© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
ANno Christi M. cccc. xciiij. indtog Carolus Gibbosus, Konge i Franckerige / det Kongerige Neapolis fra Kong Alphonsio / Oc hand fordreff samme tid Kong Alphonsium oc hans Søn Ferdinandum. Kong Alphonsius flyde samme tid ind vdi Sicilien / oc hand døde der. Men hans Søn Ferdinandus flyde indtil Keyser Maximilianum / oc søgte hielp / trøst oc bistand aff hannem. Thi opkom oc anammede Keyser Maximilianus samme tid / det wnyttelige skadelige oc forderffuelige Folck / huilcke kaldis Landzknecte / som selge deris Helbrede / Liff oc Siæl faar | Penninge. Met deris hielp oc bistand indsætte hand Ferdinandum / Kong Alphonsij Søn vdi sit Kongerige Neapolis igien. Anno Christi M. cccc. xcv. Oc der samme Landsknecte komme tilbage igien / fra Neapolis oc ind vdi Tydskland / da førde de samme tid først den Siuge hiem met dem / huilcken som kaldis Paacker. Oc denne Siuge er nu saare almindelig vdi atskillige Land oc Riger / oc besynderlige her vdi vore Land / saa at mand seer stor ynck paa mange / Oc maa vel skee / at saadant skeer for vore store wtallige Synders skyld / Thi Gud haffuer truet sine hellige Ords oc Guds foractere met saadan straff / som wi maa see vdi den femte Mose Bog / vdi det xxviij. Capittel. Oc effterdi at det er en hesynderlig Guds straff oc heffn / da er det raadeligt / at de som met denne Breck oc Siugdom ere befengde / først for alt bekiende deris Synd / oc bede Gud om hielp oc trøst (Thi hand er den ypperste Læge / som ocsaa Iohannes Mesue siger) oc siden bruge sig nogen aff disse effterfølgendis Lægedomme.
PAacker de haffue almindelige gierne deris begyndelse aff det forgifftige onde forbrende Melancholiske blod (de komme oc vel iblant met aff de andre vædsker) huilcket som giffuer sig til Leffueren / Oc hun driffuer det fra sig veldelige ind imellem Huden oc Kiødet / oc først til den lønlige Lem / oc faare Panden / næst op til Haaret / oc der giffue de dem almindelige gierne først tilkiende.
Aff disse Tegn kand mand forfare at mand haffuer Paacker. Mand faar stor Hoffuetuerck / oc ont vdi Halsen / pine vdi Skulderne / huilcken met tiden giffuer sig ned vdi Armene oc vdi Benene / oc omsier vdi alle Lemmer / oc faar saa suar pine at mand gider icke rørt dem / Huden suier paa dem / lige som hun vaare brent met Nelder / Oc om Natten haffuer mand større Pine end om dagen. Oc naar som nogen føler oc fornemmer saadanne Tegn paa sig / da skal hand strax lade hielpe sig met det første / før end de aldelis tage offuerhaand / Fordi de hielpis da best.
Jeg vil her oc lære huad Mad oc Drick de som denne Siuge haffue / bruge oc icke bruge skulle. Den Siuge skal intet saltet eller røget Kiød æde / ey Suineflesk / Gaasekiød / Andekiød / eller aff nogen Fugel som sin verelse paa Vandet haffuer. Oxekiød aff vnge Øxne / Kalffuekiød / Høner / Caponer / Lam / Kid / Vrhaner / Agerhøns / vilde Duer maa hand æde. Byggrød eller Velling / Haffregrød oc Velling / som kaaget er vdi Vand / maa hand æde / oc ferske Ag. Erther / Melck / eller Ost / Kabusekaal / Løg / Peber / skal hand ey heller æde. Men Kaal som er giort aff disse effterfølgendis Vrter maa hand æde / som ere: Spinas / Persilie / Borras / Fenickel / Hiertensfryd / Endiuia / Humle / Cicorea / det er / blaa Byncke / eller den store Jern vrt. Hand skal icke heller æde Jnduolerne aff noget Diur / vndertaget alleniste Leffueren oc Nyrerne aff vnge Harer. Hand skal ey heller | æde Edle eller Pærer eller anden saadan Fruet. Oc ey heller dricke Vin / før end hand bliffuer helbrede igien.
