Christian Morsings forord

HAffuer ieg aff Kongelige Maiestats vor Kiæriste naadigste Herris Høymectigheds befalning / offuerseet oc offuerlæst denne Bog / som erlig Mand Henrick Smid / Borgere vdi Malmø / haffuer vddraget aff lærde Mends Bøger i Lægedoms konst / oc end aff de vijsiste oc forstandigste.

Saadanne Bøger vdi huad Tungemaal de bliffue vdprentede / da ere de icke der behoff / som de haffue mange lærde Mend vdi Lægedoms konst / oc mange Apotecker / som i andre Land / besynderlige i Franckerige oc Valland / der som huer Kiøbsted haffuer sine Doctores oc Apoteckere. Jcke er heller Lægedoms konst saa ringe / at hun staar til at læris oc begribis vdi en liden Bog / saa kand hun icke heller fuldkommelige læris paa try eller fire Aars tid.

Thi lige som Gud haffuer stafft oc skicket alt andet gaat ved bogelige konster / til Menniskens nytte oc gaffn / saa haffuer hand ocsaa skafft oc skicket Lægedoms konst / oc forseet oc forskicket dem / som skulle lære oc bruge Lægedom / hos alle dem / som det haffue behoff / som Jhesus Syrach scriffuer Capit: 38. Oc lige som Paulus siger / at der icke vduellis mange mectige oc friborne til det hellige Predicke Embede / saa vduellis der icke heller mange rige oc mectige / men fattige oc ringe Personer til Lægekonst / huor met huert Menniske kand tienis paa sit Legems vegne lige som det tienis met Euangelij Predicken paa Siælens vegne.

Som ieg ocsaa maa bekiende oc bestaa met Sandhed oc all tacknemmelighed / at Gud almectigste aff sin euige forsiun oc godhed / haffuer vdualt mig / oc ladet mig opføde oc fremholde / Først inden Lands vdi Scholen / ved mine kiere oc salige Forældris flitighed / vdi all min Barndoms oc første Vngdoms tid / Siden haffuer fremdraget mig vden Lands ved fremmet hielp / frem oc tilbage vdi Tydskland / Franckerige oc Valland / vdi de beste Scholer oc Vniuersiteter / mere end vdi fire oc tiue Aar / som den fromme Edel mand Peder Oxe / der nogle Aar vaar vden Lands met mig / oc andre flere baade aff Adelen oc Almues folck / de andre Aaringe / vel vitterligt er.

Thi der vil stunder / Vandring / Studering / ia møde oc Arbeyde til vdi Lægedoms konst / at haffue idelig omgengelse met lærde Mend / at lære oc kiende Vrter oc anden Lægedom / som Gud lader opuaaxe aff Jorden / Mennisken til gaffn oc gode / at see mange døde Menniskis Legeme opskæris / Led fra Led / oc lære der aff diss bedre at kiende it Menniskis skickelse induaartis / oc vide huad Lægedom der behoff giøris / til huilcken sted vdi Menniskens Legeme som findis at haffue nogen brøst oc breck i sig.

Oc end vil ieg dette sige vore vnge Mend oc Studenter / saa mange som ocsaa ere vdualde aff Gud / at studere oc bruge Lægedoms konst til it Exempel oc Efftersiun / At det sidste Vniuersitet / der ieg studerede vdi / aff Guds naadis hielp / ved naffn Mumpelier, liggendis vdi Franckerige / tu hundrede Mile offuen for Paris / er den ypperste høye Schole vdi Lægedoms konst / som findis vdi Christenheden. Der stedis ingen Bissekremmere met deris Knapsack / at giffue sig vd for det som de aldrig lærde. Ja der er saa stor oc merckelig tilsiun met Lægedom oc Lægedoms konst / at ingen maa fordriste sig til / at giffue nogen / nogen induaartis Lægedom / vden de ere saa fremkomne i Lægedoms vijsdom oc forfarenhed / at de ere bleffne Doctores, oc der til betrode oc kiende gode der faar / aff de aller ypperste oc lærdiste Mend vdi Lægekonsten / som der mange findis.

Huo der ellers fordrister sig der til / da bliffuer hand paagreben oc sættis paa it Asen / oc driffuis aff Staden met raadne æg oc anden wreenlighed / met Aarloff sagt / som mand kaster paa han|nem / saa lenge til hand met stor Haanhed kommer igiennem Byen / oc maa forsee sig. Saadan flitig tilsiun er der paa færde / som andre flere her vdi Riget / de der haffue veret oc studeret / vel vitterligt er.

Derfaare siger ieg / ere icke saadanne smaa Bøger behoff vdi de Land oc Steder / som ere aff Gud saa riglige oc saa rundelige forseet met lærde Mend i Lægedoms konst. Men her i disse Riger som icke ere saa mange lærde Mend vdi Lægedoms konst / oc ey heller saa mange Apotecker / kand denne Bog vere nyttelig oc gaffnlig for den Menige mand. Thi her ere mange atskillige oc store Siugdomme i disse Land / som Lægedoms hielp giøris behoff til / oc her dø alle Aar mange bort / for brøst oc forsømmelsis skyld / som end i flere Aar kunde leffue / om de finge hielp vdi tide.

Her findis mange raad i denne Bog / for atskillige Siuger / huo der kunde faa det som der til hør. Oc effterdi at disse Rigers leylighed sig saa begiffue / at her kunde icke mange Doctores i Lægekonst nære sig / baade for vnderholdings skyld / oc Lægekonstens foractelsis skyld / som er stor vdi disse Riger / frem for andersteds / da er det vel giort at lade saadanne smaa Bøger vdgaa paa Danske / som mangen Mand kand faa hielp aff / Om hand den vil rettelige bruge. Ja det er io tusindemaal bedre at haffue oc bruge saadanne Bøger / som ere offuerseet aff lærde Mend / end at tilstede hine Empericos, som mand saa kalder / eller Bisselæger at komme vdi Riget / som dog tit oc offte skeer met den Menige mands skade oc forderffuelse.

De giffue dem vd / som før er sagt / for det som de aldrig haffue lært / oc der met tage Guld oc Penninge / for de forderffue Folck / oc sla mange ihiel / eller vide at dempe atskillige Siugdomme en tid lang / oc legge mange ned tilhobe / indtil de haffue Penninge borte / oc fare saa deris Vey / saa bliffuer det langt verre met den Siuge end det vaar tilforn. Saadant er klarlige skeet faar Øyen ocsaa her vdi Kiøbenhaffn tit oc offte / naar mand haffuer tilsted saadanne Bedragere at handle met de Siuge.

Oc naar sandhed skal sigis / da er det deris fortiente løn / som icke nende at kaaste paa lærde Personer i Lægekonsten / alligeuel at de ere Rige oc kunde det saa vel bekomme som vdi andre Land / der huer Herre som rig er eller noget formaar / haffuer sin Doctorem, som hand giffuer Aarlig løn derfaare / at hand skal vere redebon naar som hannem giøris for sig oc sine hans hielp behoff / som ocsaa alle rige Herre Claaster haffue deris Doctores, som de bruge i Lægekonst.

|Kiere christne Læsere / giør dig wmage oc læs det xxxviij. Capittel. vdi Jhesu Syrachis Bog / oc mange andre steder vdi den hellige Scrifft / om den Guds gaffue / som kaldis Lægekonst / huor aff du kant vide / huad det er for en Guds store fortørnelse oc Menniskens skade at forsmaa oc foracte / forhaane oc fortale Lægedoms konst oc hendis rette brug. Her met dig Gud befalendis.