Det nittende Capittel. for den Faldendesot.

DEnne Sot oc Siugdom er aff trendehaande slags. Den første kaldis Epilepsia, huo den haffuer / hand føler intet ont før end hand nedfalder / oc naar hand nedfalden er / da fraaes Munden paa hannem / huilcket aff Hiernens forstoppelse kommer.

|Den anden kaldis Analepsia, oc den kiendis saaledis / Den Siuge føler noget som gnaffuer vdi hans Maffue / oc noget som suser faar hans Øern / oc effter at hand er nedfalden / da spyer hand / oc denne kommer aff den onde vædske / som er vdi Maffuens Aarer oc Sener / huilcken som opfar vdi Hoffuedet / tillycker oc forstopper Hiernens Aarer.

Den tredie kaldis Catalepsia, oc den kommer aff den vædske som vdi Lemmerne faareholdis. Oc før end hand nedfalder / føler hand noget som løber igiennem Ledem odene ind vdi Hoffuedet / som Galenus siger om sin Scriffuere / huilcken stedse følde noget / naar som Siugen hannem tog / som løb aff den ene Fod oc op vdi hans Hoffuet / Thilod hand binde samme Fod hart met it Bond.

Denne Siugdom kommer oc stundem aff Tarmene / oc da giør hand sig wreen som nedfalden er.

Quind folck faa oc offte denne Siugdom / aff den wrene vædske som vdi Moderen er / oc saadant vederfaris mest Nunder som vdi Kloster indgiffne ere. Men denne Siugdom er dog mere hos Mandkiøn end hos Quindekiøn / oc er gierne languarig til døde Dag / men hun er icke farlig paa Liffsens vegne. Men det skeer vel stundem / at hun tager nogle aff dage / vdi det første naar mand hende faar. Denne Siugdom forgaar offte paa Mandkiøn / naar som de først beuare sig met noget Quind folck oc Legemens lyst bedriffue / oc forlader denne Siuge vnge Quind folck / naar som de først faa deris Tid oc legemlige Blomster.

Tegn.

Aff disse Tegn kand forfaris / at en skal faa den Faldende sot / eller Poplesie / eller Vildelse. Naar som | mand soffuer / da siunis at der falder noget tungt paa hannem / oc kryster hannem saare / huilcket wi paa vort Tungemaal kalde / at Maren rider hannem.

Om den Siuge kand hielpis.

Vilt du forfare oc vide om den Siuge som den Faldende sot haffuer kand hielpis eller ey / da tag en Synaal sting met hende vdi hans Øren / Føler hand det da kand hand hielpis / Men føler hand det icke / da kand hand icke hielpis.

Den høylærde Læge Gilbertus siger / at naar som nogen denne Siugdom først faar oc nedfalder / da skal mand strax lade sla en Aare paa den Siuge / huilcken Aare mand vil / och saa giffue den Siuge it Lodt aff samme vdladne Blod met it bløt Eg at dricke / det skal hielpe saare vel faar denne Siugdom.

Eller naar som Mennisket første gang nedfalder / skal mand strax ihielsla en Hund oc vdtage Galden / oc giffue den Siuge den at dricke / da faar hand denne Siuge icke meer.

Aff Maffuen.

Om denne Siuge kommer aff Maffuen / da kom den Siuge til at spy / met en aff de Lægedomme som giør at spy / som her effter findis vdi det Capittel om at giøre at spy.

Denne er en krafftig Lægedom faar denne sot / som offte forsøgt er.

Tag Bebergel / Spisglas / Drage blod / lige meget aff huert / stød disse til Puluer / giff den Siuge her aff huer Dag it Quintin met en drick varm Vin / oc dette skal brugis indtil den Siuge bliffuer helbred igien.

|Eller tag en Frø / sker hende op at ryggen / vdtag Leffueren / oc vint it Kaalblad om hende / brent hende til Puluer vdi en ny Leerpotte / giff den Siuge aff hende at dricke met en drick Vin / dette skal oc brugis indtil den Siuge faar bedre.

Eller mand maa giffue den Siuge ret god Theragelse met en drick varm Vin at dricke / huor vdi Bebergel saaden er / denne er oc en forsøgt Lægedom.

Diacastoreum er oc en viss oc forsøgt Lægedom / om mand giffuer den Siuge her aff tre gange om Vgen / vdi det mindste / oc huer gang it Quintin.

