Det lxxxiij. Capittel. For Blodsot.

| DER ere trende haande Blodsot til. Den første kaldis Disenteria, oc den er blandet met Blod / eller met Blod oc Rødde tilsammen / Oc den kaldis den røde Blodsot / oc er den verste aff disse trende / Oc om den vil ieg først handle. Oc denne Blodsot kommer stundem aff den vædske Cholera, oc stundem aff Cholera prassiua, Stundem aff Leffuerens brøst oc breck / Thi naar hun faar breck / da kand hun icke sende Blodet til de Lemmer som hun skulde / Men det nedsiuncker til Artzens port.

Kommer Blodsoten aff Cholera / da er den Siugis Stolgang blandet met Blod / oc er der til gul.

Kommer den aff Phlegmate / da er Stolgangen huid / oc blandet met Blod.

Kommer Blodsoten fra Leffueren / da kommer der meget Blod som er røt oc klart / oc leffris snart / Thi naar som Blodet kommer fra Leffueren (Huilcken som aff Naturen hed er) ned vdi Tarmerne som icke ere saa hede / da bliffuer det blegt / tyckt oc leffret. Somme wforstandige Læger sige / naar som de saadant Blod see / at det er it stycke aff Leffueren / huor vdi de fare vild / oc sige icke sandingen. Oc den Blodsot som saaledis fra Leffueren kommer / den hielpis met stor nød oc neppelige.

Er Blodsoten vdi de øffuerste Tarme / da haffuer den Siuge stor pine hos Nafflen / oc offuen for Nafflen / oc Stolgangen er blandet met Blod / eller hand er klart Blod.

Men er Blodsoten vdi de næderste Tarme / da haffuer den Siuge stor pine neden faar Nafflen / vdi Lenderne / eller hos Lenderne / oc Stolgangen er sort oc blandet met Blod / eller er grøn / stundem gul oc bleg.

|Om Blodsoten kommer fra Leffueren / da haffuer den Siuge stor pine vdi den høyre Side.

Onde Tegn.

Den Blodsot som kommer aff Cholera, oc om Stolgangen leggis paa Jorden / oc den bliffuer sur som Edicke / eller oc om der flye Myg aff hannem / det er Dødsens Tegn.

Faar mand Blodsot eller Bugløb vdi nogen Siuge / oc Siugen icke forgaar men forøgis / det er oc Dødsens Tegn.

Om den Siuge haffuer stor tørst / oc der vaaxer nogen Blegn bag hans Ørne / da døer hand.

Ordinantz.

Den Siuge skal icke æde saltet eller røget Kiød / ey heller saltet Fisk / oc ey heller aff mange atskillige Retter / Oc det som stegt er tien hannem bedre en det som saaden er / Stegte Duer oc andre stegte Fule maa hand æde / Stegte Fiske som fangne ere i ferske Søer oc skel paa dem haffue / oc ere inden til fylte met Æg / maa hand oc æde / Hans Brød skal icke vere for meget surt / oc ey heller nybaget. Hans drick skal vere rød Vin / eller oc Regn vand / huor vdi gloendis Staal ni gange sluct er / om Afftenen skal hand icke nedlegge sig til Søffns / før end top{??} Timer ere forløbne effter hans Afftens Maaltid / Hand skal icke heller soffue om Natten lenger end i siu eller ote Timer / Men dog maa hand vel bliffue liggendis nogen stund vdi Sengen / om Dagen skal hand icke heller soffue. Oc huo som denne Breck oc Siuge haffuer / hand skal saaledis hielpis.

|Lægedom.

Først / om tiden oc den siugis leylighed sig saa vil begiffue / skal mand lade sla Leffuer aaren eller oc Milt aaren / oc der effter den offuerflødige vædske / huor aff Blodsoten kommer / saaledis rense oc vddriffue.

