Fortællingen om Emanuel Hansted udkom første gang som tre selvstændige og dog sammenhørende romaner: Muld, 1891, Det forjættede Land, 1892, og Dommens Dag, 1895. Fra og med tredjeudgaven fra 1898 samledes de til en roman med titlen Det forjættede Land. Det er fortællingen om den idealistiske præst Emanuel Hansteds møde med den danske virkelighed og dennes religiøse og nationale spændinger i sidste halvdel af det nittende århundrede.

Som ung kommer Hansted til et sjællandsk landsogn, fyldt af vidtløftige drømme om at leve i pagt med naturen og drage himlen ned på jorden. Han får en menighed, gifter sig og stifter familie med en ung bondedatter fra sit sogn, men lægger sig siden ud med de religiøse sværmere og politiske manipulatorer, som tiden giver vind i sejlene.

Fortællingen om Emanuel Hansted udgør det første af Henrik Pontoppidans tre store romanværker.