Den Siuge maa bruge Canelebarck paa sin Mad. Eller hand maa bruge dette effterfølgendis / huilcket som styrcker Maffuen oc den kaalde Hierne / opuecker Sindene / oc giør en god Hukommelse / Oc det skal saaledis beredis.
Tag Danst kommen / Spisekommen / Ameos, Persilie frø / Mercke frø / Fenickel frø / Polleie / Jsop / Spicanardus, Peber / aff huert tu Lodt: Meyran / Blad aff den slette Saluie / Basilicon / Cardamomer / Galliga, Skersøde eller Liquiritz / aff huert it Lodt / stød oc giør disse til Puluer / Her aff maa den Siuge bruge vdi sin Mad / oc den der met rede oc forbedre.
Den Siuge skal icke soffue effter Middag / vden saa er / at hand icke haffuer kundet soffuet om Natten for suar Pine. Sex timer ere en naturlig søffn.
Om den Siuge icke soffue kand / for stor oc suar pine / da giør hannem aff dette effterfølgendis it Eble eller Baald / oc lad hannem der til lucte saa faar hand søffn.
Tag Opium thebaicum, Saffran / Barcken aff Mandragora, aff huert it Quintin / stød disse til Puluer / tag oc saa her til it halfft Lodt Vox / oc handle her met som sagt er.
Denne Siugdom hielpis met drick / Bad / Smørelse oc Røgbad. Jeg vil her først begynde met de ningeste oc lættiste Lægedomme / som skee vden Smørelse / met huilcke mange ere hiulpne.
Først skalt du giffue den Siuge vdi fem eller sex dage / eller oc lenger om du vilt / Morgen oc Afften / en drick aff en aff disse effterfølgendis Syruper / huilcken som du selff vilt oc bekomme kant / førre lit luncket giort.
Tag Osen aff Fumo terræ fire Pund / siud oc klar den / oc lad der vdi halff tredie pund Sucker / oc giør her aff en Syrup.
Eller mand maa tage Endiuiæ Os som saaden oc klaret er / ote pund. Sucker halff siette pund. Disse skulle siudis oc giøris til en Syrup.
Eller mand maa tage Osen aff Humle / tu Pund. Osen aff Jordrøgis vrt / it Pund. Sucker / try Pund. oc her aff skal siudis en Syrup.
Der effter skal den Siuge rensis eller purgeris met de gyldene Piller Aureæ kaldede / de rense Phlegma oc Cholera / oc styrcke Hoffuedet / Maffuen oc Leffueren / oc atskille Været.
Eller mand maa rense den Siuge met Piller aff Fumo terræ, de rense oc vddriffue det forbrende onde Blod / oc anden ond vædske / huor aff Paacker oc anden Hudens wreenhed kommer.
Mand maa oc bruge denne Purgatz oc den Siuge her met rense. Mand skal tage Seneblad fire Lodt / oc legge dem i blød dag oc nat i halff tredie Pund Valde aff Melck / Siden skulle de vel siudis tilsammen / oc krystis igiennem en sterck linet Klud / Her aff skal den Siuge giffuis sex Lodt tillige.
