Det xciiij. Capittel. For Nyrenis oc Blærens Steen.

Ordinantze.

Huo som haffuer breck aff Sten / hand skal holde denne Ordinantz / Hand skal icke æde røget Kiød / eller det som lenge haffuer veret saltet / ey heller Gedekiød / Suinekiød / Gaasekiød / ey heller aff de Fule som deris Reder oc Verelse haffue paa Vandet / oc ey heller den Fisk som icke haffuer skel / oc icke heller det som er baget eller stegt vdi nogen Pande / Men den Pandekage som er baget met Malurt / oc icke er baget for hart maa hand æde / oc det for Malurtens skyld. Alt det som bagis aff Dey oc er wsuret skal hand icke æde / oc disligeste det Brød som vdi Vand er saadet / lige som det Huedebrød er / som her vdi vore Land bagis / Hand skal ey heller æde Melck / oc serdelis sur Melck / ey heller gammel Ost / oc ey heller det som stopper / lige som Risengryn / Amedam eller Stiffuelse / Huedemel giøre / Hand skal ey heller æde raa Eble / Perer / Castanier oc andre saadanne. Men hand maa æde oc bruge til sin Mad / vnge Høns / Haner / Kapponer / Kallekiød / vnge Kid / Lam / Harer / oc serdelis deris Nyrer oc Hiernen / oc allehaande smaa Fule / Æg blødsaadne / forlorne Æg tilredde met lit Edicke / Kaal som er red aff Persilie / aff Fenickel / aff Kørel / aff Dil / den maa hand æde / Olie vrt oc Ceppers maa hand oc æde / oc naar som den Siuge æder / da skal hand æde offte / oc føie tillige.

|Huorledis mand kand kiende Lendernis Steen fra Blærens Steen.

Er Stenen i Nyrene eller i Lenderne / da er Sanden rød / oc den Siuge haffuer ont i Lenderne oc i Ryggen / oc hand lader sit Vand vden pine.

Men om den er i Blæren / da er Sanden huid / oc den Siuge haffuer pine hos sin lønlige Lem / eller oc faare vdi Bugen / oc hand lader sit Vand fra sig met stor pine oc nød / stundem kand hand icke lade sit Vand fra sig.

Stenen vaaxer stundem aff Hede / Da er den Siugis vand røt / oc der ligger megen Sand nedre i det Kar som hand lader sit Vand i / Oc naar som det haffuer staaet stille i en Time / da er Sanden rød oc haard / om den gnidis imellem Fingrene / Huo som denne breck haffuer / hand skal ingen hed Lægedom bruge.

Er Stenen aff kuld / da spyer den Siuge offte / oc Sanden er huid som ligger nedre paa bonden / i det Kar hand lader sit Vand i / Oc hans vand det er stundem klart / stundem gulactig / eller oc farffuet som Osteualde / de Lægedomme som ere aff hed nature tiene hannem bæst.

De som haffue Steen de hielpis i tuende maade. Første at den vdskæris / Huorledis det gaar til / kand icke vel bescriffuis / Oc huo som vil bruge den Kaanst / hand skal baade see oc lære den aff en god forstandig Mestere oc Læge / Thi vil ieg her om intet mere handle eller scriffue. Men huorledis den sandactige Steen / eller den som brydis eller smullis / skal vddriffuis vden all pine oc farlighed / vil ieg her scriffue oc lære.

Først skal mand vel tilsee / at den Siuge haffuer god Stolgang / Der effter skal den slimactige | vædske saaledis rensis met denne Syrup saaledis tilgiort.

