Det lxxviij. Capittel. For Vattersot.

| VAttersot kommer oc aff Leffuerens breck / naar som hun icke fortære kand Blodet oc Vædsken som slyder til hende / oc kand icke for hendis Skrøbeligheds skyld / skicke huer Lem det som dem bør aff Natu ren at haffue met rette. Oc er Vattersoten aff trende haande slags.

Den første kaldis Hyposarca, oc er den Siuge som wi her vdi vore Land kalde Skørbug / oc den kommer aff Phlegmatis vædske / huilcken sig vdspreder offuer det gantske Legeme / oc aff disse Tegn kand den kien dis: Den Siugis Ansict / Bryst / Bug / Fødder eller Been ere hoffne / Pulsaaren sider dybt indkrøben / Den Siugis Vand er huit som en Melck / Oc hans Stolegang er fuld aff slim / oc om mand tager met en Finger paa Heffuelsen / da bliffuer der en Hule sidendis igien.

Den anden Vattersot kaldis Ascites, oc den er en Vædske huilcken sig haffuer sæt næderst i Legemet / Oc den kiendis aff disse Tegn: Bugen er saare hoffuen hos Nafflen / oc er alligeuel blød.

Den tredie kaldis Timpanites, oc den er aff Veder / huilcket som inde luct er nedre vdi Liffuet / i de steder som gaa omkring Tarmene / oc den kiendis aff disse Tegn: Bugen oc Nafflen de ere hoffne / oc intet andet mere / oc naar som mand slar paa Bugen met en Finger / da liuder den som en Tromme / oc den Siugis vand det er almindelige gierne klart / oc hans Stolegang er housomt farffuet / oc Pulsaaren er haard / oc slar fast eller hastelige.

Oc disse forscreffne trende haande slags Vattersot / de komme stundem aff offuerflødig Hede / Stundem aff Kuld / Stundem aff Fald / Slag oc Stød / Stun|dem aff ond vædskactig Mad / Stundem aff suart Bugløb / Stundem aff Complexiens onde Hede / huilcken som offuergaar den naturlige Hede / Stundem aff Leffuerens forstoppelse / oc aff Leffuerens Byld / Stundem aff kuld oc kaald Vædske / huor aff Leffuerens digestio oc fortærelse forhindris / der aff kommer da Heffuelse.

Huo som Vattersot haffuer met disse effterfølgendis Tegn / hand kand icke hielpis met Lægedom.

Faar nogen Vattersot / oc der til en tør Hoste / den kand icke hielpis. Disligiste oc om der vaaxe Bylder paa den Vattersotigis Legeme / eller der gaar rødde aff det / til den er it føye Haab / at hand hielpis kand. Sammeledis oc om hand haffuer en sterck oc suar Kaaldesiuge. Den Vattersot som er met Leffuerens Byld / hielpis oc neppelige / vden saa er / at hand hielpis strax met det første hand den fornemmer. Om den Vattersottige faar Bugløb / oc om den icke stillis oc forgaar / da er det Dødsens tegn. Disligeste oc om hans Aande / oc det gantske Legeme lucter ilde / da døer hand oc. Om den Vattersotigis Stolgang er som det vaare leffret Blod / oc hans Vand haffuer tuende Farffuer / neden røt oc offuen til suort / mercker oc Døden. Om den Vattersottige bliffuer trangbrystet / oc der til met haffuer megen Bugløb / da døer hand inden tre dage.

Ordinantz.

Den Siuge skal holde denne Ordinantz oc Skick / hand skal haffue sin Bolig oc Verelse langt fra Vandet / oppe paa it Lofft / som ligger mod Østen / eller mod Sønden / som aff Nature tørt er / eller met Kaanst tiurt giort / hand skal oc offte lade giøre en god Røg vdi samme Sted saaledis. Mand skal tage Kannelebarck / Neg|licker / den fremmede Spicanardus, som findis i Apotecken / aff huert halffandet Quintin / Styrax Calamita, it halfft Quintin / Disse skulle stødis til Puluer / oc blandis met god Terpentin / saa at det vorder som en Dey / her aff skal mand giøre smaa Kager / oc lade dem tørris / Oc naar som mand vil giøre en Røg / da skal mand legge en aff samme Kager paa Gløyer. Mand maa oc vel røge met Sandaraca, Laudano, Colophonia, oc met Aloes træ. Den Siuge skal oc vel vaacte sig for Lucten eller for Veder / Om den Siuge saa sterck er / at hand gider gaaet / da skal hand gaa om Morgenen den stund hand fastendis er / oc spacere bort oc igien en Time / hand skal oc lade vel gnide sine Lemmer met varme Linklude vel ned at / oc først Leggene / siden Ryggen / der næst Armene / oc siden den hoffne Bug. Om Dagen skal hand icke soffue / oc om Natten icke lenger end vdi sex Timer. Hans Mad skal vere Harer oc Caponer / oc god Gedemelck / Rosiner oc Mandele maa hand oc bruge / Oc hand skal icke æde formeget til lige / Hand maa oc vel dricke Vin oc Miød / men føye til lige. Oc huo denne Breck haffuer / hand skal saaledis hielpis:

Lægedom.

