|Thet andhet capitel sygher aff føtzel, och hwylcke føtzel naturlygh er och hwylcke icke naturlygh er. Nar then tyth kommer, som qwyndhen skal fødhe syth fosther, som almyndelygh |skeer i then nyendhe moneth och somme qwyndher nermer then xxxx wghe, effther then tyth sywnes noghre teghen almyndelygh, som her effther standher.

Thet førsthe teghen thet er thet, ath then qwyndhe fangher sworheyt nedh i hennes lyff wndher hennes naffle och i hennes røgh. Thet andhet, ath hwn føler werck hooss hennes lønlygh steth po bode sydher. Thet trydhyæ er thet, ath hwn haffwer stor brwdh in matrice, po danske barmodhern. Thet fyerdhe, ath qwyndhen po fyndher i hennes lønlygh steth noghen gledelygh op weckelss och weske, som ther flydher wdh. Thesse her same er the samme teghen, nar føtzel tyth tiil standher. Och nar the tyenne stedher nesth hoos qwyndhenniss lønlygh steth begønner ath gledhe segh, so er thet ner hoos føtzelss tydh.

Fframdelys ath wydhe, tha ere the tyenne handhe føtzel, naturligh och wnaturlygh. Naturlygh føtzel er then, som skeer tiil tiilbørlygh tydher medh beqwemme fygwer och medh sømelygh wtgangh. Naturlygh føtzel tyth er i then nyendhe moneth.

Men thet hendher segh stwndwm, thet hwn skeer, nar then vii moneth er forlwbben, och kan frwcthen wal blyffwe wedh lyffue effther føtzellen. Och hendher thet segh so, ath barnet fødys i then viii moneth. Men thet same barn, som then tydh fødyss, |
syellen skeer, ath thet same barn blyffwer lenghe wedh lyffwet effther føtzel, som Auicenna scriffwer.

I andhen modhe skal thenne naturlygh føtzel ware i tiil børlygh fyguer, fforty Albertus magnus scriffwer, ath barnet skal komme aff modherniss lyff i sodan modhe: fførsth skal hoffwedhet komme, ther effther hans halss och skwldher, so ath hans arme och hendher skal ware wdh rackt wedh hans syer nedher tiil hans beyn, och førsthe barneth gor wdh aff syn modherss lyff, wendhys han i modh modherniss naffle och ansyght medh syn ansyght, fforty altyth i modherniss
lyffA war han wend tiil hennes røgh, i wtgangh kasther han segh om syn ansyght modh hemmellen och i modhA modhernis ansyght och naffle op ath.

Fforty som AlbertusA magnus sygher, som for sauth er, so haffwer barne segh i modherniss lyff, før thet fødhys, for thet snoer han segh och hans ansygt och hans brøsth modh hans modherss røgh, och i føtzells tydh snoer han segh och offwer kasther segh barneth i hans modherss lyff och hoffwedhet nedher ath tiil wdhgangh.

Her for i barnssens wdhgangh |kommer barnssens hoffwyth och ansyght offuer segh i modh modherniss ansygt. I trydyæ modhe, som føtzelss tydh er komen, saa skall wdj Naturlig fødsel BarnsensA wdhgangh ware och skeA snarlygh och skwndelygh for wdhen merckelygh forhyndelssæ och tøffwelsse.

Men thet kallys en wnaturlyghA føtzel, som icke skeer, som sagh er. Men Auicenna sygher, nar barnet kommer wdh aff hans modhers lyff fførsth medh føddhernæ, och hans arme och hendher
henghe nedh hoijs hans syæ wdh
rackt, som i thenne fygwer standher. Och sodan føtzel er en wnaturlygh føtzel.

Men hwm lygnes i blanth alle wnaturlygh føtzel, forty hwn er icke so møghet farlygh, som the andhre wnaturlyghe føtzel the ere.