© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
| DEnne Siugdom er aff tuende haande slags. Den ene kaldis aff Lægerne Appoplexia, det er den store Poplesie / oc er naar som Mennisket nedfalder hastelige oc mister sit Maal / oc icke rører nogen aff sine Lemmer / oc føl icke heller at mand tager paa hannem / oc ey heller drager sin Aande vd eller ind / Oc huo som saaledis bliffuer rørt hielpis nøye / men døer almindelige gierne. Denne Siugdom foruandlis vel stundem inden fyrretiue Timer vdi den lilde Poplesie Paralisis aff Lægerne kaldet. Oc huo som vorder rørt aff den storc Poplesie / hand skal icke iordis før end trysinds tiue Timer ere forløbne / thi det skeer tit at de som røris faa til Liffs igien / inden forsagde Timer.
Den lilde Poplesie Paralisis aff Lægerne kaldet / kiendis saaledis fra den store Poplesie. Den Siuge mister sit Maal / følelsen / oc Lemmernis rørelse / oc ligger icke saa død som offuen faare sagt er. Oc naar som hans Mand opbrydis / da er der megen huid skum der inde / oc haffuer en suar Aande / oc om mand taler til hannem da glemmer hand det strax. Stundem røris aleniste en Side. Stundem en Lem eller Ledemod.
Aff disse Tegn kand mand forfare / at en skal vorderørt / som er / om mand tit oc offte haffuer Bugløb / vden nogen merckelig Sag / oc Hoffuedet er tungt oc suimler meget / oc det siunis faar Øynene at vere mørckt.
Det kand komme aff mange Aarsager at en røris aff Poplesie. Stundem aff hastighed oc fortørnelse. Stundem aff Kuld. Stundem aff Mad oc Drick / oc Fraadseri / aff huilcken megen slim eller blod voxer / huil|cket Hiertet beløber / Aarerne oc Lemmerne tilstoppis / huor aff de wrolige bliffue / saa røris da Mennisket.
Stunden røris en / fordi at hand haffuer veret saa{??}t meget wkysk / huor aff Marren induortis vdi Benene forkølis oc forsuinder. Alle Lemmer foruermis aff Marren / oc haffue aff hannem deris styrcke oc krafft. Thi skeer det stunden at en døer vdi sin Seng hos sin Hustru / hende wuitterligt / thi at Marren vdi Benene er bort suunden eller forkøllet / All hans krafft oc mact er forsuundet / saa at hand det icke føler / oc døer saa.
Det er skeet vdi Sandhed / at en Læge fant en Død liggendis vdi en Seng / huilcken som i en lang tid haffde leffuet saare wkyskelige / hand opskar hannem / oc vdtog hans Rygbeen / da fantz der ingen Marre vdi / men vaar all forsuunden / for hues skyld hand vaar bleffuen død.
Stunden røris oc en der aff / naar nogle Legemens Aarer / paa Benene / Armene eller Halsen haffue veret sønderhugne / oc ere icke rettelige tilsammen lægte igien / Derfor kand icke det naturlige Blod oc Vædske haffue sin rette gang til oc fra Hiertet / thirøris den Siuge eller oc døer. Dette kand mand lættelige see oc forfare vdi it Rør som mit tilstoppet er / ladis der noget vdi / da kand det icke løbe der igiennem. Lige saaledis skeer det oc / naar som nogen Lem kand icke faa sin naturlige Verme fra Hiertet / da røris den oc forsuinder kølis oc tilsammen krømpis / Thi de Aarer oc Sener som skulde komme Ledemod til hiely / de ere forkølede / oc haffue ingen mact.
|Stundem røris it Ledemod eller lem allene / Stundem helfften aff Legemet / lige som naar Tungen røris / oc mand icke kand tale. Stundem røris en Haand / Stunden it Been eller Fod. Saadan breck oc siugdom kommer stundem aff stor glæde / aff Sorrig oc Modgang aff madens oc drickens Offuerflødighed oc Fraadseri / aff stort oc suart Arbeyde / aff Aarckeløshed / aff Læde / forfærdelse / aff vansmectelse / aff Hiertens idelige slaelse eller rørelse / aff det offuerflødige Blod / aff Phlegmate / aff Cholera rubea, oc aff offuerflødig Melancholia. Denne Siugdom kommer gierne almindelige aff en eller tuende forneffnde Sager / thi der gaar tuende Aarer fra Hiernen ned igiennem Rygbenet ned vdi Benene eller vdi Fødderne / Jgiennem den ene gaar den naturlige værme / oc igiennem den anden kulden / Oc naar en aff disse eller oc begge tilstoppis oc haffuer icke deris rette gang / til den Lem som de skulle gaa til / da foruisnis den Lem / saa at Mennisken kand den icke røre eller bruge.