| Met denne Lægedom ere mange hulpne / saa at de haffue icke ladet smurt dem / oc den skal saaledis giøris oc brugis som her effterfølger. Tag ferske Lauerber vel rene skalede / tolff lodt. Hulurt / tretten lodt. Holtzurt / siu lodt. Stød alle disse til it rent Puluer / Her aff skal mand giffue den Siuge aarle om Morgenen / naar Klocken er fem eller oc førre / om Afftenen to timer effter mand æt oc drucket haffuer / saa meget som mand den Afften æde oc dricke vil / it quintin met en drick varmt Øl / Oc huer gang naar mand haffuer det taget til sig / skal mand legge sig ned vdi en Seng / oc hølle vel Klæder paa sig / Oc aff forscreffne Puluer skal mand saaledis bruge vdi sex Vger / lenger eller steckere / effter Siugens leilighed / oc den Siuge skal bade huer anden / tredie eller fierde dag / effter som hand det taale oc fordrage kand / vdi it aff disse effterfølgendis tørre Bad. Men er detsaa / at den Siuge saa siug oc skrøbeliger / at hand gider icke badet / da skal hand sætte sig hos en god varm Kackeloen / och saa dricke aff forneffnde Puluer. Oc all den stund den Siuge bruger denne Lægedom / skal hand dricke gaat Øll aff en Kande alene / Oc vdi samme Kande som den Siuge dricker aff / skal hengis en Pose / met rød eller brun Kaal som er sønder plocket / Mand skal oc henge vdi samme Kande en Pose met it Quintin Suogel smaat støt til Puluer. Oc den Siuge skal all den stund hand bruger denne Lægedom / lade det saaledis henge vdi Kanden / Men dog skal Kaalen oc Suogelet forferskis huer fierde eller femte dag / oc det som vdi Kanden hengde borttagis / oc de andre hengis vdi steden igien / Oc den Siuge skal intet andet Øll dricke den stund hand bruger denne Lægedom / oc der som den Siuge rig oc formuendis er / da maa hand oc vel tage her til it Lodt | Muskater / oc it halfft lodt Muskateblommer smaa støt / huert serdelis bundet vdi en liden Linpose.
Tag Lauerber / Holtzurt / Hulurt / aff huer it Lodt. Malurt / laaden Saluie / rød Byncke / vild Rude / aff huert en Haand fuld / Sene blad / tu Lodt / Anis / Fenickefrø / aff huert it halfft Lodt. Siud disse vdi fire Paatter gaat Øll vnder lucter sød fire Fingre bred ind / Giff den Siuge her aff Morgen oc Afften huer gang en passelig drick / oc handle met hannem met Bad oc andet / lige som her næst offuenfaare staar.
Jeg haffuer kient en ærlig Quindis persone her vdi Malmø (huilcken som nu i Guds vaald er) som hialp mangen / met denne effterfølgendis Drick oc Lægedom / oc met de Bad / huilcke ieg end her effter bescriffue oc sætte vil.
Tag Agrimonie oc Jernurt / siud disse vdi gaat gammelt Øll vnder lucter sød / som her offuenfaare sagt er / Giff den Siuge her aff / Afften oc Morgen / huer gang en passelig drick / førre luncket giort.
Met denne Lægedom ere ocsaa mange hiulpne vden smørelse / oc ere komne til deris Helbrede oc Sundhed igien / Men den skal brugis nogen stund. Siud Malurt vnder lucter sød / oc brug det som her offuenfaare om de andre sagt er.
Sammeledis ere der oc mange hiulpne met den ne effterfølgendis Lægedom. De haffue drucket met en Drick luncket Øll / Morgen oc Afften / it halfft Lodt Suogel / huer gang smaa støt til Puluer.
|Somme ere oc hiulpne met denne Lægedom. De haffue tre gange om Vgen drucket aff hannem Aarle om Morgenen / Oc skal den saaledis giøris. Tag Aloes it Lodt / Honnig tolff Lodt / ferskt Vand / fem pund / Siud disse paa en sacter Jld / oc skumme det stedse / saa at det bliffuer rent indtil fierde delen indsaaden er.
Paa det at Naturen kand diss bedre driffue den onde vædske fra sig / da brug it aff disse effterfølgendis Bad / huilcket som du kant bekomme.