Mand skal tage Myrabolaner try Lodt / oc støde dem til Puluer / oc der paa lade Rosen vand / oc lade det saa staa en nat / om Morgenen skal det krystis igiennem en Lin klud / oc giffue den Siuge det at dricke.

Eller mand maa tage Myrabolaner Kebuli / it Lodt tiurde eller stegte paa en hed Tegelsten / Agaricus trociscatus, it halfft Quintin / Syrup aff Mynthe it Lodt / Vand aff Hiertensfryd fire Lodt / Her aff skal giøris en drick / oc den skal mand giffue den Siuge om Morgenen / oc der paa skal hand faste i fire eller fem Timer.

Eller mand maa rense Tarmene met denne Lægedom. Mand skal tage Fiole / tøre Blommer / Cassia fistula, Tharmarinde / aff huert tu Lodt / oc siude disse vdi tu Pund Regn vand / indtil tredie delen indsaaden er / saa skal det sies igiennem en Klud / oc der vdi ladis it halfft Pund Sucker / Saa skal det siudis igien / saa at det bliffuer til en Syrup / der effter skal mand tage Rhabarbarum, oc Myrabolani citrini, aff huert it Quintin / støtte til Puluer / aff denne Syrup skal den Siuge dricke Afften oc Morgen / huer gangtre Skeeder fulde / met varmt Vand vel tilsammen rørt.

Men om saa er at den Siuge haffuer hafft Blodsoten lenger end vdi sex eller siu dage / da skal hand icke saaledis rensis eller purgeris som her faare sagt er / Men hans Tarme skulle saaledis rensis oc læ gis. Mand skal siude Byg vand oc Honnig tilsammen / oc det vel rent skummet / och saa der vdi lade Gedemelck / oc den der vdi vel røre / oc lade det saa kolne / Her aff skal mand giffue den Siuge at dricke / om Morgenen / Middagen oc om Afftenen met anden luncket Melck.

Eller mand skal tage Hørfrø / Fenum Grecum, aff huert it Lodt / Disse skulle siudis vdi fire pund Regnvand ind paa helfften / Siden skal der vdi ladis reent skummet Honnig / Oc det skal end da lit siudis / Her aff skal mand giffue den Siuge huer tredie Time om dagen / tre Skeder fulde / Aff denne Lægedom rensis oc lægis Tarmene.

Kommer Blodsoten aff de øffuerste Tarme oc Jnduaaler. Da skal mand støde Hampefrø smaat / oc lade vand der paa / och saa kryste det igiennem it linet klæde / oc giøre her aff en Melck / Mand skal oc stege tu Æg vel haarde / dog saa at de icke brendis / Saa skal mand tage aff samme Hampe melck / lige saa megen som Æggene kunde veye / oc de skulle stødis vel tilsammen / Her aff skal den Siuge giffuis den stund hand fastendis er / da stillis Blodsoten oc Pinen forgaar.

Kommer Blodsoten aff de middelste Tarme / da er Stolgangen sort / eller grøn / oc er blandet met Blod / oc da skal den Siuge sættis paa en Stol met it hul / oc vel omhengis met Klæder / oc mand skal giøre en Røg vnder op saaledis: Mand skal tage Bucketel / Harpex / Vox / Spisekommen / lige meget aff huert / | Disse skulle leggis i en ny Leerpaatte / oc der skal leggis it Laag paa hende / saa at hun bliffuer vel tæt / saa skal hun sættis paa en Jld / at hun bliffuer vel hed / oc siden sættis vnder den Siugis Stol / saa at dampen eller røgen aff hende kand gaa op til den Siuge.

Kommer Blodsoten aff de næderste Tarme / da er Stolgangen gul / sort eller grøn / eller oc bleg / da skal mand giffue den Siuge gamle saadne Hønner / oc stegt Kiød aff en Veder at æde / oc Bygvand at dricke / Disligeste oc Mandele melck blandet met Rosen vand / Her aff styrckis Hiertet oc Blodsoten stillis.

