Det xliiij. Capittel. For en ond Aande.

AT Munden eller Aanden lucter ilde / det kommer aff atskillige Ting. Stundem aff Næsens / Tendernis / eller oc aff Mundens Bylder / som wreene oc fule ere. Huorledis disse skulle hielpis haffuer ieg førre her tilforn sagt. Stundem kommer saadan Breck aff Lungen / oc da haffuer den Siuge en stacket Aande / oc Hoster meget. Stundem kommer hun fra Leffueren / oc da haffuer den Siuge stor Hede oc Pine vdi den høyre Side. Saadan breck kommer oc offte aff Maffuen. Om den Breck vil ieg her effter handle. Men her vil ieg aleniste sætte nogle Lægedomme / som giøre en god velluctendis Aande.

Lægedom.

Først skal Munden vel skyllis met Vand oc Edicke tilsammen blendet. Siden skal mand tygge Mastix vel lenge / oc stedse vdspytte vædsken som kommer vdi Munden / der effter skal Munden toes igien met Vin / huor i Anis oc Neglicker saadne ere.

|Neglicker oc Aloe træ tygde vdi Munden / giøre en god Aande / oc det gantske Legeme velluctendis.

Aromaticum Rosarum Gabrielis vdi Munden holdet / giør Aanden velluctendis / oc fordriffuer Tendernis onde luct.

Diamuscum dulce vdi Munden holdet / giør det samme.

Zedefær nogen stund vdi Munden holdet / oc siden nedsiuncket giør en god Aande.

Coriander tygde / oc siden nedsiunckne / giøre en god Aande.

Fenum Grecum saadet vdi Vand / oc Munden her met toet / giør det samme.

Kommer saadan ond Luct aff Mundens wreenhed / da maa mand toe Munden met Vin huor i Saluie saaden er / oc siden skal mand holde nogen Myrrhe vdi Munden nogen stund / och saa atter skylle Munden igien som før / oc der effter tage it stycke Galliga vdi Munden.

Krusemynte saaden vdi Vin oc den drucket / fordriffuer Mundens onde luct / oc giør en god Aande.

Kommer Mundens oc Aandens onde Luct der aff / at mand haffuer ædt Huideløg / da skal mand æde Rude / oc der paa dricke lit Edicke.