Tag Eneberrijs / oc hug dem smaa / Tag saa enstor Kædel paa en halff tønde / met god skarper Lud / oc leg det hugne Ris der vdi / Oc lad det vel siude vdi samme Lud / met lucter sød / Giør saa it Karbad / sæt saa Kædelen met Lud oc Ris (saa som det sødet haffuer) vdi Karbadet / Teck det vel tæt til / oc giør it sæde offuer Kædelen / saa at det er it stort hul i samme sæde oc andre smaa hul / Sæt den Siuge paa samme sæde offuer Kædelen nøgen / saa at all Lucten som kommer aff samme Kædel slar op omkring hannem / Lad hannem der i sidde (om hand ellers saa sterck er at hand det taale kand) saa lenge der er nogen verme vdi Kædelen / Oc hand skal vere vel beteckt omkring / saa at lucten oc vermen kommer ingen steds vd. Men offuen paa samme beteckelse skal vere it Hul / der skal den Siuge haffue sit Hoffuet vdset eller vdholdet / den stund hand saaledis bader / oc skal vel teckis omkring som forscreffuet staar / Dette skal saaledis brugis to eller tre gange om Vgen / effter Personens styrcke oc leylighed / som mand seer oc formercke kand / at behoff | giøris / da kommer den Siuge (om hand bruger nogle aff forscreffne Lægedomme oc dette Bad) næst Guds hielp til sin Helbrede oc Styrcke igien / Oc skal huercken fornemme Saar eller Verck der effter / Oc naar hand saaledis bad er / skal den Siuge vaacte sig / saa at der kommer intet Vand paa hannem.
Om du icke haffuer eller kant faa Enebererijs / da brug dette effterfølgendis Bad. Tag Malurt / Byncke / Katteost met rødderne / Cammilleblommer / Agrimonie / Eneber to eller tre Hender fulde / Siud oc brug disse / lige som offuenfaare om Enebererijs screffuet staar.
Her vil ieg sætte oc bescriffue nogle gode oc besynderlige Smørelser / som brugis for Paacker aff lærde oc velforfarne Læger / oc først vil ieg sætte nogen som tilgiøris oc beredis vden Quigsølff / oc siden de som sterckere ere oc met Quigsølff beredis.
Tag Lauerolie / huid Røgelse / nyt Vox / aff huert tu lodt / Suine ister som huercken for gammelt eller for ferskt er / it lodt oc it Quintin. Salt ij. lodt. Fume terræ oc Veybrede Os / aff huert viij. lodt. Giør her aff en Smørelse.
Tag ferskt Smør / Terpentin / Hønse Jster / Fiole olie / aff huert fire lodt. Guldglæde / Brent Bly / Blyhuit. Aloes epatici, aff huert try lodt. Giør her aff en Smørelse.
|Tag Suine Jster oc rense hende smuct rent / fra hud oc skind / oc leg hende vdi en Stenmortere / oc stød hende vel met en Træstødere / Kryst hende saa igiennem en Haardug / saa at det icke smeltis paa Jlden / Her aff tag it Pund / Quigsølff it halfft Pund / huid Røgelse try Lodt / Guldglæde it Lodt / Blyhuit tu Lodt. Først skalt du støde Jsteret oc Quigsølffuet vel tilsammen vdi Stenmorteren met Træstøderen eller Kyllen / oc siden lad først det ene der vdi oc stød det vel / oc siden huer serdelis oc stedse skal det stødis ind til det bliffuer en Smørelse / Her met skal den Siuge smøris som det sig bør huer dag / indtil mand fornemmer at Munden vil flyde paa den Siuge / Siden skal hand icke lenger smøris. Oc den stund hand saa smøris / skal hand vere vdi en varm Stue / oc skal handlis met hannem / lige som mand van er at handle met dem som ned smøris. Mod Afftenen skal den Siuge smøris / oc icke om Morgenen.
Tag Suine Jster tolff Lodt / Aande Jster sex Lodt / Hønse Jster fire Lodt / Rosen olie / huid Lilie olie / aff huert it Lodt / Quigsølff ti Lodt / Guldglæde / huid Røgelse / aff huert tu Lodt / Myrrhe it Lodt / stød disse vdi en Stenmortere met en Trækylle / oc handle der met lige som her offuenfaare sagt er / saa at det bliffuer en Smørelse.