Giffuer mand den Siuge Gedemelck at dricke / huor vdi gloendis Staal ni gange er fluct / da stillis Blodsoten.

Eller mand maa slycke gloendis Saal ni gange vdi Regn vand / och saa der i rede en grød aff støtte Risengryn eller aff Byggryn / oc giffue den Siuge her aff at æde / Morgen oc Afften / Mand skal oc giffue hannem rød Vin / som met samme Vand blandet er / da stillis Blodsoten baade paa gamle oc vnge Menniske.

Eller mand maa støde it halfft Lodt Drageblod smaat / oc giffue den Siuge det met Ertesaad / eller met it bløt Ag at æde.

Haffuer den Siuge Hede / da skal mand giffue hannem denne Lægedom / huilcken som stiller Blodsoten / styrcker Hiertet / køler Leffuerens Hede / slycker Tørsten / oc giør en god vædske vdi Munden.

|Mand skal tage Rosen sucker / saa stort som en Valnød / Drageblod smaa støt it Quintin / oc giffue den Siuge denne Lægedom met Regn vand / eller met Byg vand at dricke. Haffuer mand icke Byg vand / da maa mand tage skorpen aff Rubrød / saa stort som en Neffue / oc siude det vdi en Paatte vand / oc det skal stedse røris / paa det / at det icke skal tilbrendis / Her aff skal mand giffue den siuge Morgen oc Afften. Det er oc saare gaat / at mand giffuer hannem Mandel at æde / huilcke som haffue leget vdi kalt Vand. Eller mand maa skære Brød i skiffuer / oc legge det vdi kalt Vand / oc ædet / Det stopper oc køler.

Eller mand maa tage Rosen sucker / Drageblod / Bolas / Blodsten / Mastix / aff huert it halfft Quintin / oc støde dem smaa / oc blande dem met Suckeret / Her aff skal mand giffue den Siuge saa meget som en Valnød kand vere / met Osen aff Veybrede / Oc samme Lægedom stiller allehaande slags Bugløb.

Eller mand maa siude en fersk Gede ost eller Faare ost vdi Regn vand oc Honnig / indtil Vandet er indsaadet / Her aff skal mand giffue den Siuge saa meget som en Valnød kand sie til / Morgen / Middag oc om Afften.

Eller mand maa tage en Muskate / oc støde eller skære den smaa / oc røre den vdi en Eggeblomme / och saa bage en Kage aff den paa en hed Tegelsten / Aff den skal mand giffue den Siuge at æde Morgen oc Afften.

Eller mand maa tage Filing eller Skaffuelse aff Hiorte Horn / tu Lodt / Stiffuelse eller Amedam / saa megen at mand kand giøre en Grød aff met Melck / Her aff skal mand giffue den Siuge at æde Morgen oc Afften.

|Pærer saadne vdi Vand / oc det Vand drucket / stiller Blodsot oc Bugens flydelse.

Mand maa oc siude Krabber vdi sød Melck / oc saa vdtage Fisken aff Skalerne / oc støde samme Skaler til Puluer / oc siude samme Puluer oc Melcken tilsammen igien / mand skal oc lade der vdi it Quintin Drageblod / støt til Puluer / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen.

Eller mand maa tage to Eggeblommer / oc rent Rumel saa varmt som det kommer aff Møllen / io varmere det er / io bedre det er / saa meget aff samme Mel som it Eg kand vere / oc to Muskater / eller oc noget Valmuefrø / Her aff skal giøris en Dey / oc aff samme Dey Kager / oc de skulle bagis paa en hed Tegelsten eller paa en hed Aern / Aff disse Kager skal mand giffue den Siuge at æde / den stund de ere varme.

