af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Det xcij. Capittel. For Nyrernis breck.

DEN almectigste Gud / haffuer skabt tuende Nyrer vdi Mennisken / it paa huer Side hos Leffueren / saa at de drage til dem den offuerflødige vædske / som kommer fra Blodet / Oc samme Blod kaagis oc siudis vdi dem / oc vorder til Piss / oc nedsiunckis fra dem til Blæren. Oc samme Nyrer faa stundem breck oc pine aff Hede / oc stundem aff Kuld. Huor aff den kommer / kand mand aff disse Tegn forfare.

Tegn.

Kommer Nyrernis Siugdom oc Breck aff Blodet / da er den Siugis vand farffuet som Blod / oc Pulsaaren slar fast / Hand haffuer oc de andre Blodsens tegn.

Lægedom.

Kommer Nyrernis breck aff Blodet / oc om Tiden oc Alderen sig saa skicke vilde / da skal mand sla Leffuer aaren / eller oc den Aare paa Foden neden for Anckelen / Saphena, aff Lægerne kaldet. Oc den Siugis Lender skulle smøris met Fiole olie / eller met Populeons Smørelse / Mand skal oc giffue den Siuge Afften oc Morgen Oxisacram, huer gang tre Skeder fulde / met tre Skeder fulde aff varmt Vand. Oc siden skal den Siuge rensis eller purgeris met Electuario de Succo Rofarum, oc met lit Scamonia, tilsammen blandede met varm Vin.

Men er Nyrernis breck aff kuld / da skal mand tage Mynthe / oc vild Meyran / oc siude disse i Vand / Her met skal mand Lenderne bade / Der effter skulle de smøris met den Smørelse Dialthea / Eller oc met olie aff Chammilleblommer.