Mand skal tage Mercke rødder / Persilie rødder / Fenickel rødder / aff huert fire rødder / oc aff samme Vrters frø / aff huert tu Lodt / Huid Steenbrecke frø / halfftredie Lodt Hiortetungis vrtis blad / Steenrude som vaaxer paa Mure / Engelsøde / sex Lodt / Alle disse Vrter oc rødder skulle skæris smaa / oc de skulle siudis i halffanden paatte Vin oc vdi lige saa meget Vand tilsammen blandede / indtil helfften indsaaden er / siden skulle de sies oc krystis igiennem en Haardug / eller igiennem it andet sterckt Linklæde / oc det som affsiet er / det skal delis vdi tuende parter / vdi den ene deel skal ladis it Pund Honnig / oc vdi den anden deel it Pund Sucker oc halff andet Quintin Cantarides, aff huilcke Hoffuederne affskaarne ere / oc siden støtte til Puluer / Der effter skulle disse siudis igien indtil tredie delen indsaaden er / Oc aff denne Lægedom skal mand giffue den Siuge huer fierde dag try Lodt / met sex Lodt Vand huor vdi Mercke oc Persilie rødder ere saadne / Oc aff den anden Syrup som met Honniget tilgiort er / skal mand giffue den Siuge huer dag try Lodt / met ote Lodt Vand / huor vdi forsagde Vrter ere saadne. Om Stenen icke her aff bryster / da er hand saa stor oc haard at hand icke vddriffuis met Lægedom / Men skal skæris vd.

Jt Bad huilcket som løser Stenen oc kommer hannem til at flyde / dog skal icke saadant Bad brugis for tit / fordi det løser vel Stenen / men offte bruget / giør det skrøbelige Nyrer / oc dette skal saaledis giøris / Mand skal tage Byncke / Chammilleblommer / Amur / Saluie oc Katteost / disse skulle siudis vdi Vand oc brugis som sagt er.

Jt Puluer huilcket Stenen sønderbryder / oc det skal saaledis giøris oc beredis: Mand skal tage en Gedebuck / oc holde hannem ren / oc giffue hannem at æde vdi en Maanet Fenickel / Dil / Persilie / Vedbende / oc andre saadanne Vrter / saa skal hand ihielslais / oc naar hand stingis / da skal mand lade lit aff Blodet bortløbe / men mellemblodet skal tagis oc sættis mod Solen i it Glas til at tørris / oc naar som det er tiurt / skal det stødis til Puluer / oc blandis met nogle støt Kanelebarck / Her aff skal mand giffue den Siuge lit om Afftenen met en drick Vin / oc om Morgenen skal mand giffue hannem lit Persiliefrø / oc huid Stenbreckefrø støtte til Puluer / paa it stycke Brød som vdi Vin bløt er / at æde / da forgaar Stenen / oc vaaxer icke mere.

Denne er oc en god viss Lægedom for Sten / oc er offte forsøgt. Mand skal tage Bærene som vaaxe paa den Vedbende som vaaxer op met Mure / eller op til Træ vdi Skouen / Stenrude oc Stenbreck / aff huert it Lodt / Seuenbom / Perler / aff huert it halfft Lodt / Disse skulle stødis til Puluer / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen / it halfft Lodt met Miød at dricke.

Denne Lægedom loffuis oc hos Lægerne. Mand skal tage en vng Hare oc ihielsla hannem / oc strax vdtage Jnduollerne aff hannem / den stund hand end varm er / oc legge hannem vdi en ny Leerpotte / oc kline den vel tæt til / oc sætte saa Potten vdi en hed Bageron / oc brende hannem der til Aske eller Puluer / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen it Quintin met Miød at dricke.

Somme berede forscreffne Lægedom saaledis. De druckne Haren leffuendis i Edicke / oc brende den | siden som sagt er / met Hud / Haar / oc met alle Jnduoller / saa tage de til huer try Lodt aff samme Puluer tolff Lodt Honnig / oc giøre her aff en Syrup / oc giffue den Siuge Morgen oc Afften aff den / huer gang saa meget som en Valnød kand vere stor til / Her aff brydis Stenen visselige.

Andre tage aleniste Hareskind / der til ti eller tolff Agerne / oc en Haandfuld aff huid Stenbarck / oc brende disse til Puluer som sagt er / Oc naar som Maanen afftager / da bade de den Siuge vdi det Bad som offuen faare screffuet staar / oc giffue saa den Siuge aff dette Puluer / it halfft Quintin til lige met ferskt Kilde vand at dricke / eller met Miød.

