Fortalen om Leffueren.

| JEg haffuer førre sagt at Leffueren er en aff de øffuerste Lemmer / oc er en begyndelse oc kilde / aff huilcken all naturlig krafft oc Aand vdflyder / Frdi at vdi Maffuen giøris / oc beredis alt Blod oc Vædsker. Oc Leffueren er intet andet end liffret Blod / huilcket er offuerdrag et met Sener oc Aarer / oc met it subtiligt Garn / Oc hun haffuer sin Legersted i den høyre Side vnderneden de smaa Riffben. Oc Leffueren er en Lem / huilcken som arbeyder oc subtilige Vircker icke alleniste vdi Blodens oc andre vædskers Skabelse / men hun renser oc føder dem saaledis. At naar som Maden i Maffuen / er vel saaden eller fordøffuet / da drager Leffueren det beste der aff til sig / igiennem fem Rør eller Aarer / som gaa fra Maffuen oc til Leffueren / oc der giøris det til Blod / oc naar som det er bleffuet Blod / da lignis det ved ferskt ny Vin / vdi huilcken trende ting ere / nedre paa Baanden er Bermen / Mit i er Vinen / oc øffuerst Skummen. Lige saaledis atskil Leffueren oc saa Blodsens offuerflødighed fra hinanden / før end det delis iblant de andre Lemmer / Først er der skum / det er Cholera, den gaar ned til Galdens hinde / Bermen / det er / Melancholia til Milten / Oc siden det beste til Hiertet / oc der effter anammer huer Lem sit / huer effter sin skick oc stat. Oc Leffueren lider stundem breck oc nød aff offuerflødigt Blod / stundem aff Cholera, huor aff hun saare hed vorder / Sammeledis aff Phlegmate, huor aff Heden bliffuer suag oc skrøbelig.