Erik Skram
Gertrude Colbjørnsen (1879)

Udgave: Pil Dahlerup


Erik Skram (1847-1923) er i dansk litteratur kendt for én roman, Gertrude Coldbjørnsen (1879). Udover den skrev han kun et par romaner og skuespil og en enkelt rejseskildring. Gertrude Coldbjørnsen blev en offentlig skandale, da den udkom, men Georg Brandes skrev smukt om den i Det moderne Gjennembruds Mænd (1883).

Gertrude Coldbjørnsen handler om en ganske ung pige, der p.gr.a. sin strenge religiøse opdragelse ikke tør sige nej, da en meget ældre mand frier til hende. Romanen er i tidens stil et skarpt angreb på miljøet, men samtidig er den en spændende kærlighedshistorie, hvis udfordrende budskab er, at der ingen undskyldning gives for at vælge forkert i kærlighed.

Udgivelsesår: 1879
Sprog: yngre nydansk