Forord til Anton Bryske

KJEre Anthonius Bryske / Cantzeler / Herre oc Ven / Wi læse i den første Mose Bogs første Capittel. At der Gud vor kiere Himmelske Fader haffde skafft allis vor første Fader Adam / effter sit eget Billede. Da giorde hand hannem til en Herre offuer alle Creatur / vere sig vdi Haffuet / paa Jorden oc alle de som vaare vnder Himmelen. Hand begaffuede hannem oc met en høy oc wsigelig Vijsdom oc forstand / vdi det naturlige skel oc vidskaff / saa at hand offuergick alle andre Creatur / aff huilcken forstand / hand saae oc viste / alle Planeters oc Stiernernis løb oc deris betyding oc bemerckelse. Sammeledis alle Diurs / Vrters / dyrebare Stenis dyder oc krafft / Saa at hand / oc de som leffde vdi den første Verdens alder / vaare simpel oc enfaaldige Menniske / oc icke saa trædske som denne sidste Verdens alders Børn ere. De viste huad de skulde bruge oc icke bruge / til deris Mad oc Drick / De lode dem oc nøye / met føye oc | ringe Mad oc Dricke / oc leffde visselige foruden Brød / Kiød / Fisk oc Vin / oc anden saadan offuerflødig fortæring / oc aade alleniste Træenis Fruct / oc Rødder aff Jorden / oc drucke Vand. Thi Vandet / Eble / Pærer oc Rødder / vaare den tid fast bedre oc sundere / end alle vore Apoteckeri nu ere Derfor vaare de gamle Forfædre icke tit Siuge / oc de leffde lenge i mange Aar. Men for Syndens skyld bleffue alle ting forderffuede aff Vandet vdi Syndfloden.

Men der Mennisken foractede deris Gud oc Skabere / oc begynte at leffue i Fraadseri oc i Offuerflødighed / baade i Mad oc Drick / oc hulde dem her til mere end til Arbeyde / Da ere der siden komne mange wtallige oc atskillige Siugdomme. Saa at der tagis (som Jesus Syrach oc S : Augustinus siger) mange flere aff dage aff Fraadseri oc Druckenskaff / end der ihiel slaes met Suerd / Thi lige saadant som vort Leffuet er / saa er oc vort Endeligt. Oc der som wi holde oss ret skickelige vdi vor Vngdom / da ginge det oss oc bedre vdi Alderdommen. Derfaare skulle de som lenge ville leffue oc bliffue gamle her i Verden / giøre all deris flit der til vdi deris Vngdom / at de leffue skickelige oc ædruelige. Vdi Alder dommen kand mand vel see / huorledis Vngdommen er fortæret. Derfaare skulle alle vdi Vngdommen holdis til Arbeyde / oc icke til | Fraadseri oc Druckenskaff eller til anden Løsactighed. Oc huer bør at skicke sig saa / at hand kand indlegge pris oc ære / baade faar Gud oc Mennisken. Fader oc Moder skulle giffue Gud regenskaff derfaare / om de lade deris Børn misbruge deris Vngdom / oc leffue i Synd / oc holde dem icke vdi Guds fryet / oc lære dem at giøre det som Guds Ord befaler dem / der som de saaledis optuctis oc læris / da giffuer Gud den Gudfryctige Vngdom en karsk oc hederlig Alderdom / saa som wi mange steder finde sereffuet i den hellige Scrifft.