Eller mand maa tage Hestelorte / oc kryste saa megen Oes aff dem / som der kand gaa vdi en Eggeskal / Her til skal mand tage Huedemel / oc to Muskatter smaa skaarne / oc her aff giøre en Dey / oc samme Dey skal vindis omkring en Hyldepibe som er reen skalet / Saa skal det vendis hos en god Jld / indtil det bliffuer vel baget / Her aff skalden Siuge æde om Morgenen helfften / oc om Afftenen den anden Part / oc hand skal dricke der paa rød Vin / eller oc Regn vand / huor vdi gloendis Staal ni gange er sluct.

Eller mand maa lade sætte en stor Koppe paa Bugen / Men der skulle ingen hul huggis.

Eller mand maa brende en Turteldue met Fiere oc alt til Puluer / vdi en ny Leerpaatte / som offuen til vel tæt tilklinet er / Her aff maa mand giffue den Siuge saa meget som en Bøn kand vere / met huad vædske mand selff vil.

|Eller mand maa tage en Turteldue / oc fylde hende induaartis fuld met nyt Vox oc den stege / oc hende vduaartis vel dryppe met nysmeltet Vox / siden skal mand giffue den Siuge den at æde / da stillis Blodsoten.

Eller mand maa tage it Agerhøns / oc der met handle lige som om Turtelduen sagt er.

Eller mand maa siude en sort Høne / vdi Suerte som Staal vdi ligger / indtil Kiødet falder fra Benene / oc det Kiød skal mand giffue den Siuge at æde.

Eller mand maa tage it Eble oc vdskære Kiernehusset / oc opfylde steden igien met nyt Vox / oc binde det tilsammen igien / oc stege det hos en Jld / saa at Voxet kand vel inddragis vdi Eblet / Oc det Eble skal mand giffue den Siuge at æde / da stillis Blodsoten strax.

Eller mand maa tage Tormentillam / Veybredefrø / Drageblod / lige meget aff huert / Mandele smaa støtte / oc Stiffuelse eller Amedam / saa meget som her til behoff giøris / Her aff skal giøris en Grød met Melck / Den skal mand giffue den Siuge at æde.

Eller mand maa tage Veybredefrø smaa støt til Puluer fire Lodt / Drageblod it Quintin eller lit mere / Stiffuelse eller Amedam / Disse skulle blandis tilsammen met Veybrede Vand / oc her aff giøris en Dey / oc aff den Dey skulle giøris Kager / oc de skulle bagis paa en hed Tegelsten / eller paa en hed Aern / Oc mand skal giffue den Siuge at æde aff dem.

Eller mand skal tage Huedemel en Haand fuld / Veybredefrø en Skee fuld / en Muskatte smaa skaaren oc lit Saffran / Her aff skal giøris en Grød met Melck / Eller mand maa bage Kager her aff.

|Eller mand maa tage Egebarck / støt til Puluer / fem Lodt / Bolas tu Lodt / to Æggeblommer / lit Huedemel oc Vand / Her aff skal giøris en Dey / oc der aff Kager bagis / oc de skulle brugis som sagt er.

Tormentillerod til Puluer støt / oc aff den huer gang it Quintin drucket met rød Vin / huor vdi gloendis Staal ni gange sluet er / stiller Blodsoten.

Eller mand maa tage en Suinelort / oc støde hannem smaa / oc lade Miød eller Øll paa hannem / oc kryste den saa igiennem en Lin klud / oc giffue den Siuge den at dricke.

Eller mand maa legge Liusebrantz vrt vdi en Linpose / oc siude den vdi Vand / oc paa samme Pose skal den Siuge sidde met sin bare Artz / det hediste hand taale kand / Hand skal oc toe samme sted vel met Vandet.

Om nogen finge Blodsot / oc hand vaare paa den sted som hand ingen Lægedom kunde faa eller bekomme / da skal hand æde Æg som ere haardsaadne eller stegte / oc der paa dricke kalt Vand.

Om mand idelige æder varme Bønner / som vdi Smør stegte ere / oc ingen anden Mad vdi tre dage / da stoppe de Blodsoten.