Det lxxv. Capittel. For Leffuerens forstoppelse.

LEffueren forstoppis stundem / saa at den naturlige vædske forhindris / oc haffuer icke sin rette gang effter Naturens skick / oc denne Breck kommer stundem der aff / at mand bruger groff oc sød Mad / lige som naar mand æder Pærer / eller anden saadan fruct / Stundem der aff / at mand dricker mere end Naturen taale oc fordrage kand / Stundem aff Leffuerens eller aff de andre Lemmers onde Complexie / Stundem aff Tarmernis sneffuerhed / Stundem aff sey groff tyck Vædske / huilcken er blandet met Veder / Stundem der aff / at nogen Lem er affhuggen eller Lytter / Om saa er da bliffuer det Blod vdi Leffueren / som skulde gaa til samme Lem. Oc naar som Leffueren forstoppis / da er hun en Moder oc en Begyndelse til alle Siugdomme / Oc hun giffuer tilkiende / at mand skal | faa Vattersot eller oc den Gulesot / Bylder / Tarmernis vred / Colica oc Iliaca kaldede.

Tegn.

Aff disse Tegn kand Leffuerens forstoppelse forfaris: Den siugis Ansict haffuer en ond farffue / Hans Vand er klart oc tynt / Hand haffuer ont vdi den høyre Side / paa den sted der som Leffueren ligger / Oc hand haffuer en suar Aande / oc serdelis om hand skal gaa høyt op at en Trappe.

Stundem er Leffuerens forstoppelse aller øffuerst vdi hendis Aarer / Det kand mand forfare aff disse Tegn: Den Siuge haffuer suar pine vdi Ryggen / oc hos sine Nyrer / oc hand skal hielpis met de Lægedomme / som krafftige ere til at obne / lige som disse ere.

Sirupus de Radicibus, Sirupus de Bizanzijs, Syrup aff Stenrude / disse Syruper skulle giffuis met Vand huor vdi Persile met Rødderne / Fenickelrødder / eller rødder aff den store blaa Byncke saadne ere. Vand aff samme Vrter brent oc det drucket / obne Leffuerens forstoppelse.

Leffuerens forstoppelse kommer oc stundem aff det groffue Melancholiske Blod / huilcket som haffuer sæt sig vdi Leffuerens Aarer / huor aff de da forstoppis / oc da er den Siugis vand klart / oc hand skal saaledis hielpis:

Lægedom.

Den Siuge skal bruge den Lægedom som forstoppelsen obner / oc den groffue vædske subtilig giør / lige som disse effter følgendis giøre.

| Oxizachara composita, Syrup aff Jordrøgs vrt / Endiuie Syrup / Aff disse skal den Siuge tage til sig met Ertesaad som intet Salt eller Fet er kommet vdi. Oc naar som den Siuge haffuer brugt oc til sig taget aff forscreffne Syruper / da skal hans Leffuer Aare paa den høyre Arm ladis / Oc den otende dag der effter skal den Aare ladis som sidder imellem den lille Finger / oc den anden Finger dernæst. Oc siden skal mand giffue hannem huer Morgen it Quintin Triasandale.

Giffuer mand den Siuge it Lot Diarodon abbatis, da obnis Leffuerens Aarer oc det gantske Legeme kølis.

Leffueren maa rensis met Piller de Hiera picra.

Eller mand maa tage Rhabarbarum it Quintin / Jngefær støt til Puluer it halfft Quintin / oc giffue den Siuge det met saa meget Endiuie vand / som der kand gaa vdi en Æggeskal / her aff rensis den forstoppede Leffuer.

Kaal aff Persilie giort oc den ædt / renser Leffuerens forstoppelse / oc fordriffuer Lendeuerck.

Malurt saaden vdi Vin eller vdi Vand / oc drucket / renser den forstoppede Leffuer.

Agerum saaden vdi Vin / oc met Sucker sød giort / oc den drucket renser den forstoppede Leffuer.

Loestilcke saaden vdi Vin oc den drucket / giør det samme.

Rødderne aff Asperaga brugede / som sagt er / giøre det samme.

Eller mand maa tage aff de søde Mandele / oc legge dem vdi varmt Vand / oc skale dem rene / Oc naar som de ere rensede / skulle de leggis atter vdi varmt Vand / oc der vdi skulle de saa ligge vdi tolff Timer / da bliffue de ferske igien / lige som de vaare nytagne aff Træet / aff disse Mandele skal mand giffue den Siuge om Morgenen / Middagen oc om Afftenen huer gang tolff at æde / da obnis den forstoppede Leffuer vden all fare.

Leffueren forstoppis oc stundem paa de Quindfolck / som icke haffue deris rette tid / som de met rette haffue skulde huer Maanets tid / oc om saa er / kand mand forfare aff disse Tegn.

Tegn.

Hun haffuer stor oc suar Hoffuetuerck / Thi vædsken opdrager fig vdi Hoffuedet / huor aff hun faar en flydendis Hede / Ansictet bliffuer fuld aff Plette oc Spinckler / Hun haffuer oc pine vdi Bugen oc vdi Lenderne / oc omsier sætter sig Pinen vdi den høyre Side / oc faar saa mange sting vdi den / Madens lyst forgaar / oc hun tyngis saare oc faar it leet Ansict / ia det bliffuer aldelis blaat / Øynene tyngis saa at hun nøye gider oplat dem / Næsen giør hende ont / Oc naar som hun disse Tegn fornemmer / oc hun da icke hielpis i tide / da faar hun store oc suare Siuger / saa at hun mister sin tid / oc faar den aldrig igien / oc bliffuer saa wfructsommelig / oc faar Vattersot / Oc hun skal saaledis hielpis.

Lægedom.

Mand skal sla den Aare som sidder neden for Anckelen (Saphena aff Lægerne kaldet) met det allerførste / Siden skal mand giffue hende den stund Maanen ten dis oc ny er / vdi siu eller ote dage / huer dag it Lodt Triphora magna, met sex Lodt Vand som aff Byncke / | Jsop / oc Fenickel brent er / eller oc Vin / eller Vand huor vdi samme Vrter ere saadne.

Eller mand maa rense oc purgere Quinden met de Piller de Hiera picra, første Nat skal mand giffue hende tre / anden nat fem / den tredie siu.

Er nogen vant til at haffue de Gyldene Aaris flydelse / huilcke som bag i Artzen hos ende Tarmen ere / om de forstoppis / da hoffnis Leffueren / oc følger der saa effter store oc suare Siugdomme / vden saa er / at der brugis ra ad til i tide / oc mand kommer dem til at flyde igien / huilcket saaledis skee skal.

Først skal mand lade sla Leffuer Aaren / oc siden skal den Siuge rensis eller purgeris met de Piller de Hiera picra, som offuenfaare sagt er.