer han hannem for sin mact vissdom retwished barmhertighed och kerlighed han haffuer mod syndige menniske

DEn alsommectiste hiemmelske gud sagde De daghe skulle komme i hwilke ieg skal ophøffue eth barn som er en retwiss persone aff Dauidz slecth han er den rette konge aff nature han skal regnere. Han er viss och klog offuer alle creatur han skall giffue skelligh och retwiss dom baade offuer onde och gode Aff hanss tilkommelse och neruerelse skulle alle gudfryctige menniske baade aandelige oc verdelige bliff ue ewindelige salige och were trygge och rolige i den hellige cristelige tro Det te er hanss tilbørlige naffn som alle skulle kalde hannem Uaar retwise och milde herre vor skinnende oc wbegribelige gud Naar retwishedzenss sool cristus ihesus oprinder och skin offuer mennisken da kommer den gledelige och løstelige dag de skulle icke da sige loffuit være gud som oss frelste aff egypten och ledde oss meth moysen wskadde gennem det røde haff Men de skulle sige velsigned och benedidet vere den leffuende megtige och ærefulde gud ewindelighe som oss frelste aff dieffuelenss vold oc bedrouelse Och saffnede oss och alle slecter till hobe vnder den hellige cristelige tro Aff alle fire parter i verden som er øster och vester. synder och nør. Disse forneffnde ord sagde den alsommectiste gud selff som er engle konge i hiemmerigiss righe

DEn hellige læst som læsiss i dag paa søndagenss vegne hwn stonder her faare i bogen folio xcviii medfaste søndag meth sin vdtydning oc iertegen Thii gørss det icke behoff ath scriffue hende nw her igen

MEt disse v brødh och to fiske som nw taless om i denne hellige læst Mwe wii vnderstonde siw honde ting som oss skal draghe fra denne verdens elskelighed och kerlighed

Først skulle wii besinde at verdenss elskelighed gør men nisken til gudz w ven Thii at ingen kand haffue verden oc vor herre kær till lige thii siger Sanctus iacobus i sit iiii capitel Amicicia huius mundi inimica est deo Denne verdenss elskelighed er gud wtacknemmelig Hwo som vil haffue verden til ven han bliffuer gudz wven Thii siger Sancte hanss i sin første bog i det andet ca. Nolite diligere mundum etc. I skulle icke elske verden och icke helder det i verden er Thii ath Gud faderss kerlighed er icke i det menniske som elsker verden Sanctus Gregorius siger lær at forsmaa verden at dw kant elske gwd I Anden maade| skulle wii besinde ath verden er fuld met atskillelige snærer oc bond met hwilke mennisken bindiss Thii bag oss er snarer det er den hugkommelse och løst wii haffue aff vore synder som wii bedreffuit haffue Naar dw fonger nogen løst eller glæde aff de synder som du haffuer før giort da skalt du fuldkommelige vide ath det er dieffuelenss snare met huilken han vil fange dig Som Sanctus Augustinus oc siger Nullum scelus deo tam abhominabile est etc. Der er ingen synd saa vederstyggelig for gud som ath glædiss oc løstiss aff de synder han før bedreffuit haffuer De snarer som er faare oss det er den hu oc vilge som wii haffue til at bedriffue nogen dødelig synd met oc det er dieffuelenss snarer som han kaster faare oss de snarer som ere offuer oss det er wskickelig fryct oc fare wii haffue for nogen ting Som er at rædiss ath han skal komme i nogen skade eller fortørne nogen eller møste noget gotz oc rigdom Item den snare som er vnder oss det er formegen kerlighed som wii haffue til verdenss forfengelige gotz eller til venner oc slectinge hustrw oc børn eller nogen anden ting som nogen elsker mere en gud thii den snare drager mange neder til heluediss fordømelse Item den snare paa høgre siden hoss oss det er verdenss løksalighed oc framgong thii mange dragiss der met til heluede Item den snare paa venstre siden hoss oss det er verdenss modgong oc genvordighed som mange fattige folk haffue met siwg dom oc armod Oc de ere da wtolmodige oc knurre oc mwrre mod vor herre som me bande hannem som Sanctus Augustinus siger In afflictione mali deum detestant atque blasphemant Onde menniske de bande oc bespotte vor herre naar han dem plaffuer for deriss manghe onde gerninghe och slemme leffnid TRedie som oss skal drage fra denne verdenss kerlighed Det er at wii skulle befinde at verden er fuld met sorg oc bedrøffuelse oc megen an den modgong som Sanctus Iob scriffuer i sit xiiii c. Homo natus de muliere Mennesken som fødiss aff qwinde han leffuer en føge stund oc fonger megen genwordighed oc vselhed her i verden Thii kaldiss verden den græ delige dall i scrifften Det bewiser oc huert barn naar det fødiss thii det græder da faar den wselhed som det skall siden lide her i verden Sanctus Bernardus siger Tenck huor aff dw est kommen oc blwess der ved. Tenck hwor dw est oc græd. oc huort dw skalt oc grwe der ved thii siger Salomon Det er bedre ath græde her i verden en glædiss Sancte pouild scriffuer ad hebreos vltimo Non habemus hic ciuitatem manentem Vi haffue her ingen stedze bolig thii skulle wii at spørge den bolig i hiemmerige som varer ewindelige Sanctus Mattheus siger fordi i sit vi capittell Thesaurizate vobis thesauros in celo Sancker eder ewindeligt liggende fæ oc rigdom i hiemmelen som huercken røst eller møll forderffuer det och ey helder tyffue eller røffuere stiele eller tage det fra edher

