Om nogen mister sin manhed at han kan icke beuare sig met sin hustrw lxxxviij Capittell

HEr skal ingen forwndre der paa at ieg her scriffuer Om denne brøst oc breck som Mennisken tit oc offte hender paa sin mandom oc nature At han kan icke beuare sig met qwinde/ Och haffuer icke heller nogen løst/ eller begering till dem i den maade/ Och det hende och mange Quindfolk ath |de oc fonge saadan breck oc brøst Ath de haffue icke helder løst eller begering til mand Oc denne megen brøst hender Mennisken tit aff Siwgdom Buller oc blegner som de fonge Styndem aff megen ond oc vnaturlig vedske som er oc saffnis i mennisken aff vnaturlig drick oc groff mad som icke kan vel forteris i menniskens Maffue Styndem kommer saadan brøst aff megen frost oc kuld/ Styndem aff Troldom som mange onde oc vantro menniske bruge met dieffuelens deris mesteris onde indskydelser oc raad Dog kunde de inted gøre de menniske som ret tro paa Gud/ met all deris konst och troldom Thi Dieffuelen oc hans parti haffue ingen mact mod dem i nogen maade som ret tro/ Men trold koner och trold karle bruge mange vnderlige sticke mod dem som ære i vantro/ Det kunde wi baade høre oc see obenbarlige for vore øgen/ Oc det haffue wi før baade hørt oc seet ath det er saa tith sket diss ver Thi vill ieg scriffue nogre legedomme her effter mod forscreffne Siwgdom brøst oc breck som mennisken hender i saadan maade Thi huert menniske er plictig til ath hielpe sin nature oc legeme saa megit som hannem er mweligt baade met legedom vrter oc andet som Gud almegiste haffuer skabt mennisken till nøtte oc gaffuen ath hielpe sig met mod mange siwgdomme

OM nogen man haffuer eller fonger saadan brøst eller siwgdom ath han kan icke beuare sig met sin hwstrw Da maa han støde Laureber smaa Och blende dem met Laurolye/ Och smørge sine Stene oc hemmelige ting der met/ det hielper oc læger hannem for den siwgdom

Man maa oc tage den vrt som voxer paa Marcken och | kallis Fwle twnge Den skall man støde smaa och nogen Huideløg/ Oc æde det met bløde ægh/ det hielper hannem megit for den siwgdom

Der voxer en vrt almindelige her i landet paa enge som mange kalle Gøgis vrt Oc hwn haffuer tøcke stelke och smaa blad oc store brune blomster (Oc kallis Satirion paa latine) Den skall man støde oc smørge sine Stene och hemmelig ting der met/ Men roden skall man støde och dricke hende met vin/ thi hwn hielper hannem megit till ath komme til sin mact igen

Er det saa ath han fornemmer ath han haffuer den brøst aff kuld eller frost/ Da skall han tage Ingefer/ lang Peber Galiga/ Negliken/ Nelle frø oc nogit aff Satirion Rod/ som kallis Gøgis vrt paa danske/ Och støde dem smaa tilsammen oc dricke dem met Vin eller øll/ Thi de hielpe hannem till sin naturlige verme oc mact igen

Tag Hørfrø och siwd det [i] vin/ och lad der siden nogen støt Peber paa/ oc blende det vel tilsammen och giff den siwge det ath dricke/ det hielper hannem megit

Tager mand Reffue Stene oc siwder eller steger oc æder dem/ da hielpe de hannem till sin mact igen

Haffuer eller fonger Quinde saadan brøst/ ath hwn haffuer icke løst til sin mand for huilket der kommer tit kiff trette oc vsamdrectighed mellem dem Thi manden men ath hwn det icke gøre vil for ondskaff skyld/ eller fordi ath hwn haffuer nogen anden kerere en hannem Thi maa hwn tage Stenene aff en Hiort/ eller aff en Gede Buck/ eller aff en Tiwr Oc siwde eller stege dem Oc dricke eller sube dem siden met Vin De hilpe hende till ath faa løst och begering till sin mand igen/ siger Gilbertus

Haffuer en mand saadan brøst/ Da skall han smørge sine Stene och lønlig itng met Gallen aff en Orne eller aff Vildbasse/ det hielper hannem till sin mact igen/ siger Gilbertus

Man maa oc tage Høne galle oc smørge paa sine Stene oc hemmelige ting det hielper megit

Tager mand Krage ægh oc smørger sine Stene oc hemmelige ting met dem saa raa/ da hielper de hannem meget till sin mact igen/ Det samme gøre oc raa Suale ægh om mand smørger sig met dem

Tager mand Reffue Møg oc støder det smaat met Rosen Olye/ oc smør sine stene oc hemmelige ting der met da hielper det hannem till sin mact igen

Tager mand oc Gallen aff en Biørn oc smør sine stene oc hemmelige ting der met/ da hielper det hannem megit til sin mact igen siger Kyrandus

Tag Ager Kaall frø/ som er lige som Senip och voxer paa Marcken oc paa agre/ oc stød det smaat oc giff den siwge det ath æde eller dricke/ det hielper hannem til sin naturlige mact igen/ aff sin rette nature siger Guilhelmus

Den som haffuer den brøst/ Han skal gerne bruge Cicerun den vrt (oc helst den som rød er) i sin mad oc dricke thi hwn hielper hannem til sin mact igen/ aff sin egen nature

De som haffue denne brøst De skulle gerne æde stecte Spurge/ thi de hielpe dem megit aff deris rette nature ath faa deris mact igen

De som haffue denne brøst/ Mand eller Quinde/ de skulle gerne æde Aniss oc bruge hannem i deris drick oc mad thi han hielper dem megit

De skulle oc gerne æde Mandell/ baade Quinde och mand som haffue saadan brøst/ thi de hielpe dem megit

Tag More Røder oc stampe oc blende dem met Ingefer oc lidet Sucker/ oc giff dem ath æde som haffue den brøst thi det hielper dem megit

De som haffue saadan brøst paa deris legeme/ de skulle gerne bruge Saffran paa deris mad/ och dricke hannem met varm vin/ thi han hielper dem megit til deris mact

Huo som dricker ith halfft quintin Negliken met sød milk fastendis/ det stercker hans nature/ oc gør hannem løst igen till sin hwstrwe

Om mand eller quinde fonger eller haffuer denne brøst Da skulle de bruge Krwsemynte oc anden Mynte paa deris mad oc i deris drick/ thi hwn hielper dem megit

De skulle gerne bruge Nelle frø/ oc Senep frø paa deris mad/ Eller dricke det met vin fastendis/ oc om afftenen naar de gaar till seng/ thi det hielper dem

De som haffue denne brøst/ de skulle gerne æde Agerhønse ægh/ Eller oc støde dem raa/ och smørge sig met dem paa sin lønlige ting/ thi de hielpe megit aff deris nature for den brøst