af F.C. Sibbern (1826)  
forrige næste

[III]|Fortale

Dersom det er sandt, at ikke sjeldent en Bog allersnarest finder Læsere og Yndere derved, at den blot udtaler, hvad Mange ofte gjentage for sig selv i det Inderste af deres Bevidsthed, saa tør maaskee disse Breve haabe at finde dem. Men jeg haaber da ogsaa, at de ikke skulle kunne volde nogen tænksom Læser Forvirring eller Ufred, men at snarere det, der i det Hele gaaer igjennem dem, vil kunne tjene til at fremme den Aandsopreisning og Aandsopklarelse, hvortil vi alle trænge.

Udgiveren

E. S. Efterat have fuldendt Reenskrivten af disse Breve, ønskede jeg at høre een reen og klar Dom over dem, og sendte dem derfor IV| til een af mine Venner. Man kan ikke blive overrasket paa en niere behagelig Maade, end jeg blev det, da jeg efter en rum Tids Forløb som Svar erholdt en formelig Recension, der saa ganske syntes mig at være, hvad en Bogs Recension saa sjeldent er, eller kan være, et Supplement til den, saaledes som det mere hører Læseren, end Forfatteren til, at levere det, at jeg strax fattede den Tanke, at lade den følge med Bogen; og, uagtet man i vor Tid ikke mere pleier at give de Bøger, man sender ud i Verden, de Anbefalinger med, som deres første Læsere skjænkede dem, har jeg dog ikke kunnet opgive den Beslutning at bringe denne Tanke til Udførelse.