Det cxiij. Capittel. | For den hede brendendis Kaaldesiuge Causon eller Sinochus aff Lægerne kaldet.

Tegn.

Hoffuedet oc det gantske Legeme er het / Øynene ere røde / hand kand icke soffue / Tungen er tør / oc tørster saare / Hiertet røstis eller skelffuer / iblant met daaner eller besuimer hand / Hans skel oc forstand formindskis / Hand kand icke gaa til Stols / eller oc haffuer megen Løsen / oc en tør Hoste / Pulsen er liden oc slar fast / Hans Vand er røt oc subtiligt / Oc huo som denne Kaaldesiuge haffuer / faar oc almindelige gierne den Gulesot.

Huorledis den Siuge skal holdis met Mad / giørs føye behoff at scriffue / Fordi at huo som denne Kaaldesiuge haffuer / hand vil fast heller dricke end æde / Dog maa mand giffue den Siuge Høns / som saadne ere indtil Kiødet falder fra Benene / oc siden støt i en Mortere oc kryst met Saaddet igiennem en Haardug / oc siden samme Saad tilredt met lidet Saffran. Jngen hede Vrter skal den Siuge bruge / oc icke heller nogen sød Melck / men Velling eller Grød som redt er | vdi sur Melck met Bygryn / Haffregryn / eller Risengryn maa mand giffue den Siuge / Oc all den stund Kaaldesiugen holder den Siuge / da skal mand icke giffue hannem at æde / men naar som Siugen hannem noget forlat haffuer.

Lægedom.

Huo som denne Kaaldesiuge haffuer / hand skal saaledis hielpis. Først om den Siuge saa sterck er / oc tiden / leyligheden oc Alderen sig saa skicke vil / da skal den siugis Leffuer aare ladis. Oc siden skal vædsken blødis met Electuario de succo Rosarum, eller met Diaprumis laxatiuo, eller met Fiole Syrup. Mand maa saaledis bløde den onde vædske / Mand skal giffue den Siuge Fiole Syrup blandet met Endiuie vand / oc met it Lodt Cassia fistula, som nylige vddragen er. Der effter skal den onde vædske vddriffuis met Piller eller andre laxatiua, om huilcke offte offuenfaare sagt er.

Eller mand maa purgere oc rense den Siuge met denne Purgatz / huilcken som borttager Cholere mact / oc forandrer Siugen / oc holder Bugen oben saa at den Siuge haffuer god Stolgang.

Mand skal tage Seneblad / tu Lodt. Skersøde smaa skaaren / halffandet Lodt. Engelsøde / it Lodt / oc smaa skaaren. Rødder aff den store Jernurt / it halfft Lodt. Blommer damascene, fire Lodt / eller sex Lodt. Aff de smaa Rosiner it Lodt. Hiortetungis vrtis blad / try Lodt. Alle disse skulle siudis i halff anden paat ferst Vand / indtil tredie delen er indsøden / siden skal det sies igiennem en linet Klud oc i en mindre Leerpaatte / Och saa skal der vdi ladis Sucker fire Lodt / oc lit Tormaanedz Fiols blomster / oc lade disse saa siude igien / oc siden atter igiennem sies. Aff denne Lægedom skal mand | giffue den Siuge it lidet passeligt Glas fult til lige / førre varmt giort / Her paa skal den Siuge faste en to eller tre Timer. Men om den onde vædske vaare saa forbrent at hun icke aff denne Lægedom flyde vilde / da skal mand lade vdi forscreffne vdkryste Vand it Lodt Cassiam fistulam, eller oc it Quintin Rhabarbara, huilcken aff dem mand selff vil.

