Det cxij. Capittel. For den Kaaldesiuge Ephemera kaldet.

DEN Kaaldesiuge Ephemera kaldet / den varer vdi tre dage vdi det lengste / oc vdi det steckiste vdi sire oc tiue timer. Oc denne Kaaldesiuge haffuer sit naffn aff en Fisk som saa kaldis / om huilcken Plinius vdi sin niende Bog scriffuer / at den samme dag som hand fødis paa / da døer hand / Ocsaa om hand leffuer lenger / da leffuer hand icke offuer tre dage / Saaledis gaar det oc til met denne Kaaldesiuge / hun | varer icke vden i tre dage / oc siden faar mand effter hende / Suindesot / Eticha kaldet / eller oc andre onde Kaaldesiuger.

Denne Kaaldesiuge kommer aff atskillige ting / Stundem aff stor Hede / saa som aff Solsens eller anden hede / Eller at mand bader for het / huor aff Suedehulerne tilstaappis oc lyckis. Kommer den aff Hede kand forfaris aff disse Tegn.

Er denne Kaalde kommen aff Solsens eller aff anden Hede / da er den Siugis Hoffuet het oc vercker saare / sammeledis det hele Ansict er røt. Der flyder oc stundem en hed vædske ned aff Hoffuedet vdi Næsen / oc brender der inde / hans Pulsaare slar føie.

Denne Kaaldesiuge kommer oc stundem aff stor Kuld / oc da er Ansictet farffuet som Bly / Oc hans Legeme er vduaartis kalt / oc Hoffuedet tyngis saare paa den Siuge.

Denne Kaaldesiuge kommer stundem der aff / at mand haffuer brugt offuerflødig hed Mad oc Drick / Eller oc at mand haffuer taget til sig nogen Lægedom / som haffuer veret aff hed oc tør Complexie / lige som aff disse: gammel sterck Vin / Rødløg / Huideløg / Peber. Euphorbium, oc de som disse ere lige / Naar som mand saadanne wskickelige bruger. Oc ved disse Tegn kiendis denne Kaaldesiuge: Den siugis Vand er røt / oc haffuer stor Hede / oc suar pine vdi den høyre side hos Leffueren.

Denne Kaaldesiuge kommer oc stundem der aff / at en rører sig formeget / saa som naar en løber saare fast / eller saare arbeyder / Oc aff disse Tegn kiendis hun: Den Siuge haffuer all stedse paa sit Legeme stor hede / Hans Lemmer eller Ledemod de vercke saare.

| Denne Kaaldesiuge kommer oc stundem aff Hastighed / Vrede oc Fortørnelse / Oc hun kiendis aff disse Tegn: Den siugis Ansict er røt / Øynene ere store oc røde / oc de krybe fast ind i Hoffuedet / oc de løbe fast omkring.

Denne Kaaldesiuge kommer oc stundem / aff Sorge / Angest / oc Modgang / Oc hun kiendis aff disse Tegn: Den Siuge er bleg vnder Ansictet / Øynene de krybe dybt ind i Hoffuedet / Puls aaren slaer sactelige oc føie.

Lægedom.

Kommer denne Kaaldesiuge aff Solsens hede / oc hun icke forgaar paa den anden eller paa den tredie dag / da skal den Siuge sættis vdi it luncket Karbad / saa at hand kand suedis / Effter at hand haffuer saaledis badet / skal hand sættis paa en kolder sted som strøt er met Pileløff / och saa skal den siugis Næse smø ris met Fiole olie. Der effter skal mand tage Rosen olie oc Vinedicke / lige meget aff huert / disse skulle blandis vel tilsammen / Her met skal mand smøre Panden / Tindingerne / Hendernis oc Fødernis Leder. Mand skal oc giffue den Siuge om Morgenen / Middagen / oc om Afftenen / naar som hand vil nedlegge sig til Søffns / Melck som er giort aff Valmuefrø oc aff Vand / huer gang en god drick. Mand skal oc iblant met giffue hannem / naar som hand tørster / it stycke Brød som bløt er vdi kalt Vand / Oc alt hues som hedmer skal hand fly. Hand maa vel dricke sur Vin / som er blandet met Vand.

