OM nogen brender sig/ aff ild/ eller aff het vand Eller om Børn falde i ilden/ da maat dw strax smørge Fernisse der paa/ thi hwn lesker heden oc heler saarit
Dw maat oc tage huide Lilye røder/ oc siude dem i vand/ oc støde dem siden smaa met Rosen olye/ oc gøre plaster der paa den forbrende sted det hielper oc læger megit vel
Du maat oc tage Kattoste røder/ oc siude dem i lidet vand oc gør plaster der aff paa steden/ thi de drage heden vd oc læge
Tag den brede Veybrede/ oc stød den smaa/ och |læg den oss paa steden met det huide aff ægh/ det læger
Den som haffuer brent sig Han maa tage Legtuke blad oc støde osen aff dem oc smørge der paa/ han maa legge bladene paa saarit/ thi de læge och hele vel
Dw maat oc tage hørfrø oc siwde det vel i vand/ och døppe en klwd der i/ oc læg hannem paa saarit det hielper vist