FIerde er det som skal drage oss fra verdenss kerlighed Thii all verdenss rigdom gotz oc penninge velde oc mact ere snarlige forgengelige Sammelediss er oc menniskenss liff ganske stacked som Sanctus Iob siger i sit xiiii capittell Her om taler Sanctus Iacobus i sit iiii capittell | Que est vita nostra Hwad er vort liff vden en skum som en liden stund syniss Uilt dw vide hwor stacked menniskenss tiid er da spør hwor de ære som her vore nw hundrede aar siden dw skalt neppelige nogen finde oc icke helder man ge som leffue halffdelen deriss alder till ende thii siger Salomon sapiencie v. cap. Quid nobis profuit superbia aut diuiciarum iactantia Huad halp høfferdighed oss huad halp stor rigdom oc forfengelig ære oss De forsuonde alt sammen som en skugge her om taler Sanctus Gregorius sigendiss Momenta neum est quod delectat Den glæde oc velløst som mennisken haffuer her i verden er lige som eth øge blick men den pine som der effter følger hwn varer ewindelige

FEmpte som oss skal drage fra denne verdenss kerlighed Er ath alle som elske verden de ære dieffuelenss tienere Thii vor herre siger selff i den hellige læst Ingen kand tiene to herre til lige Det er gud oc verden Han skall encthen elske den ene eller hade den anden sancte Pouild siger ad ga lathas i det første c Si adhuc mundo placerem Elste ieg verden da vore ieg icke gudz tienere Det menniske som elsker verden han er dieffuelenss tienere Er han noget rig da blwess hannem ved at tiene nogen hyrde eller kulbrendere men dem skæmiss icke ved ath tiene dieffuelen i heluide met dantzen och springen høfferdighed vkyskhed druckenskaff oc andre dødelige synder oc han hader dem alder mest igen thii han vager nat och dag och bruger al sin konst oc mact mod dem ath han kan fonge deriss liff oc siel til den euindelige fordømelse Thii siger Sanctus Gregorius Stultum est seruire diabolo Det er daarligt at tiene dieffuelen thii han kand icke fornøgiss meth nogen tieniste De haffue oc stundem meget større vmage oc arbeyde som tiene dieffuelen oc verden en de som tiene vor herre Her om scriffuer Ieremias propheta i sit x cap. Ut inique agerent laborauerunt De arbeydede swarlige ath de kunde gøre ilde Det maa man se paa dem som gerne ville dantze De hoppe oc springe saa len ghe at de kunde huercken stonde eller gonge oc der met tiene de dieffuelen skul de de gonge halff saa meget faar vor herre da mente de ath det vaare dem eth swart arbeyde saadanne skwlle haffue det ewige arbede oc vmage effter døden som Dauid siger i psalteren Laborabunt ineternum De skulle arbeyde ewindelige Men gudz tienere de skulle haffue ewindelige ro lise och salighed i hiemmerige

