Det liiij. Capittel. For Suindesot / Ptisis kaldet.

DEn Siugdom at Mennisken borttørris oc forsuinder / lige som hand visnede bort / saa at der er intet mere igien end Hud oc Been / kaldis aff Lægerne Ptisis. Oc den kommer aff en Byld som vaaxer paa Lungen. Samme Byld vaaxer stundem aff Hede / Stun|dem aff Kuld / aff stor Storm oc Wueder. Stundem der aff / at mand haffuer hafft sin Bolig oc Verelse i de Bierge som Malm i er. Stundem vaaxer den aff Legemens offuerflødige Vædske / huilcken vddriffuis skulde / oc icke vddriffuis. Stundem vaaxer den aff Hoffuedens flydelse / som er aff Blodsens / aff den salte Phlegma, aff Cholera, eller aff nogen induaartis Byld / som sønderbrøden er / Disse vædsker nedfalde oc dryppe paa Lungen / oc giøre hende saar.

Tegn.

Denne Siugdom kiendis oc forfaris aff disse Tegn. Denne Siugdom forøgis dag fra dag / io lengre oc mere borttørris oc forsuinder den Siuge / Hans Haar de falde vd / oc hoster / Oc det som hand vdspytter / det er blegt / oc blandet met røt / lige som der laae røde traade i / Oc naar som den Siuge spytter i it Becken eller i it andet Kar met vand / da falder Spytter ned paa Bonden / Eller om mand legger aff samme Spyt paa gloendis Gløer / da lucter det ilde. Den Siuge kand icke heller ligge paa nogen Side / hand haffuer oc pine i det venstre Bryst / oc bag i Skulderne. Den Vise oc Høylærde læge Galenus siger / at hand kunde aldrig hielpe nogen som haffde denne Siuge / Men dog haffuer hand nogen stund met Lægedoms Kaanst holdet dem i Liffue. Sagen huorfaare de icke kunde hielpis er denne: Thi ingen Byld kand lægis / vden saa er at hand er stille oc icke røris / Saaledis er det icke met Lungen / Thi hun røris stedse. Lungens Byld bliffuer almindelige gierne Dyb oc til en Fistel / Der ere oc vdi samme sted mange store Aarer oc Sener / Denne Byld kand ey heller rensis vden aleniste ved Hosten / oc aff Hosten bliffuer Saaret dag fra dag større oc større / Oc om Hosten | forgaar / da døer den Siuge. Disligeste kand ey heller Lægedommen komme til Saaret / for Saarens dybheds skyld. Mand kand ey heller vel faa oc bekomme nogen Lægedom som tien til saadant Saar. Er Lægedommen aff hed Natur / da forøgis den hede Kaaldesiuge / oc det siuge Menniske døer der aff. Er hand aff kaald Natur / da kand hand icke komme ind / oc om Lægedommen er aff tør Natur / da fortærer hand Legemet mere / huilcket som før tiurt er. Er Lægedommen vædskactig / da forøgis Røden io mere oc mere.

Ordinantz.

Huo som denne Siugdom haffuer / hand skal holde denne Skick oc Ordinantz: Hand skal haffue sin bolig oc værelse vdi tørre steder langt fra Vandet oc dampactige steder om Vinteren / Disligeste oc om Sommeren / naar som det er kalt / skal der giøris en god Jld aff tør Ved vdi den siugis Bolig eller Kammer / Hand maa æde Kalffuekiød / Lammekiød / vnge Kid / oc Grissekiød / Disligeste vilde Fule / Men de Fule som deris værelse paa Vandet haffue / aff dem skal hand intet æde. Hand maa oc æde den Grød oc Velling som redis aff Byggryn / Risengryn / oc aff Huedemel. Hand maa oc æde den Kaal som kaagis oc beredis aff Spinas, Bede / Lectyge / aff Portulake vrt / oc aff Borras. Hand maa oc æde Figen / Mandele / Rosiner / Dadeler / oc blødsaadne Ag. Alle de Vrter som ere aff hed Nature oc hedme / aff dem skal hand icke æde / oc ey heller det som surt er. Hand maa oc æde den Fisk som skel paa sig haffuer / oc tagen er vdi ferst Vand. Krabber som tagne ere vdi ferske Søer / ere serdelis gode vdi denne Siugdom. Hand maa oc bruge Honnig oc Miød / Men den Siugis almindelige Drick skal vere Byguand saadet | met Rosiner. Om den Siuge bliffuer forsotet oc mactløs / da maa hand dricke lit klar Vin. Den Siuge skal ey heller æde formeget / oc ey heller lide formeget Hunger / Oc hand skal stedse vere glad / oc ey sorgefuld oc bedrøffuet / saa meget som mueligt er. Hand skal ey heller bruge nogen Lægedom som Løsen oc Stolgang giør / vden saa skede / at hand saare forstiffuer eller forstoppet bleffue. God Melck aff de Kiør som gaa der som god Gressgang er / er saare god vdi denne Breck oc Siugdom.

Endog mand kand icke fordriffue denne Siugdom / Alligeuel skal mand den Siuge opholde oc til hielp komme met Lægedom / saaledis som her nu effterfølger.

Lægedom.

Mand skal giffue den Siuge huer Morgen en god drick nymalcken Gedemelck / oc siden der paa noget Rosen Sucker.

Den Siuge maa oc bruge iblant met Diapenidion eller Diahyssopum, Diacalamentum, Diaprassium, eller oc Diadragantum, huilcken aff disse hand faa oc bekomme kand.

Denne er oc en god forsøgt Lægedom for denne Breck. Tag Queseurte rod fire lodt / stød hende smaa til Puluer / oc giør der aff it Electuarium met Sucker / Aff dette Electuario skal den Siuge tage til sig it halfft lodt huer Morgen / met sex lodt Vand som brent er aff Queseurte rødder.

Mand skal oc smøre den Siugis Bryst met Olie giort aff de søde Mandele / eller met wsaltet Maymaanets Smør.

Om den Siuge haffuer den hede Kaaldesiuge / da skal hand icke bruge Vin eller Melck / Men de Electuaria oc Siruper som her offuenfaare screffne staa / oc dem skal mand bruge met Endiuie / eller met Lectyge Vand.

Om den Siuge kand icke soffue / da skal mand giffue hannem Dia papauer eller oc Sirupus de Papauere.

Om den Siuge bliffuer saare forstiffuet / oc kand icke gaa til Stols / da skal mand giffue hannem Fiole Sirup / met Cassia Fistula.

Om den Siuge er formeget løs i Liffuet / oc gaar offte til Stols / da skal den stillis i tide / met Trocisci de Spodio, Oc dem skal mand giffue met Regnuand / som Veybrede frø er saadet i / eller den Siuge døer.