Kiere Anthoni Herre oc Ven / De Loukiøne Mend haffue it almindeligt Ordsprock oc Tale vdi brug / huilcket saa liuder. Aff onde Seder ere komne gode Louer / det er / fordi at mand haffuer leffuet whøffuiskelige oc ilde / oc giort det som ont oc wtilbørligt haffuer veret / Derfaare ere paafundne oc skickede gode Louer oc Paalegninger / til de ondis straff. Saaledis er det oc skeet met denne kaastelige oc dyrebare Lægedoms konst. Sot oc Siugdom haffue veret en Aarsage her til / at Lægedoms konst er optenckt oc paafundet / met huilcken at huer kunde hielpe sig / som wi klarlige finde besereffuet om den dyrebare Læge Hypocrate. At den tid der vaar en stor oc suar Pestilentze vdi Grekerland / aff huilcken mange døde. Da optenckte oc paafant hand en subtilig Lægedoms konst / met huilcken mange bleff|ne hiulpne oc komme til deris helbrede oc sundhed igien. Dog vaar det en besynderlig Guds naade oc obenbaring / J det at hand vilde icke at hans ypperste Creatur oc Skabning her paa Jorden / som er Mennisken / skulde aldelis forderffuis oc ødeleggis. Huad er dyrebarere her paa Jorden end Mennisken / som skabt er effter Guds eget Billede / oc er begaffuet met Skel / Vittighed oc Forstand / hues Billede oc Skabning Guds eniste Søn / vor Herre J Hesus C Hristus (der hand kom ned aff hans Matestatis Trone) anammede / oc føddis aff Jomfru Maria / oc omgicks her vdi Verden met oss / icke vdi nogen Englis lignelse / men vdi Menniskens lignelse oc nature. At denne dyrebare Lægedoms konst er obenbaret aff Gud / see wi klarlige vdi det gamle Testamente. Der som Gud gaff Jøderne tilkiende / huad Diur de skulde bruge / oc icke brnge til deris Mad / paa det de skulde icke falde vdi nogen Siugdom / om de aade aff dem. Sammeledis ocsaa her vdaff / at Gud sende sin Engel Raphaelem til den vnge Tobiam, oc lod sige hannem / at hand skulde tage Galden / Leffueren oc Hiertet aff en Fisk / oc skulde bruge det til Øynenis Siugdom oc Breck. Thi loffuis oc prisis Lægedoms konst høyelige aff Jhesu Syrach i det xxxviij. Cap : Ja vor HERre Jesus Christus haffuer selff loffuet hende / der hand | vaar her paa Jorden / som wi kunde see i de hellige Euangelister.

Kiere Her Cantzeler. Wi finde screffuet / at huilcken Stad som er begaffuet met en Christelig oc from Øffrighed / met gode Sogneherrer eller Predickere / som rettelige lære oc vnderuise Almuen vdi Guds Ord. Sammeledis oc met fromme oc lærde Scholemestere / som rettelige lære oc optucte de vnge Børn vdi Guds fryet / vdi bogelige Konster oc gode Seder. Disligeste oc met gode lærde oc trofaste Læger oc Jordemodre / som kunde hielpe den Menige mand vdi deris Siugdom / trang oc nød / den Stad er lycksalig oc saare vel forseet. Disse første trende / som ere / Christelig Øffrighed / gode Sogneherrer eller Predickere / oc fromme oc lærde Scholemestere / haffue wi nu Gud skee loff / meste parten vdi alle Steder her vdi Riget / Men lærde oc trofaste Læger oc Jordemodre fattis her vdi mange Steder / Oc vdi deris sted haffue wi forløbne Muncke / Nunder / wlærde Prester / forderffuede Kiøbmend / gamle Kierlinger / ia Sudere oc Smeder / Traaldkarle oc Traaldkoner / oc andet saadant orckeløst Folck / som icke ville arbeyde / oc søge deris føde næring oc biæring met det de aff rette skulde / men vilde heller gaa Orckeløse / oc føde sig met det de haffue icke lært / som er Lægedoms konst / oc vide icke huad dyd oc krafft Lægedommen haff|uer met sig / om hand er aff varm eller aff kaalder nature. Saadanne Næseuise selff giorde Læger / kunde oc see vdi den Siugis vand / huor mange Grise Soen skal faa / oc huor mange Kalffue Koen er met. Men huorledis mand skal see den Siugis vand / oc der om rettelige døme / vil ieg ydermere handle / naar Gud vil at ieg lader min Bog vdgaa paa Prenten / huilcken ieg ocsaa haffuer fordansket. Huorledis Menniskens vand skal rettelige besees oc der paa dømis. Disse Bedragere oc forderffuelige Menniske / naar som de haffue læst eller lært it stycke eller tu vdi Lægedoms konst / met det samme vnderstaa de dem at hielpe huer Mand / i huadsomheldst Sot oc Siugdom mand haffuer. De handle oc giøre lige som den Skomagere der haffuer icke vden it par Lester / oc vil giøre Sko offuer dem som skulle tiene til huer mands Fødder. De stiele Liffuet / Helbreden / Gods oc Penninge fra mangen Mand. Thi vaare det nytteligt / at Øffrigheden vdi huer Kiøbsted haffde her act oppaa / oc lode ingen bruge Lægedoms konst vdi deris Steder / før end hand haffde veret forhørt aff Lægedoms Doctoribus, vdi Kiøbenhaffns høye Schole / oc haffde deris Breff oc scriffuelse met sig / at maatte bruge sin Konst her vdi Riget / huor hand komme. Thi at en ret Læge bør / at hielpe Naturen / oc icke forderffue hende.