Om Alderen / tiden oc leyligheden sig saa skicke vil / skal den Siugis Leffueraare ladis.

Der effter skal mand vædsken saaledis bløde met denne Lægedom. Mand skal tage Fenickel rødder / Persilie rødder / aff huert en Haand fuld / Romske Nardus met vrt oc rod / tu Lodt Fenickelfrø / Anisefrø / aff huert it Lodt / Sommer Hyld met vrt oc alt / Disse skulle stødis oc leggis i blød / vdi tre Paatter ferskt Kildeuand en Nat / der effter skulle de siudis indtil tredie|delen indsaaden er / Her aff skalmand giffue den Siuge at dricke Afften oc Morgen / huer gang sex Lodt met Vand som brent er aff Hyldeblomster.

Eller mand maa giffue den Siuge aff denne Lægedom Afften oc Morgen / huer gang en god drick / Her aff rensis oc Brystet.

Tag Jsop / tre Hender fulde / Meyran / Hiertensfryd / aff huert en halff Haand fuld / Fenickel rødder / Persilie rødder / aff huert en halff Haand fuld / Anis tu Lodt / Fenickelfrø it Lodt / smaa skær det som skæris skal / oc stød det som stødis skal / oc siud disse i tre Potter ferst Vand / indtil en Paat indsaaden er / sie oc kryst dem siden igiennem en Haardug / eller igiennem en Linklud / Lad det saa vdi ote skeder fulde affreent skummet Honnig oc try Lodt Sucker / Jngefer it halfft Lodt / Peber / Canelebarck / Neglicker aff huert it Quintin / Muskateblommer it halfft Quintin / Alle disse skulle oc vere støtte til Puluer / oc lad det saa siude igien tilsammen / Der effter skal det end en gang affklaris oc sies igiennem en Haardug / Oc brug her aff som sagt er.

Der effter skal mand rense eller purgere den Siuge saaledis / at mand skal giffue hannem om Midnats tid / it Lodt Diaprumis laxatiuum, oc hand maa vel her paa soffue.

Eller mand maa giffue hannem denne Purgatz / huilcken oc god er til demsom ere befengde met den hede Kaaldesiuge / oc met Leffuerens hede. Tag Electuarium de Succo Rosarum halfftredie Quintin / Cassia fistula extracta it halfft Lodt / Vand som brent er aff Stenrude halfftredie Lodt / blende disse tilsammen / oc giff den Siuge hannem Aarle om Morgenen / paa denne Purgatz skal hand icke soffue.

Der effter skal den siugis Hierte styrckis met Diarodon Abbatis.

Mand maa oc giffue den Siuge huer Morgen Osen aff Holtzurt.

Denne Lægedom er saare god for denne Breck / oc loffuis saare aff Lægerne / om den brugis to eller tre gange om Vgen / oc den skal saaledis giøris. Mand skal tage Osen aff de blaa Lillie rødder it Lodt / reent skummet Honnig it Lodt / Oc dette skal mand blande met en drick Valde / oc giffue den Siuge hannem at dricke.

Eller mand maa siude blaa Lillie rødder i Vin / oc giffue den Siuge aff den at dricke Afften oc Morgen / Denne Lægedom renser Brystet / oc den trange Aande / de som denne Sot haffue / de ere almindelige gierne trangbrystige.

Dioscorides siger / at den vrt Ebulus, det er / Sommerhyld / met Rod oc alt / saaden vdi Vin / oc den drucket / er den beste Lægedom som mand kand faa for denne Siuge.

Eller mand maa tage Persilie rødder / oc mellem barcken aff Hylderod / aff huert en Haand fuld / oc dem støde oc vdi Vin siude / oc aff samme Vin skal den Siuge dricke vdi ni samfelde dage / oc den stund skal hand ingen anden Vin dricke.

Er den Siuge saa sterck at hand det taale oc fordrage kand / da er det gaat at mand kommer hannem til at spy met Vand huor vdi mellem barcken aff Hyld / oc roeredickefrø saadne ere.

Den Siuge skal oc huer Vge bruge tørre Karbad / to eller tre gange / effter som hand taale oc fordrage kand.

Dette Plaaster skal leggis paa den siugis Bug / det fordriffuer heffuelsen. Mand skal siude Figen | vdi Vin / oc siden støde dem / oc dem blande met Bygmel oc Malurt / och saa Plaaster her aff giøre / oc det bruge som sagt er.