SIette som oss skal drage til at offuer giffue verdenss kerlighed oc ath forsmaa hende det er at ingen som leffuer her i verden oc tiener hende kan komme til hiemmerige Sanctus Augustinus siger Semper enim mundana excluserunt homines a beata vita Uerdenss forfengelige gotz haffuer altiid wdelyct mennisken fra hiemmerigiss rige Sanctus Gregorius taler och her om sigendiss Nemo potest hic gaudere cum seculo ingen kan haffue løst oc glæde her i verden och regnere siden meth gwd i hiemmerige till ewigh tiid thii skulle alle gudz tienere som ville være salige oc fonge siden den ewige glede forsmaa denne verden aldeliss som Sanctus Augustinus oss lærer gaudia mundana velut venena diaboli repudiare debemus Vii skulle forsmaa verdenss glæde ligeruiss som dieffuelenss forgifft oc fenin thii hwn forgiffuer baade liff oc siell

| SIuende som oss skal drage fra verdenss kerlighed er Ath hwn ilde løner alle sine tienere hwn lader dem inthet fonge met dem vden et armt iorde klæde de swøbiss vdi Sanctus Iob siger i sit xxvii c Diues cum dormierit nihil secum aufert Naar en rig dør da tager han inthet met sig aff verden Sanctus Bernardus siger mundus inexorabilem constituit ianitorem Uerden haffuer tilsat en streng portener som icke tillader faar nogen bøn at man maa tage noget met sig her aff verden Thii siger Iob i c Nudus egressus sum de vtero Ieg kom nøgen til verden aff min moderss liff Oc ieg skal nøgen hæden igen

Et iertegen om j som offuergaff verdenss forfengelighed

Uii læse at det hende sig en tiid at en kircke wiess skulde da opbrøde de en greffuiss graff som flyttiss skulde der saage de en græselig stor och grum padde som bespende hanss ansict oc mange vtalige huggorme snoge oc andre verstyggelige orme som reffue hanss legeme der hanss søn det saa besindede han verdenss forfengelighed at alle menniske skulle dø och fortæriss aff orme Thi gaff han offuer all verdenss rigdom oc velde och vdualde at leffue i armod at han der met fortiene kunde hiemmerige Somme aff hanss suene fulde hannem oc mente at de vilde omwent hannem Men de solde baade heste oc haffue oc tiente gud met hannem i fattigdom Naar de finge nogen god almisse da bøde de han nem den først Men han bad at huer skulde æde det En tiid komme de til en fat tig by der vdualde han det armiste stræde at tygge vdi i hwilked han inthet fick vden en hord skorpe aff et sort gammilt brød som en fattig encke hannem gaff der han det odh oc døppede det i en skaal van som hønss drwcke aff saa blødde hanss mwnd da græde hanss swene thii flyde han fra dem at de icke skulde om vende hannem til verden igen Siden for han til rom oc bar der kull om staden for sin føde Han scrifftede til en Cardinall oc sagde hannem sin værelse Nogen stund der effter bar han kull till hanss palatz oc bleff der siug oc lagde sig vn der en trappe paa halm oc straa der fick han sine sacramente oc døde saa ringde alle klocker dem selffue i rom pawen forundrede der paa oc alle andre da sag de cardinalen hwo han vor oc at hanss siel for strax til hiemmerige diid at komme oc der ath bliffue det vnde oss alle gwd fader søn oc den helliand som er en sander gwd benedidet til ewig tiid AMEN

DEn alsommectiste gud oc alle hanss verdige helgen till loff oc ære oc enfoldige danske folk til nøtte oc salighed endiss hær nw alle episteler oc euangelia met deriss vdtydninger som læsiss alle søndage om aared huilke alle men niske bør at vide thi de bliffue salige formedelst dem som Uor herre selff siger hellige ære de som høre gudz ord oc beware dem Luce xi c Alle som danske læse kunde oc icke høre predicken de mwe nw selffue læse oc vidhe hworlediss de komme skulle til hiemmerigiss rige Dit ath komme det vnde oss alle den ewige gud som er velsigned for vden ende.Tryct i Pariss sancti Ualentini martiriss dag Aar effter gudz byrd Twsinde femhwndrede paa det femtende

| Impressus est Parisius Anno domini Mdxv
Cum preuilegio octo annorum subsequentium