TEnderne ere aff Been / oc de lide Pine igiennem de Aarer som vdi dem gaa / oc saadan Pine kommer aff atskillige ting. Stundem aff Hiernens offuerflødige vædske som vdi dem flyder / Stundem aff Hede / oc stundem aff Kuld.
Kommer Tenduercken aff Hede / da kand mand det aff disse Tegn vide oc forfare / Den Siuge haffuer suare sting verck eller pine vdi dem / oc om hand holder noget det som kalt er vdi Munden / da siunis hannem at det giør gaat.
|Men kommer hand aff Kuld / da er pinen eller vercken icke saa stor / Ansictet / Tendernis Kiød oc Kindbeen / ere hoffne oc opblæste.
Tenduerck kommer oc stundem aff Maffuen / aff den onde Røg oc damp som vdi dem far / oc aff disse Tegn kand det forfaris. Om pinen oc vercken formindskis eller sactis den stund mand er fastendis / eller om den forøgis oc bliffuer større effter mand haffuer ædt.
De som Tenduerck haffue / de skulle icke æde Figen / Dadeler / raa Eble eller Pærer / Melck / oc ey heller bruge det som surt er / oc icke heller bide paa det som hart er / ey spy / Om Morgenen den stund de fastendis ere skulle de toe deris Mund / oc gnide Tenderne vel met Saluie / eller met Skaler aff Pommeranser / met Neglicker oc Muskatteblommer. Oc huo som Tanduerck haffuer / hand skal saaledis hielpis.
Først skal mand giffue act paa / aff huilcken vædske den kommer / Siden skal Vædsken fordriffuis met Piller / Purgatz / Aareladelse oc Koppesættelse / Saaledis skal pinen met det første stillis (Thi de som her aff plagis haffue sandelige føye glæde) oc siden met disse Lægedomme.
Kommer Tanduercken aff hede / da skal den Siugis Kindbeen smøris met Rosen olie / eller met Populeons sinørelse / oc hand skal holde vdi sin Mund Endiuie oes / eller Portulace vrtis oes.
|Eller siud Rosen / Katteoste rødder / oc Gallas vdi Vand holt her aff vdi Munden.
Campher smeltet i Vand / eller oc saadet vdi Edicke her aff vdi Munden holdet stiller vercken oc pinen.
Eller mand maa siude Bulmeurtis rod i Rosenuand / oc her aff vdi Munden holde.
Slaan torne rødder vdi Vin saadne / oc dem vdi Munden holdne / stille oc saare vel Tandeuerck.
Naar som Tendernis pine oc verck kommer aff Kuld / kand mand forfare aff disse Tegn / Den Siugis Mund er stedse vaad oc fuld aff Vædske / oc den Siuge skal saaledis hielpis / Hand skal rensis eller purgeris met Pillulis Cochijs, eller met nogen aff de andre Lægedomme som purgere / om huilcke offuenfaare offte sagt er. Der effter skal mand smøre Kindbenet met Olie aff Chammilleblommer / eller Olie aff Mastix / Hand skal oc holde vdi sin Mund aff dette effterfølgendis Lægedomme.
Tag Bertram / Mynthe oc Rude / lige meget aff huert / Siud disse vdi Vin / holt her aff varmt vdi Munden.
Eller siud Saluie oc Bertram vdi Vin / holt her aff varmt vdi Munden.
Denne Lægedom stiller pinen oc vercken / om her aff leggis paa Tenderne der som pinen staar.
Tag Peber / Bidergel / Myrrhe / den Gummi Aze fetida / lige meget aff huert / Stød disse til Puluer / oc blend dem met Honnig / oc handle der met som sagt er.
Om mand legger paa den onde Tand / it stycke aff de gule Lilie rødder som voxe vdi Vand / stiller oc Pinen.
|Jt stycke Bebergel paa Tanden lagt / giør det samme.
Denne er oc en forsøgt Lægedom.
Tag Jngefær / Zedefær / Bertram / Neglicker / Femfingris Vrt / Rude / Saluie / Bethonie / Hiorte horn smaa Filet / aff huert it Lodt / Siud disse vdi huid Vin ind paa helfften / sie det siden igiennem en linet Klud / oc naar som mand vil holde her aff i Muden / da skal mand tage lidet Theragelse her til / da stillis Pinen oc vercken visselige.
Eller tag Nelderødder / toc dem rene it Lodt / Bertram it Quintin / Jngefær it halfft Quintin / siud disse i Vin / holt her aff i Munden / oc leg samme Rødder vduaartis paa Kindbenet / Eller tag Luseurt / lang oc trint Peber / lige meget aff huert / Muskateblommer / Galiga / helfften saa meget / stød disse til Puluer / oc blent dem met Vin / oc gnid Tenderne her met.
En Vege vaadgiort vdi Olie aff Spica, oc den paa Tanden lagt / stiller Pinen oc vercken.
Tag en Huideløg oc skale den reen / stød den lidet vdi en Mortere / saa at hand bliffuer vædskactig / bint den paa Armen ved Haanden paa den samme side / som vercken oc Pinen er / dog saa at den icke rører Musen / leg en Valnødeskal offuer Løgen / saa at hand icke breder sig formeget vd / lad den saaledis ligge en Nat / da vaaxer en Blegn eller Blere der vnder / brøster den icke aff sig selff / saa sting hul paa den / da stillis Tandeuercken / oc om du vilt at der skal flyde megen Vædske aff den / da leg der paa it Blad aff den vrt Sommer hyld kaldet / oc neduent det laane / da flyder den / men vilt du til læge Blegnen / da vent den slætte Side aff samme Blad ned til Blegnen / da lægis den snart.
Om disse forscreffne Lægedomme ville icke hielpe / da skal mand giffue act oc grandgibelige vel tilsee / om Pinen oc vercken er i Tanden / eller i Aarerne / Er hun i Tanden da skal den vdbrydis / Men er hun i Aarerne oc Tanden vdbrydis / da hielper det intet.
Her vil ieg sætte nogle Lægedomme / met huilcke mand kand vdbryde den onde Tand foruden Jern / oc de skulle giøris vdi Apotecken saaledis. Recipe piretri, Coloquintide, Corticis radicum Capparis, Cortices radicis Mori, Almezereon, Arsenicæ citrini, Lactis Esulæ, tereantur cum aceto, & stent per tres dies, Deinde proiciantur super ea Bedelli Ase, ana. Par. & fiant trocisci, Lad her aff iblant met paa den onde Tand / da falder hand vd / Oc see vel til at du icke rører nogle aff de gode Tender met denne Lægedom / ellers falde de vd.
Eller du maat lade giøre denne Lægedom i Apotecken / oc om mand lader her aff i Tanden / da falder hand vd / vden all Pine. Recipe Baurat. Corti. Moti. ana. partes æquales. Arsenici citrini, partes. ij. confice cum melle.