af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Fortalen.

ØYnene ere giorde aff siu Hinder / den ene er omkring den anden / lige som der er omkring en Løg / Samme hinder kaldis paa Latine aff Lægerne / Corna, Coniunctiua, Viora, Seliretica, Secundina, Aranea, Retina, Oc imellem samme Hinder ere trende vædsker / kaldede Cristallinus, Vitreus, Albugeneus. Vdi disse Hinder oc Vædsker komme atskillige Siugdom oc Breck / Thi Øynene ere tilbundne Hiernen / met mange Aarer oc Sener / igiennem huilcke Aandsens siun gaar i | Øynene / Oc at Øynene faa Breck / kommer almindelige gierne aff de fire Complerier / huilcke aff Hiernen nedfalde i Øynene. De faa oc stundem Breck aff vduaartis ting / lige som aff Støff / Væder / Røg etc.

Ordinantz oc skick som holdis skal aff dem som Øynenis Breck haffue.

De som haffue ont i deris Øyen / de skulle icke gaa imod skarpt Veder eller Vind / de skulle ey heller vere vdi dampige Stuer / oc ey heller bade vdi Suedbad / oc ey heller bruge noget varmt til deris Øyen / De skulle icke heller æde Løg / Huide løg / Sennip / Peberrod / Nødder / Ost / oc ey heller den Mad som meget saltet er / De skulle icke soffue effter Middag / icke see imod Solen / oc ey dricke dem druckne / oc de skulle fly alt Fraadzeri / De skulle icke græde / oc dem vel vaacte for Hastighed oc Fortørnelse / de skulle ey heller lide for stor Hunger / Aff alt dette faarescreffne faa Øynene stor Skade oc Breck De som Øynenis Breck haffue / de skulle offte æde Fennicke frø / oc effter Maaltid Coriander frø / som er beredt oc tilgiort som det bør at vere.