Den Læge Auicenna siger : All den stund den naturlige værme oc krafft icke rører nogen Lem / da kand den icke brugis oc giøre hues den skulde giøre / Oc effterdi at saa er / at denne Siugdom oc breck / kommer aff Aarernis forstoppelse som gaa fra Hiernen igiennem Rygbenet / Da er det nytteligt / at mand giffuer grandgibelige act der paa / aff huad Sag siugen kommen er / da kand mand diss bedre komme den Siuge til hielp met Lægedom som det sig bør.
Paa det / at mand kand diss bedre forfare / Huor aff denne Siugdom kommen er / skal mand saaledis handle met den Siuge. Mand skal flitelige oc grandgibelige forfare aff den Siuge / Huad for it Embede hand øffuet oc brugt haffuer / før end Siugen hannem tog / | om hand haffuer veret en Smed / Tømmermand / Skomagere etc. Om hand haffuer gaaet Aarckeløss / om hand haffuer veret saare meget wkysk / oc huad hans Mad almindelige haffuer veret / varm eller kaald / om hand haffuer veret / hastig / redt eller forfærdet. Her aff kand forfaris om den naturlige værme er gaaet fra Hiertet op til Hiernen / eller om hand er nedfalden fra Hiernen / oc haffuer tilluct oc forstoppet de Aarer som førre om sagt er.
Kommer denne Siuge oc breck aff Legemens offuerflødige vædske / da skal den fordriffuis met Lægedomme / som saadan vædske kand fortære / styrcke oc værme Legemet / Oc det skal saaledis skee.
Tag Lauendel / Ørcken Saluie / Kodrøbels vrt / Eneber / aff huert en Haand fuld / Brendeuin tre parter aff en Pott / god klar Rinsk Vin lidet mere end en Pott / Lad dem vdi en stor Tinkande som offuen til vel tæt er / Sæt hende vdi en Kedel met Vand / oc lad det saa vel tilsammen siude / Her met skal mand gnide oc vride de Lemmer som rørde ere to gange om dagen / Her aff skal den Siuge oc dricke Morgen oc Afften / huer gang saa meget som der kand gaa vdi en Eggeskal.
Mand maa oc purgere den Siuge met it Quintin eller lidet mere Hieralogodion.
Den Siuge skal offte holde vdi sin Mund aff denne effterfølgendis drick / oc met den klucke eller skualpe.
Tag Peber / Bertram / Senip / Bebergel / Jngefær / Polleye / aff huert tu Lodt smaa støt / siud dem i to Potter Vin / indtil tredie delen indsaaden er.
Kommer denne Siuge aff det offuerflødige Blod / da lad sla en Aare. Er den høyre Side rørt / da lad hannem paa den venstre Side. Er den venstre Side rørt / da lad hannem paa den høyre Arm.
Siden skal den Siuge bade vdi Karbad met Vand / huor disse Vrter ere saadne vdi. Tag Saluie / Seuenbom / Rosmarin / Mynte / Arffue / Bethonie / Chamilleblommer / Jordhumle / Lauerbær / aff huert en Haand fuld / brug disse som sagt er.
Før end den Siuge indgaar vdi forsagde Bad / skal mand giffue hannem it Quintin god Theragelse met en drick varm Vin vdi huilcken Bibergel oc Lauendel saadne ere.
Der effter naar som den Siuge saaledis haffuer badt / da giff hannem to gange om Dagen aff denne effterfølgendis Lægedom saaledis tilgiort.
Tag Ørcken Saluie / Lauendel / aff huert tre Hender fulde / leg disse i blød vdi fiorten dage / vdi halfftredie Pott god Rinsk Vin / brent siden Vand her aff in Balmeo Mariæ. Om mand icke haffuer saadant Redskaff / da skal dette siudis vdi en Tinkande vdi en Kadel som offuenfaare føre sagt er.
Om det hele Legeme røris / saa at den Siuge det icke føler / at mand tager paa hans Lemmer / da skal hand saaledis hielpis. Hand skal badis vdi det Karbad som offuen faare screffuet staar / oc til samme Bad skal oc brugis gode gloendis Kamperstene / oc de skulle leggis | besynderlige vdi en Kædel eller vdi it andet Kar / oc paa samme gloendis Stene / skal mand lade aff dette effterfølgendis saaledis tilgiort.
