Det lxvj. Capittel. Huo som haffuer stor Vemmelse i Maffuen oc bryder sig meget / oc kand icke spy.

FØr end ieg noget scriffuer om Spyelse / vil ieg end noget handle om den Maffuens breck som kaldis Vemmelse / oc den er aff tuende haande slag. Den første kaldis Nauses, oc den er Maffuens Vemmelse oc rørelse / kommendis aff Maffuens onde vædske / eller oc aff den vædske som er bleffuen i Maffuen igien / effter at en haffuer spyt. Den anden Vemmelse / kaldis Subuersio, oc er den / at naar som der er noget nedre i Maffuen / oc mand vil det offuen vddriffue / oc mand kand det icke giøre / fordi det falder ned tilbage igien i Maffuen.

Disse tuende Maffuens Breck oc Siugdomme komme stundem der aff / at mand gaar ørckeløs oc intet Arbeyder eller sig rører. Stundem aff megen Søffn. Stundem aff Madens oc Drickens offuerflødighed / eller mand holder sig wskickelige der met / saa at mand æder groff eller wsaaden Mad / oc siden der paa æder den | Mad / huilcken som lættelige fordøffuis eller fortæris / Eller mand æder noget / før end Maden fortæret er vdi Maffuen. Stundem der aff / at mand æder den Mad huilcken hand icke gidder ædt. Stundem kommer den aff Maffuens eller aff de andre Lemmers onde vædske / som i Maffuen flyder. Oc det kand mand forfare oc vide / aff Maffuens pine oc sting / oc aff hans tørhed / aff Tørst / aff Hede / aff den wrolige Søffn oc Drømme / oc aff Skuldernis pine. Oc om mand icke komme den Siuge til hielp vdi tide / da bliffuer alt hans Legeme fuld aff wnaturlig vædske / hans Ansict oc Been heffuis / eller hand bliffuer Vattersotig. Oc huo som denne Breck haffuer / hand skal saaledis hielpis.