Tag Suine Jster saaledis renset som offuenfaare sagt er / Quigsølff aff huert sexten Lodt / Lauerolie tu Lodt / Terragelse Andromachi eller Galleni, Mastix / Røgelse / Myrrhe / aff huert tu Lodt / Fume terræ os try Lodt / Guldglade / Blyhuit / aff huert fire Lodt / stød oc blende disse tilsammen vdi en Stenmortere som offuenfaare sagt er / saa at det bliffuer en Smørelse.
|Tag Suine Jster renset som sagt er / ote Lodt / Quigsølff fire Lodt / huid Røgelse tu Lodt / Eneber olie tiue Lodt aff træet / brent Brendeuin tu Lodt / stød oc blende disse vdi en Stenmortere lige som sagt er / saa at det bliffuer en Smørelse.
Tag Suine Jster / Hønse Jster / Ande Jster / aff huert tolff Lodt. Huid Lilie olie / Rosen olie / Lauer olie aff huert tu Lodt. Huid Røgelse / Mastix / Myrrhe / aff huert try Lodt. Saluie / Stichados, aff huert it Lodt oc try Quintin. Guldglæde tu Lodt. Dialthe Smørelse fire Lodt / Brendeuin tu Lodt. Stød oc giør her aff en Smørelse lige som sagt er. Met denne Smørelse maa mand oc smøre Paackernis haarde Knuder saa vel som Ledemodene.
En velluctendis Smørelse faar de rige oc kræsne Menniske.
Tag Muskateblommer / Kanelebarck / Neglicker / aff huert it Lodt. Paradisekorn sex Lodt. Røde Rosen / Citri Barck / aff huert it Lodt / oc it Quintin. Muskater try Lodt. Stød alle disse til Puluer / leg dem saa i blød vdi ferst Vand dag oc dat / Lad saa vdi samme Vand fem pund ferst Suine Jster / renset som offuenfaare sagt er / Lad det saa siude indtil Vandet bortsaadet er / Kryst det igiennem en Haardug / Tag saa aff samme Jster som saaledis vdsaadet oc vdkryst er / tu Pund / oc lad der vdi Quigsølff / fiorten Lodt. Huid Røgelse / fire Lodt. Blyhuit / Guldglæde / aff huert try Lodt. Stichados, Myrrhe / aff huert try Lodt. Desmer en halff Scrupulum, vel sønder gneden vdi Rosenolie. Stød oc rør disse vel tilsammen vdi en Stenmortere som offte sagt er.
| Her effterfølge nogle besynderlige Smørelser huilcke som atskille oc bløde Paackernis haarde Knaarter oc Knuder / om de her met smøris.
Tag Hønse Jster / Aande Jster / Gaase Jster / aff huert tu Lodt. Marren aff Kalffue laars ben / oc aff Suine laar / aff huert it Lodt. Olie aff Chammilleblommer / halff andet Lodt. Bland disse tilsammen / saa at det vorder en Smørelse / smør steden offte her met.
Tag den smørelse Dialthea kaldet / tu Lodt. Huid Lilie olie / Hønse Jster / wsaltet Smør / aff huert it Lodt. Bland disse tilsammen oc smør steden her met.
Tag roden aff den Katteost / Althea kaldet / smaa skaaren tolff Lodt / Siud hende vel vdi Vand oc stød hende / Tag siden der til lige saa meget Suine Jster / Stød dem vdi en sten Mortere / saa at det bliffuer en Smørelse / Smør oc leg her aff paa steden.
Tag roden aff de Valske roer / Steg hende vdi en hed Jldmørre eller Aske / Tag saa der til lige saa meget Suine Jster / Stød dem tilsammen vdi en Stenmortere / Kryst det siden igiennemen Haardug / Smør her aff paa steden.
Aff disse Smørelser skal giøris Plaaster oc leggis paa Saarene / den stund den Siuge smøris.
Tag huid Røgelse / Mastix / Guldglæde / aff huert it Lodt. Blyhuit ti Lodt. Terpentin fem Lodt. Suine Jster / eller Lissebons olie / saa meget som mand her til behøffuer.