Tag Eneber / Liusebrands Vrt / vild Meyran / Tost eller Kong kaldet / aff huert tre Hender fulde / vij. Potter Rinsk vin / siud disse vdi en Tinkande vdi en Kædel som offuenfaare førre sagt er / her skal mand lade paa de gloendis Stene / saa at den Siuge vel kand suedis / oc lad hannem saaledis bade det lengste hand kand tollet / Dette Bad giør den Siuge meget gaat / Lemmerne foruarmis igien. Oc naar som hand kommer aff Baddet / skal mand nederlegge hannem vdi en Seng / oc hølle vel paa hannem / saa at hand kunde suedis igien / oc skal voctis vel faar Kuld / oc naar som hand saaledis nogen stund haffuer ligget / oc hans Legeme er bleffuet tiurt / da skulle hans Lemmer vel gnidis met Lauendele vand eller met Vin / huor vdi Lauendel oc Saluie saadne ere / Saaledis skal den Siuge huer dag tre gange baade vdi ni samfelde dage / om hand er ellers saa sterck / at hand kand det tolle oc fordrage. Den Siugis Lemmer skulle oc smøris tre gange om Dagen met Lissebons Olie / huor vdi Bibergel saaden er. Til iiij. Lodt Olie skal tagis it Lodt Bibergel.
Den Olie som kaldis Olcum Philosophorum, er saare god for den Breck oc Siuge.
Røris en Lem eller Ledemod aleniste / vere sig paa Haand eller Fod / det skal saaledis hielpis.
Siud Saluie i en Potte / eller vdi it andet Kar / holt Ledemodet der offuer (offuen til vel tet stoppet) saa at Sualmen der aff kand vel komme til samme Lem / saa | hed som hand hedist tolle kand / saa at det bliffuer igiennem varmt oc vel suedis.
Siden tag Brendeuin it halfft Pundt / Saluie oc Rude aff huert en halfft Haand fuld smaat skaaret / siud disse vdi en Tinkande i en Kædel / lige som offuen faare førre sagt er / Om Vinen siuder formeget ind / da lad mere der paa / oc lad det siude igien / Siden skal det giemmis vdi it Krus vel tilstoppet / oc naar som mand vil her aff bruge / da skal det værmis / oc saa Linklude der vdi vaadgiøris / met dem skal mand vel gnide oc vride samme Lem imod en god Jld / det hediste som den Siuge det tolle kand. Naar som dette saa skeet er / da skal mand tage Olie aff Chammilleblommer oc Brendeuin / lige meget aff huert / her vdi skal en Klud vaadgiøris som er saa stor / at hand kand tecke oc skiule Lemmen / oc den skal vindis omkring Lemmen / och saa der paa it stycke aff it sort Lamskind / Dette skal brugis Morgen oc Afften vdi fiorten dage.
Om it Been / Arm eller Knæ røris / da skal mand lade faaresagde Vrter i en Balie / oc sætte Ledemodet der vdi / oc Balien skal vel tætis trint omkring / paa det / at Ledemodet kand vel værmis / oc naar som Vandet kølis / skal mand kaste der vdi gloendis Kamperstene / som oc førre sagt er.
Røris Axel eller Lend.
Om Axel eller Lend røris / da skal mand giøre en Linpose en halff Alne bred oc lang / oc legge hannem vdi faaresagde Vrter oc dem siude / Leg dem offte paa Ledemodet vel varme / Naar som Lemmen saaledis badet / oc foruermet er / smør hannem met den Smørelse som | offuenfaare staar / oc samme Lem skal stedse holdis varm.
Bliffuer nogens Tunge rørt / oc den Siuge mister Maalet / da leg vnder hans Tunge lidet Confect Anacardine / da tal den Siuge igien.
Piller giorde aff Bebergel / Saluie / oc Honnig / lagde vnder den Siugis Tunge / komme den Siuge til at tale igien.
Piller aff Oppoponaco / saaledis brugte / giøre det samme.
De som ere rørde aff Poplesie / skulle stedse oc idelige bruge vdi deris Mad oc Dricke / Saffran / Canelebarck / Oxetungis vrt oc blomster.
Den høylærde Læge Cornelius Celsus siger / om nogen røris aff Poplesie paa alle Lemmer / oc hand lader strax sla en Aare / da kommer den Siuge til sin helbrede oc Sundhed igien / eller oc døer.
Om nogens Hender ryste / da skal hand toe dem i kalt Vand / vdi huilcket Saluie nogen stund haffuer ligget / oc lade dem tørris aff dem selff.