Andre druckne Haren vdi Edicke / oc tage saa aleniste Blodet aff hannem oc tørre det / oc de giffue den Siuge her aff met Vin at dricke.

Hare nyrer brende til Puluer oc smaa støtte / Her aff Afften oc Morgen it Quintin drucket met Vand / brent aff Persilie / eller aff Peberrod / bryder Stenen veldelige.

Denne Lægedom bryder Nyrernis oc Blærens Steen vden all pine / oc stiller Vemmelse oc Spyelse / Oc den giøris saaledis. Mand skal tage Peberrod ote Lodt / oc smaa skære den / oc legge den vdi halffanden Paat aff den beste Vin / som mand kand faa oc bekomme / Oc den skal saa staa dag oc nat / Siden skal mand giffue den Siuge aff samme Vin Afften oc Morgen / huer gang ote Lodt at dricke. Somme graffue Kanden met Vinen ned vdi Jorden en Alen dybt / oc lade den saa staa Dag oc Nat / førre end de her aff giffue.

Eller mand maa tagt de Bær som vaaxe paa Vedbende oc støde dem til Puluer / Oc her aff skal | mand giffue den Siuge Afften oc Morgen / huer gang it halfft Lodt / met try Lodt Vin at dricke.

Eller mand maa tage skalerne som Bønner vdi vaaxe / oc brende dem til Puluer / oc legge det vdi en Pose / giort som den mand lecker Clarete igiennem / oc lade der saa Vin paa oc lade den løbe der igiennem / lige som Clarete leckis / Her aff skal mand giffue den Siuge Afften oc Morgen / huer gang tu eller try Lodt / Samme Lægedom er viss / oc offte aff lærde Læger forsøgt.

Eller mand maa giøre it Electuarium met Sucker eller met Honnig aff disse effterfølgendis Vrter / Oc her aff skal mand giffue den Siuge Morgen oc Afften huer gang it Qnintin met Vin at dricke / da brydis Stenen oc pinen sactis / oc giør vel at pisse. Mand skal tage Neglicker / Galiga / Stenbrecke / Lauerber / Persiliefrø / Fenickelfrø / Spisekommen / aff huer it Lodt / lang Peber / Saffran / Nellefrø / aff huert it Quintin / Jngefær / halsel Løff / Kirsebere Kierne / aff huert it halfft Lodt / Cardamomer / Cobeber / aff huert halff andet Quintin / Skersøde / Polleie / Veybredefrø / aff huert fire Lodt / Krabbe øyen / Loestøcke frø / Engelsøde / aff huert it Quintin / Disse skulle stødis til Puluer / oc der met handlis som sagt er / Somme tage her til it halfft Lodt brent Hiortehorn.

Electuarium Iustini Imperatoris, om Morgenen oc om Afftenen it Lodt til sig taget / met Vin huor vdi Persilie er saaden / bryder Stenen / Det samme giøre disse Electuaria / Electuarium ducis, Philantrophus, Diatrepiperion, Licutripon.

Huid Raff eller Brendesten støt til Puluer / oc her aff den Siuge giffuet it Quintin / met Vand som brent er aff Peberrod at dricke / bryder Stenen.

|Køruel oc Stenbreck saaden vdi Vin / oc den drucket / bryder Nyrenis oc Blærens Steen.

Om nogen haffuer veret siug en lang tid aff Steen / eller aff Blærens wrenhed / huor aff hand ont haffuer offuer den lønlige Lem / eller nogen Byld der haffde / da skal hand saaledis hielpis / først skal hand bade vdi Karbad / tilred met Vrter som offuen faare før sagt er / Der effter skal mand giffue den Siuge vdi tretten dage huer Morgen oc Afften / Melck som met Æg velt er / huilcken wi her vdi vore Land kalde Eggemelck da faar mand at see hues wreenhed fra den Siuge ved Stolgangen gaar / oc ved hans Vand.