Tag Suine Jster / Harpex / Vox / aff huert ote Lodt. Smelt disse tilsammen oc kryst dem igiennem | en sterck lin Klud / Tag saa der til huid Røgelse / Myrrhe / Mastix / Spansgrønt / aff huert fire lodt. Giør her aff en Smørelse / oc leg her aff paa Saarene.
Tag Bucketalg eller Jster / Serapium, aff huert otte lodt / smelt oc blande dem tilsammen / met nogen Rosenolie / oc met det huide aff tuæg / saa at det bliffuer en Smørelse.
Tag Rosenolie fire lodt / Vox it lodt / Blyhuit fem Lodt / Campher it halfft Quintin / det huide aff tu æg / Mal oc gnid disse paa en Malere Sten / saa at det bliffuer en Smørelse / Smør her aff paa lin Klude / oc giør Plaster her aff.
Tag Myrrhe / Suogel / Lauerber / Krid / ligemeget aff huert. Giør her aff en Smørelse / oc brug hende som her offuen sagt er.
Jeg sagge tilforn / at Paacker fordriffuis oc met Røg / huorledis det skeer / vil ieg her oc lære.
Den Siuge skal sættis vdi it tørt Kar / dog saa at hand haffuer Hoffuedet vden for det / saa skal det vel til tættis met Klæder / oc vdi samme Kar skal sættis it Becken met gloendis Jld / som vel tendet er / oc er vden Røg / paa samme vel tende Jld skal ladis it aff disse effterfølgendis Puluer / saa at Røgen her aff kand komme omkring den Siuge / oc den Røg skal saaledis brugis vdi tre eller fire dage / indtil mand seer at vædsken begynder at flyde / Thi den Siugis Mund flyder paa somme lige som det giør paa dem som ned smøris / Oc mand skal handle met den Siuge lige som hand vaare nedsmurt.
| Røg Puluer giøris saaledis. Mand skal tage Se= nober støt til Puluer / tolff lodt. Auripigmentum fire lodt. Røgelse / Myrrhe / rød Sandel / aff huert it lodt. Disse skulle stødis til Puluer / oc blandis vel tilsammen / Oc huer gang mand her aff bruge vil / da skal mand tage her aff tu lodt / oc lade dem paa Gløerne som før sagt er.
Eller mand maa tage Senober / sex lodt. Auripigmentum, tu lodt. Vesemund / Røgelse / Myrrhe / Aloetræ / aff huert it lodt. Her met skal handlis som sagt er.
Eller mand tage Senober fire lodt / Røgelse it lodt. Galliemuskate it halt lodt. Disse skulle delis i fire dele / oc mand skal der met handle som sagt er.
Eller mand maa tage Senober tu lodt / Mastix / huid Røgelse / aff huert it halt lodt / Spisglas it lodt. Angelica oc Eneber / aff huert tu Lodt. Disse skulle giøris til Puluer / oc der met handle som sagt er.
Munduand.
Mand skal tage / Veybreduand it Pund / Rosenhonnig sex lodt / Her met skal Munden offte tois.
Eller mand maa siude Byg vdi vand / oc tho Munden offte her met. Men er den Siuge saar vdi Munden / da skal mand tage her til Fiole Syrup / eller Dyamorum.
Eller mand maa skylle Munden met varm Faaremelck / eller oc met varm Komelck. Om den Siuge haffuer stor pine oc ve vdi Munden / da skal mand stinge vdi hans Mund it stycke saltet Smør / da sactis pinen.
Naar som den Siuge er bleffuen helbrede / da skal hans Maffue oc Leffuer styrckis met en aff disse effterfølgendis Lægedomme / som ere: Diarodon abatis, Aromaticum Rosarum, Triasandali, Diamuscum dulce, Letificans Almaseris vel Galeni, Confectio hameck.
De som icke saa formaaendis ere / at de kunde kiøbe vdi Apotecken nogen aff forscreffne Lægedomme / de skulle bruge de som offuenfaare screffne staa / huor met de deris Mad berede oc forbedre skulle.