Om denne Kaaldesiuge er kommen aff Kuld / oc om Siugen hannem noget forlader / da skal mand tage Chammilleblommer / Dil / oc Basilicon / oc siude | dem vel i Vand / saa skulle disse Vrter oc Vand ladis vdi en Ballie / offuer hende skal den Siuge sættis / saa at Røgen eller dampen der aff kand vel komme op omkring hannem / Disligeste vdi hans Mund. Eller mand maa giøre it Karbad aff forscreffne Vrter oc Vand. Oc effter samme Bad skal den Siugis Pande / Tindinger oc Handlet vel smøris met Olie aff Dil.

Er denne Kaaldesiuge kommen aff Sorrig oc Modgang / eller aff Tørhed / da skal den Siuge saaledis hielpis. Mand skal tage Chammilleblommer oc Dil / aff huert to Hender fulde / oc siude dem vdi Vand / oc siden ladis vdi en Ballie / vdi huilcken den Siuge skal sætte sine Fødder eller Been indtil Knæene / oc hand skal vel tæt tilteckis / saa at Røgen her aff kand komme omkring den siugis Legeme / oc vdi hans Mund / Den siugis Been skulle vel gnidis ned at / det giør hannem gaat. Der effter skal den Siuge gaa oc spatzere oc sig saaledis røre / oc hand skal tage sig vare for Kuld / saa at hand icke forkølis. Oc hand skal æde den Mad som maadelige vermer oc vel fordøffuis / Hand skal oc leffue sparsommelige met Mad oc Drick.

Er denne Siuge kommen aff heder Mad oc Drick / da skal mand giffue den Siuge Oxisacarum, met Melck som giort er aff Valmuefrø / oc om Siugen hannem forlader paa den anden eller tredie dag / da skal mand giffue hannem Aarle om Morgenen fastendis at dricke Veybrede vand / huer gang try eller fire Lodt. Mand skal oc tage Endiuie vand fire Lodt / Vand aff den store Jernurt / eller blaa Byncke / tu Lodt / ferst Kildeuand it Lodt / Disse skulle røris vel tilsammen / oc her vdi skal vaadgiøris ren Hør / oc skal leggis offuer Leffueren.

|Ordinantz.

Den Siuge skal æde den Mad som lættelige fortæris eller fordøffuis / saa som disse: Vnge Kid / vnge Høns / Suinefødder vel saadne. Jngen salt Mad skal hand æde / Hand skal oc leffue sparsommelige met Mad oc Dricke / Oc naar hand haffuer faaet sig Mad / skal hand gaa oc spatzere paa den sted som god luct er / da bliffuer hand / næst Guds hielp / helbrede igien.

Men kommer denne Kaaldesiuge aff Sorg / Angest / Modgang eller Nød / da skal den Siuge saaledis hielpis. Mand skal handle met hannem venlige oc kierlige / oc giffue hannem gode oc venlige ord / oc komme hannem til at lee. Mand skal oc bruge Harpeleg / Trompeleg / eller andre saadanne / huor aff hand kand glædis. Hand skal icke heller vere lenge paa en sted / men paa den sted som lystigt er. Hand skal oc stundem bade oc suedis / Men dog skal hand icke bade for het / Oc naar som hand nogen stund haffuer huilet sig effter Badet / da skulle alle hans Lemmer eller Ledemoder smøris met Rosen olie / eller Fiole olie. Det giør den Siuge saare gaat / om hand tois met varmt Vand / den stund hand vdi Baddet er / oc naar som hand skal iføris vdi sine Klæder / skal hand atter smøris lige som tilforn. Hand skal oc leffue reenlige oc kyskelige / oc hand skal bruge den Mad som køler oc vel fordøffuis / oc serdelis skal hand æde Byguelling / oc mod Afftenen dricke Byguand / Her aff kølis hand vel / Hand skal ingen Vin dricke / oc ey heller bruge den Mad som hedmer.