af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Det lvij. Capittel. For Vansmectighed.

DEnne Siuge kommer almindelige gierne effter / at naar som nogen haffuer hafft den Kaaldesiuge / eller oc nogen anden languarendis Siuge / huor aff Mennisket bliffuer forsotet / vansmectigt oc mactløs.

Jt gaat Bad til dem som forsotede / oc vansmectige ere bleffne vdi nogen Siugdom / oc til dem som Marren induaartis vdi Benene / eller oc Blodet i Aarerne forderuert er aff Kuld / Det styrcker alle Lemmer. Tag Saluie / Rude / Malurt / Bethonie / Mynthe / rød Byncke / Jordberre vrt / Nellerøder / oc Nellefrø / Loesticke / Eneber riss / paa huilcke Berrerne end sidde / aff huert en god Haand fuld / Disse skulle hackis smaa / oc leggis i tuende Linposer / oc her til skal mand tage it halfft Pund støtte Lauerber oc it Pund Suogel smaa støtte / Disse skulle siudis vdi Vand / oc den Siuge oc forsotede skal bade vdi samme Vand vdi tre samfelde dage fastendis / det lengste hand taale oc fordrage kand.

Mand skal oc giffue de Siuge aff denne effterføl gendis Lægedom. Tag den beste Brendeuin som mand kand faa oc bekomme / slyck it stycke gloendis Guld ni gange vdi den / io offtere det skeer / io bedre er Brendeuinen / sammeledis oc Guldet / Lad saa vdi samme Bren deuin it halfft Quintin Saffran / oc it Quintin Kanelebarck / Alt dette forscreffne skal ladis vdi it Glas / oc stoppis vel tæt til / oc skal det saaledis staa vdi fire dage / Oc mand skal huer dag omkring røre samme Glas met Vinen oc Vrterne to eller tre gange / Men huilcken dag naar mand vil bruge aff samme Vin / da skal Glasset icke omkring røris / Men det skal vere klart det som den Siuge dricke skal.

En anden Lægedom som oc vel styrcker det forsotede oc vansmectige Legeme.

Tag aff den Brendeuin som ni gange er brent / leg vdi hannem nogen Chelidonie / oc lad hannem staa vdi it Glas vel tæt tilstoppet vdi sex dage eller oc lenger / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen huer gang saa meget som der kand gaa vdi en halff Aggeskal / met tysser saa megen god huid Vin.

Denne Lægedom styrcker oc renser Legemet saare vel. Tag Brendeuin fire Lodt / huid Nyseurt smaa støt it Quintin / Lad disse vdi it Glas / oc lad det saa staa vdi fiorten dage vel tæt tilstoppet / men huer dag skal det røris bort oc igien / siden skal hand krystis igiennem en huid Filt / Her aff skal den Siuge giffuis huer gang it halfft Lodt / met tu Lodt god huid Vin.

|Eller mand maa tage Hieram picram it Quintin / oc legge den vdi Brendeuin vdi it Glas / lige som før sagt er vdi fiorten dage / Siden skal mand giffue den Siuge huer dag fastendis tre Taare at dricke. Aff samme Lægedom skal mand oc lade lit vdi Haanden / oc opdrage den vdi Næsen / saa at lucten der aff kand komme op i Hoffuedet.

Oxetungis vrt saaden vdi Vin oc drucken / styrcker oc saare vel / Disligeste giør oc det Vand som aff hende brendis.

Gamle Høner saadne vdi Vand / oc det Vand drucket Morgen oc Afften / styrcker oc saare vel dem som forsotede ere.

Om disse Diurs Fødder / som ere Hiortefødder / Raafødder / Tiure eller Oxefødder siudis i Vand / indtil Kiødet falder fra Benene / oc om samme Kiød siden tilredis met støt Saffran / oc den forsotede oc vansmectige æder aff samme Kiød / da styrckis hand saare vel / oc io ældre disse Diur ere / io bedre er deris Fødders Kiød.