Electuarium Diaanthos / eller Diamusci / brugt som sagt er / de ere oc gode for denne breck oc Siuge.

Er det en Mands persone som haffuer denne Siugdom / da giør Hiertet aff en Vlffue til Puluer / oc giff den Siuge her aff it Quintin tilige. Er det it Quindis Persone / da skal mand tage Hiertet aff en Vlffinde / oc giffue hende her aff som sagt er.

Vlffue kiød tørrer vdi en Bager Oen / oc støt til Puluer / oc det den Siuge giffuet som offuenfaare sagt er / hielper oc saare vel faar denne Siugdom.

Huo som denne Siugdom haffuer / hand skal bære it Belte giort aff Vlffskind paa sin bare Krop / det hielper vnderlige.

Tag den Gummi Oppoponax / Bibergel / Drageblod / Spisglas / lige meget aff huert / støt disse til Puluer / oc giff den Siuge her aff met Vin som sagt er / huer gang it Quintin / met denne Lægedom ere oc mange hulpne.

Tag Hoffuet panden aff en død Mands Persone / sæt hende vdi en hed Bager Oen / oc brent hende indtil hun bliffuer aldelis huid / stød hende saa til puluer / tag | saa aff samme Puluer it Quintin / oc tre Peoniers stene oc smaa støtte / giff den Siuge det at dricke met en varm drick Vin.

De som haffue denne Siugdom / de skulle stedse oc idelige lucte til Rude / det hielper dem meget.

Dioscorides Læge siger / at Løbet aff en Hare drucket / er gaat faar denne Siugdom.

Naar som nogen nedfalden er / da skal mand blæse op i den Siugis næse / Bibergel oc Rude støtte til Puluer / da staar den Siuge strax op igien.

Det samme giør oc det Gummi Aze fetida / om det leggis paa Gløer / oc lader Røgen opgaa i den Siugis Næse.

Aff dette Puluer vdi Næsen lat / beskermer Mennisken faar denne dreck.

Tag Peber it Quintin / tør Rude / Sennip / aff huert halffandet Quintin / Luseurt / Nigellam / aff huert it halfft Lodt / Sal Armoniacum it halfft Quintin / giør disse til Puluer / brug her aff som sagt er.

Den Læge Macer siger / at Roden aff Peonier om Halsen bunden / er saare god faar denne Siuge.

Den Læge Galenus siger / at hand haffuer bundet Roden aff Peonie om it Barns halss / ote Aar gammelt som haffde denne Siugdom / det stod strax op oc vaar helbrede. Siden forsøgte hand ydermere denne Rodz krafft oc dyd / oc tog samme Rod aff Barnsens halss igien / da nedfalt det strax / Siden bant hand samme Rod om Barnsens halss igien / da opstod det strax igien.

Tag Hulurt ij. Lodt. Det Gummi Euphorbium oc Bibergel aff huert it Quintin / stød disse til Puluer / oc siud dem vdi Lissebons olie / her met skal den Siugis Rygbeen smøris fra Hoffuedet ochsaa ned at.

|Ordinantz.

Huo som den Faldende sot haffuer / hand skal icke gaa vd aff sit Hus / naar som det er taaget Væder / oc ey heller naar som stor Hede er / eller oc stor kuld. Hand skal oc bruge den Mad / som snarlige oc lættelige fordøffuis eller fortæris i Maffuen / lige som disse effterfølgendis: Høns / Haner / smaa Fule / vnge Kid / grisse Kiød / Erte saaden met Brød / Eggesubbe / hand skal intet bruge som sart er / oc ey heller Huideløg eller anden Løg / hand skal oc dricke føie / oc serdelis effter Maalkid / oc ingen sterck drick. Effter Maaltid skal hand æde Queer / eller oc aff Electuario som aff Queer er giort / da nedtryckis den onde vædske som vdi Maffuen er / saa at hun icke opfar vdi Hoffuedet. Hand skal oc see vel til / at hand kand vel lade sit Vand fra sig / oc haffue god Stolgang / Hand skal icke soffue om dagen / oc ey heller gaa ørckeløs / men iblant met lidet arbeyde / Hand skal ey heller haffue stor omhu / Oe ey vere formeget sorgefuld.