Det lxxix. Capittel. For den Gulesot Ictericia aff Lægerne kaldet.

DER henger en Blære ved Leffueren / huilcken som til sig drager den beske oc skarpe vædske Cholera kaldet / oc den flyder snart i Maffuen / oc der fra ind vdi Tarmerne / renser oc lætgiør Stolegangen. Denne Blære faar stundem Breck ret faare i Jndgangen / paa den sted der som vædsken skulde gaa vdi hende. Stundem oc vdi den sted / der som hun skulde giffue vædsken fra sig igien / oc naar som samme Blære saadan Breck faar / da flyder den vædske Cholera tilbage igien ind vdi Leffueren / oc blander sig vdi samme sted met Blodet / oc giffue sig siden hen vdi alle Legemens Aarer / och saa kommer her aff den Gulesot. Oc denne Siuge er aff trende haande slag. Den første kaldis Ictericia citrina oc er den naar som det gantske Legeme er gult. Den anden kaldis den grøne Gulesot / oc den kommer aff Cholera prassiua. Den tredie kaldis den sorte Gulesot / oc den kommer aff den sorte Cholera, huilcken som oc kaldis Melancholia. oc denne haffuer sin begyndelse aff Milten. Oc ved disse Tegn kiendis denne Siuge.

Tegn.

Kommer denne Breck oc Siugdom fra Leffue|ren / da er den Siuge maffuer / oc hand hand haffuer ont vdi den høyre Side.

Kommer den fra Milten / da faar mand denne Breck hastelige oc snart.

Kommer den fra Tarmernis forstoppelse / da er den Siugis Stolegang huid / hand tørster saare / oc det som vdi hans Mund er det er beskt.

Onde Tegn.

Haffuer nogen den Gulesot / oc hans Legeme hoffner / det mercker Døden. Sammeledis om Leffueren bliffuer haard aff Byld / eller aff andet ont / mercker oc Døden.

Haffuer nogen hafft den Kaaldesiuge / oc hand faar den siuende dag der effter den Gulesot / da er det befryctendis at den Siuge døer. Om de Gyldene Aarer som bag hos Artzen side / begynde at bløe / det er it gaat Tegn.

Lægedom.

Haffuer den Siuge icke den Kaaldesiuge / oc om Tiden oc Leyligheden sig saa begiffue vil / da skal mand lade Leffuer Aaren / oc hannem siden giffue nogen aff disse Lægedomme.

Mand skal giffue den Siuge Aarle om Morge nen vdi fem dage effter hinanden / huer gang ote Lodt vand / som brent er aff Peberrod / eller oc aff Roeredicke.

Eller mand maa giffue den Siuge ote Lodt Vin / huor vdi Marubium saaden er.

Eller oc den Vin huor i Rødderne aff Asperage saadne ere.

Eller mand maa tage Regenorme / oc toe dem rene i Vin / oc dem siden tørre / oc til Puluer støde / oc | aff dem skal mand giffue den Siuge en halff ske fuld met Vin at dricke.

Somme siude Regenormene vdi sød Melck / oc kryste dem siden igiennem en linet Klud / oc giffue den Siuge dem at dricke.

Eller mand maa tage Blad aff Kirseber træ to Hender fulde / oc siude dem vdi to Potter sød Melck / oc sie Melcken der fra / oc giffue den Siuge den Afften oc Morgen / da gaar den gule vædske neden vd ved Stolegangen.

Chelidonia saaden met Vin oc Anis / oc den Vin drucket / fordriffuer den Gulesot.

Mand maa oc tage Chelidonie, oc hacke den smaa / oc siude hende vdi Vand vnder lucter sød / Oc sætte den i it Kar / oc lade den Siuge sidde der offuer / saa at hand kand vel suedis / da giffuer den gule vædske sig vd.

Eller mand maa tage Akaleyefrø it Quintin / Saffran fierde parten aff it Quintin / Edicke tu Lodt / Chelidonie vand fire Lodt / disse skulle blandis tilsammen / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen at dricke / da vddriffuis det gule igiennem den Siugis vand / Mand maa oc (om mand vil) tage her til noget Sucker / Oc er denne en god offte forsøgt Lægedom.

Eller mand maa tage Blomsterne oc Rødderne aff den store blaa Byncke / oc dem siude i Vin oc Vand / tilsammen blandet / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen at dricke.

Eller mand maa støde Persickege kierner smaa / oc lade der paa Edicke / saa at det bliffuer som en Velling / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen at dricke.

|Eller mand maa tage de Skind som siddei Kraffuen paa Høn / som mand pleyer at skale aff dem / oc toe dem rene i Vin / oc tørre dem / de skulle stødis til Puluer / Mand skal oc bløde it stycke Brød vdi Vin / oc strø saa aff samme Puluer paa Brødet / oc det skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen / Oc denne Lægedom er serdelis god for den Gulesot som kommer aff Maffuen.

