OM nogen fonger Saar paa hælene eller Føderne som gnaffuis aff sko eller andet Da skal han legge ith sticke aff en varm Lamme Lunge der paa/ thi hwn heler saarit/ oc hwn steder icke till ath det bulner/ Dw maat och legge ith sticke paa samme saar aff en varm Veder Lunge
Dw maat oc tage Gamle sko oc brende dem til aske oc male dem smaa til puluer Oc strø det i saarit/ thi det heler megit
Tag fersk høne Møg oc smør der paa/ det læger megit snarlige
|Fonger nogen frost i føderne da skal han smørge dem met Biørn Ister/ thi det læger dem
Tag Krabber aff haffuit oc stød dem smaa som puluer met skalene oc fisken tilsammen oc gør plaster der aff paa saarene/ Dw maat oc brende dem til aske oc blende dem met hunig oc smørge der paa
Tag Roer oc siud dem vel/ oc stød dem siden smaa oc læg paa saarene det læger oc hielper
Tag smaa Krabber som ere i stranden oc brent dem til aske oc strø den aske paa saarit met hwnig
Er det aff frost Da tag en leffuendis Mwss oc fleck hende i tw och bint hende saa varm paa saarit en nat i gennem/ det læger oc drager frosten vd
Om man faar Reffuer paa føderne eller paa henderne aff frost Da skall man tage fwl Erter som man kaller Vicker i Tyskland oc siwde dem i strand vand/ oc tho dem der met det læger dem snarlige
Om føderne ære hoffne da skal man tage Nelle røder/ oc siude dem i Bomolye/ oc smørge dem der met