|Kiere Her Cantzeler / Paa det at saadan vanbrug vdi den dyrebare Lægedoms kaanst / oc den menige Siugis fordærffuelse maatte affleggis oc borttagis / oc de fattige Siuge som met Siugdom ere beladne / kunde hielpis vdi deris nød oc trang / om de ingen god ret forstandig Læge kunde bekomme (Men der som hand kand bekommis / da raader ieg alle oc huer serdelis at de ingelunde foracte hannem) Da haffuer ieg nu atter aff en besynderlig Guds naade oc bistand / met stor flitighed oc wmage igiennem vandret (lige som ieg oc giorde / Anno M. D. xlvj. der ieg tilsammen læste mine Vrtegaard som ved Prenten er vdgaaet) de gamle vise oc forfarne Lægers Bøger / oc haffuer tilsammen lest oc opsancket de beste Vrter / Røder oc blomster / oc andre saadanne som ieg vdi dem kunde finde / huilcket som Mend / Quinder oc Børn kunde tiene som met nogen Sot oc Siugdom er beladne. Oc haffuer ieg giort oc plantet aff disse en anden Haffue eller Vrtegaard / fast anderledis skicket end de andre mine tuende Vrtegaarde haffue veret. Den første haffde ieg tilsammen lest for de vnge Børn som til Schole gaa / oc den der vdgaaen ved Prenten / Anno M. D. xx. Den anden min Vrtegaard er Prentet som her offuenfaare staar / huilcken oc nu vdi menige Mands Hender er / oc den er saare nyttelig til denne min tredie Vrtegaard / som | ieg acter nu næst Gnds hielp at lade vdgaa paa Prenten.

Kiere Her Cantzeler / Herre oc besynderlige gode Ven / Jeg haffuer tit oc offte met mig selff betenckt oc offuerueyet / den store Velgierning / ære oc dyd / som mig aff eders Velbyrdighed nogle Aar forledne vdi Vittenberg er hent oc vederfaren / huilcken velgierning ieg io gierne vilde findis villig at forskylde effter min fattige formue / Met Guld / Sølff eller Penninge kand ieg det icke giøre / Derfaare tilscriffuer oc skencker ieg eders Velbyrdighed / denne min tredie Vrtegaards Bog oc Arbeyde / huilcken ieg vil nu lade vdgaa vnder eders Velbyrdigheds naffn oc beskermelse / paa det at menige Danmarckis Jndbyggere kunde diss lættere oc bedre hielpe sig vdi deris tilfaldendis Siugdom oc Kranckhed. Oc beder ieg derfaare gantske ydmygelige / at eders Velbyrdighed vilde dette mit Arbeyde paa denne tid for en venlig skenck oc gaffue til tacke anamme / Oc der som den almectigste Gud vnder mig Liffuet / Helbreden oc stunder / da vil ieg ocsaa skicke andre Bøger til eders Velbyrdigheds Hender / som ieg oc haffuer draget tilsammen / oc paa vort danske Tungemaal vdsæt / oc besynderlige en Taffle eller Register offuer vor danske Bibel / indeholdendis de merckeligste Hoffuet Artickle / aff den hellige Scrifft / som Mennisken ere trøstelige / gaffn|lige / oc bør at vide. Disligeste de merckeligste Menniskis / Steders naffn oc gierninger som den hellige Bibel indeholder oc omtal. Disligeste vil ieg oc skicke til eders Velbyrdigheds Hender / en Chronica, som ieg tilsammen draget haffuer / aff lærde Mends Bøger / indeholdendis de merckeligste Mend oc deris gierninger som noget merckeligt giort haffue fra Verdens begyndelse / oc indtil dette Aar / vere sig Aandelige eller Verdslige / som ere / Patriarcher / Propheter Keysere / Konger / ypperste Prester / Leuiter / Phariseer / falske Propheter / Doctores, Mestere / Poeter / Philosophi, Oratores, Historie Scriffuere / Loukiøne Mend / Traaldkarle / Paffuer / Bisper / Prester / Fædre / Concilij, Secter / Kettere / Muncke / Ordens paafindere oc stifftere etc. Her met eders Velbyrdighed den euige Gud / nu oc altid befalendis / hand styrcke / liuse oc beholde eders Velbyrdighed vdi sin Søns vor HErris JHesu Christi bekiendelse / Amen.