Haffuer den Siuge hede / oc kand icke heller gaa til Stols / da skal mand giffue hannem om Afftenen it Lodt Fiole Syrup / met tu Lodt kalt Vand at dricke. Om Morgenen skal mand giffue hannem Electuarium de Succo Rosarum it Lodt / met Ertesaad / eller met Hønsekiødsaad / vel der i sønder gneden / och saa der paa en god drick aff samme Saad.

Eller mand maa giffue den Siuge it Quintin Rhabarbarum met try Lodt Vand / som brent er aff Morber.

Eller mand maa siude Hiortetungis vrt i Vand / om Siugen er met Hede / oc giffue den Siuge det at dricke. Denne Lægedom er oc god for Leffuerens Hede.

Er den Siugis Tunge hed oc tør / da tag Psilium, saa stort som en Haslenød / bint det vdi en linet Klud / oc leg hannem vdi varmt Vand i tre Timer / Her aff skal mand stedse smøre lit paa Tungen / da vddragis Heden.

Om mand legger Saluie i kalt Vand / oc legger saa den paa Tungen / da vddragis den onde Hede. Kand mand icke faa forneffnde Lægedomme / da maa mand holde varmt Vand i Munden / oc den siden skylle met kalt Vand.

|Haffuer nogen denne Sot oc Siugdom / saa at hand gider huercken æt eller drucket / da skal mand giffue hannem Byguelling at æde / som tilredt er met Smør / oc Byguand at dricke / Her aff fordriffuis Heden oc Soten.

Eller mand maa giffue den Siuge denne Lægedom om Morgenen / Middagen oc om Afftenen / huer gang en god drick / Thi hand lesker Heden. Tag den store blaa Byncke / Endiuia, Leffuerurt / Hiortetungis Vrt / aff huert en Haand fuld / Skersøde smaa støt tu Lodt / Filsben it Lodt / siud disse vdi try Pund vand / oc lad der siden Sucker i / oc brug hannem som sagt er.

Malurte Syrup / disligeste oc Endiuie Syrup / loffuis saare aff Lægerne vdi denne Siugdom.

Vand aff Lillier / aff Jsop / eller aff Oxetungis vrt brent oc druckne / de ere oc gode for denne breck.

Denne er oc en god forsøgt Lægedom / om mand giffuer den Siuge her aff Morgen oc Afften / huer gang sex Lodt at dricke. Mand skal tage sød Komelck oc Vin / aff huert it Pund / her aff skal brendis Vand / oc det skal giemmis vdi it Glas en Maanet / oc siden skal det brugis som sagt er.

Om den Siuge haffuer den Kaaldesiuge / stor Tørst oc Hede / da skal mand blødgiøre Choleram met Fiole Syrup / eller met Endiuie Syrup / oc dem blande met Vand som brent er aff Surer / eller aff Endiuia eller oc met nogle aff de andre Vand som offuenfaare screffne staa. Der effter skal mand purgere oc rense den Siuge met en aff forscreffne Purgatzer / eller oc met en aff dem som screffne staa vdi det Capittel om Hoffuetuerck som kommer aff Cholera / Siden skal mand giffue den Siuge huer Morgen fastendis / huer | gang it Quintin / aff de Kager Triasandali kaldede / eller oc Trocisci de Rhabarbaro, vel sønder vredne vdi Endiuie Vand / eller met Vand aff den store blaa Byncke brent. Mand skal oc legge vduaartis paa Leffueren / en aff de Lægedomme som offuenfaare screff ne staa om Leffuersot. Det er oc gaat at den siugis Øyen toes met Quindemelck / oc Edicke tilsammen blandede.

Om det saa skede / at Kaaldesiugen forlode den Siuge / oc den Gulesot vilde icke forgaa / da skal mand giffue den Siuge Oxizacharam Compositam at dricke / blandet met Fenickel Vand / eller met Sureuand.

Denne effterfølgendis Lægedom brugis almindelige her vdi disse vore Land aff den menige Mand / oc met hannem ere mange hiolpne / oc den giøris saale dis. De tage Peber / Saffran / Lauerber / Honnig / Smør / Edicke / lige meget aff huert / oc nogle leffuendis Luss / Her aff giøre de it Electuarium, oc smøre det paa it stycke Brød / oc giffue den Siuge det at æde.

Om Siugen haffuer forlat den Siuge / oc Øynenis gule farffue vil icke forgaa / da skal den Siuge bade / oc vel suedis som offuenfaare sagt er / Oc naar som hand haffuer suet / skal hand toe sit Ansict met Rosenuand / oc met Vand som brent er aff Bønneblomster / da forgaar den onde farffue inden en stacket tid.

Humle saaden vdi Vin oc den drucket / giør løsen oc fordriffuer den Gulesot.

Maru eller Katteurt saaden vdi Vin oc den drucket / obner Leffueren oc fordriffuer den Gulesot.