Jærtegns-Postil, Sommerparten

Kulturhistorisk baggrund

Sådan ræsonnerer Christiern Pedersen i fortalen til sin berømte prædikensamling fra 1515. Den lange titel beskriver præcist indholdet:

Bogen begynder med en fortale og et lille afsnit om Jesu lidelse. Derefter kommer hovedsagen, teksterne til hver søndag og helligdag i kirkeåret fra første søndag i advent til 25. søndag efter Trinitatis. Skemaet for den enkelte dag varierer lidt, men er for hovedparten af året den samme: Først bringes dagens læsninger fra Bibelen, epistlen og evangeliet. Begge dele er gengivet på dansk i Christiern Pedersens egen, lidt frie oversættelse. Dernæst følger prædikenen, der er formet som en gennemgang af dagens evangelium sætning for sætning; tit gentages skriftens ord, enten på dansk eller latin. Fortolkningen af teksten er gennemsyret af henvisninger til teologiske autoriteter. Til sidst kommer et jærtegn, det vil sige en fortælling om et tegn fra Gud, der bekræfter forkyndelsen. Som regel er det et mirakel, men også ganske dagligdags begivenheder bruges til at konkretisere budskabet, og almindelige mennesker eksemplificerer moralen.

Værket er karakteristisk for senmiddelalderen og bygger i vidt omfang på latinske samlinger af prædikener, legender og opbyggelige eksempelfortællinger. Men Christiern Pedersen nøjes ikke med at oversætte, han bearbejder stoffet med det formål at forenkle og popularisere fremstillingen. Stilen er jævn og bred, uden stilistiske raffinementer, men sproget er klart og rent dansk. Endnu i dag er værket relativt let at gå til; mest forvirrende er det nok, at romertallet "i" bruges for "en", også i vendinger som "i liden stund". Når postillen ikke er sværere at læse, hænger det sammen med, at de væsentligste principper for dansk retskrivning blev fastlagt af Christiern Pedersen. Med ret få ændringer følger vi endnu i dag den norm, han anvendte i sine tryk.

Originaludgaven af postillen blev trykt i Paris i 1515 under Christiern Pedersens langvarige studieophold i byen 1508-1515. Han var gejstlig, og i parisertiden udgav han flere opbyggelige skrifter, der i tidens ånd henvendte sig til et bredt publikum uden større lærdom. Efter hans overgang til lutherdommen i 1520'erne satte den nye lære et afgørende præg på forfatterskabet. Hans senere publikationer, som falder i tiden 1529-1534, omfatter dog også lægebøger og historiske skrifter. Mange af hans bøger blev vældig populære, og allerede fra 1518 kendes en ny udgave af Jærtegnspostillen. Oversat blev den også: Der er bevaret to håndskrifter fra før 1550 med dele af hver sin to islandske oversættelse.

Det var jærtegnene, der fængede og gav bogen dens populære navn Jærtegnspostillen. Netop dem tog Christiern Pedersen selv voldsomt afstand fra, da han var blevet lutheraner, og i forordet til sin oversættelse af Det Nye Testamente fra 1529 bad han læseren lade disse menneskeskabte jærtegn og fabler fare. Ikke desto mindre var Jærtegnspostillen udbredt i lange tider; endnu i Holbergs parodiske skildring af Anholt, som Peder Paars oplevede øen, spiller bogen en central rolle i kirkelivet. Senere brugere af værket har sporadisk overstreget passager, hvor dyrkelsen af jomfru Maria var meget iøjnefaldende (se fx faksimilen af blad 135 recto).

Christiern Pedersens Jærtegnspostil er meget omfangsrig og var ved sin udgivelse i 1515 det hidtil største trykte værk på dansk. I sin helhed er postillen tidligere udgivet i Christiern Pedersens Danske Skrifter 1-2, ved C.J. Brandt og T.Th. Fenger, København 1850-1851.

Studér Middelalder på Nettet udgiver sommerparten af Jærtegnspostillen, som dækker perioden fra og med påskedag til og med 25. søndag efter Trinitatis. I denne sidste halvdel af værket gennemføres det faste skema for den enkelte helligdag, og de mange almindelige søndage giver et udmærket indtryk af prædikenernes tekstnære bibelfortolkning. Det er originaltrykket fra 1515, der udgives, efter eksemplar 2 i Det Kongelige Bibliotek.