Jt Bad huilcket saare vel styrcker forsotede Menniske / oc vddrager den onde Hede. Tag Pors / Poleie / Malurt / Saluie / Fenickel / aff huert en Haand fuld / Leg disse vdi en Linpose / oc siud dem vdi Vand / Oc lad den Siuge sidde paa hannem vdi Baddet.

Er nogen bleffuen vansmectig oc mactløs vdi nogen Siuge som aff Kuld kommen er. Da skal mand tage en gammel Høne / oc siude hende vdi Vand indtil Kiødet falder fra Benene / saa skal den Siuge æde aff samme Høne / oc dricke aff Saaddet. Men om saa vaare at den Siuge vaare saa forsotet oc mactløs / | at hand gade intet ædt / da skal samme Hønis Kiød oc Been stødis i en Mortere / oc siden krystis igiennem en sterck lin Klud / Saa skal mand lade vdi det som vdkrystet er Amedam eller Stiffuelse / oc siude det paa Jlden igien / saa at det bliffuer som en tynd Velling / Oc stedse skal det røris / paa det at det icke tilbrendis / Her aff skal mand giffue den Siuge.

En anden for den samme Breck som aff Kuld kommen er. Tag en gammel Høne eller en Due / vrid Halsen sønder paa hende / oc lad hende henge met Fiere oc alt (om det er om Sommeren) i tre dage / er det om Vinteren / da maa hun vel lenger henge / Siden skal hun skaaldis oc reengiøris / Oc naar som hun er renset / skal der strøis lidet Salt paa hende / Saaledis skal hun staa en dag eller to / indtil hun bliffuer vel mør / Der effter skal hun siudis i Vand / indtil Kiødet gaar fra Benene / och saa stødis i en Mortere / som offuenfaare sagt er / Naar saa skeet er / skal hun atter siudis igien / Oc mand skal lade noget støt Saffran i Saaddet / oc giffue den Siuge det at sube.

Risengryn smaa støtte / oc en Velling aff dem giort met Melck / oc den ædt styrcker saare vel.

En Kaal giort aff Persille oc saaden i ferskt Oxekiøds Saad / oc den ædt styrcker oc saare vel.

Er nogen vansmectig oc forsotet / saa at hand icke taale eller fordrage kand nogle haande slags Mad / da skal den Siuge den stund hand fastendis er / dricke eller selff di Quindemelck / Hiertet oc alle Lemmer styrckis her aff vnderlige / oc giør gaat Blod.

Mand maa oc tage en gammel Høne / oc naar som hun er renset som sig bør / skal mand legge hende i en stor Tinkande som offuen til vel tæt er / oc lade Vand paa den oc it Glos Vin / Disligeste oc it halffe Quin|tin støt Saffran / Siden skal den sættis i en Kædel eller Gryde met Vand oc siudis indtil Kiødet falder fra Benene / Her aff skal den Siuge æde oc dricke.

Om nogens Lemmer vere sig Arm / Been / eller Fod aff Siugdom forkølet vaare / da skal mand tage en Otting aff en Skeppe / eller oc lidet mere Haffre oc siude hannem vdi fire Potter Vand oc i en Pott Vin / Oc det skal stedse røris / paa det at det skal icke tilbrendis / Naar som hand vel saaden er / skal hand leggis i en Lin pose / lang oc bred effter Lemmens leylighed / Oc skal hand vindis om den Lem som forkølet er / saa hed som den Siuge hedist taale kand / Oc dette skal brugis tre gange om dagen vdi tre samfelde dage effter hin anden / da vermis Lemmen igien vden all fare oc skade.

Om Vansmectighed er kommen aff Kuld.

Tag Kanelebarck it Lodt / Muskateblommer it halfft Lodt / Coriander som ere beredde / Quesurterod / Neglicker / røde Rosen / eller oc aff de huide / aff huert it Lodt / Jngefær it halfft Lodt / Stød disse til Puluer / oc blande dem met fire Lodt Sucker / Her aff skal mand giffue den Siuge at æde met it stegt Eble / Men gidder hand icke ædt / da skal mand giffue den Siuge her aff met Vin at dricke.

Høns eller oc andet ferst Kiød / saaddet met Blom= sterne aff Borras det ædt styrcker oc saare vel.