For den store oc suare Tørst / som den Siuge haffuer / maa mand giffue hannem / om Morgenen / Middagen / oc om Afftenen / Fiole Syrup / eller Rosen Sy= rup / blandet met tøsser saa meget Vand som tørre Blommer eller Suetsker ere saadne vdi. Mand maa oc giffue den siuge Rosen vand / Sure vand / Borase vand / Oxetungis vrtis vand / Portulake vand / Aakandeblomsters vand / Endiuie vand / Jordbere vand / huilcket som mand kand faa oc bekomme. Jndsyltede Kirseber / Ribes / sure oc søde Pomerantzer / Morber / Jordber / oc sure Kirseber maa mand giffue den Siuge / met Rosen vand som met Sucker er blandet / Sure Eble de ere oc gode. Mand maa oc giffue den siuge Byguand at dricke / oc om mand legger vdi samme Vand to eller tre stilcke aff Blaabers vrt / da lesker det diss bedre Tørsten.

Mand maa oc giffue den Siuge iblant met vdi Munden at holde / Rosensucker / Syrup aff Blommer / aff Kirseber / aff Aakandeblomsters / Alle disse ere oc gode / Thi de køle / oc slycke Tørsten.

For den store oc suare Hoffuetuerck som den Siuge haffuer / skal mand tage Rosen olie / Osen aff Portulake vrt / oc Edicke / aff huert tu Lodt. Disse skulle blandis vel tilsammen / her vdi skulle linet Klude vaadgiøris / oc leggis lit lunckede paa Panden oc vdi Tinningerne.

|Eller mand maa tage Rosen olie / det huide aff Æg oc Edicke / oc røre dem tilsammen / oc bruge dem som sagt er.

Eller mand maa tage Rosen olie / Rød sandel / oc Bygmel / lige meget aff huert / oc røre dem tilsammen met Rosen vand / oc giøre her aff en Dey / oc legge den paa Panden oc vdi Tinningerne som sagt er.

Eller mand maa giffue den Siuge / om Afftenen imod Natten / at dricke / Valmuefrø smaa støt / blandet met Vand. Mand skal oc her vdi vaadgiøre lin Klude / oc dem bruge som sagt er.

Eller mand maa støde Valmuefrø smaat / oc lade der paa it aff disse effterfølgendis / huilcket som mand kand faa oc bekomme / som ere: Rosen vand / Lectyge vand / Hyldeblomsters vand / Jernurte vand / Natskade vand / Aakandeblomsters vand / oc siden skal det krystis igiennem en lin Klud / Oc her vdi skulle Lin klude vaadgiøris / oc vindis varme omkring Hoffuedet / da stillis pinen oc den Siuge faar ro. Rosen edicke / Fiole edicke / Rosen olie / Fiole olie / haffue samme dyd oc krafft som før sagt er.

Om den Siuge kand icke soffue / da skal mand tage Lectygefrø / oc Mandele smaa støtte / oc Lectyge Oes / aff huert tu Lodt / Disse skulle blandis met Rosen vand oc Rosen olie vel tilsammen / Her aff skal giøris Plaaster oc bindis om Hoffuedet / Oc naar som det bliffuer tiurt / da skal det vaadgiøris igien / oc brugis som førre / Da stillis pinen oc den Siuge faar Søffn.

Eller mand maa tage Vedbende som vaaxer vd met Jorden / oc støde den vel met Edicke oc Rosen vand / | oc binde den om Hoffuedet / Da stillis pinen / oc den Siuge faar Søffn.

Mod Natten naar som den Siuge vil sig nedlegge til ro oc huile / da skal hans Fødder eller Been sættis vdi varmt Vand / gnides oc klaaes ved at / Siden skal den Siuge leggis til Søffn / oc hans Fødder skulle ligge bare neden til. Oc om hand bleffue om natten meget skrøbelig oc mactløs / oc vilde daane eller besuimme / da skal mand tage Rosenuand / oc helten saa meget Edicke / oc blande dem tilsammen / Her vdi skulle vaadgiøris to lin Klude / huer saa stor som en Neffue / oc mand skal faa den Siuge en aff dem vdi huer sin Haand at holde indtil de bliffue varme oc tørre / Disse lin Klude skulle offte brugis oc fornyis / da vddrage de Heden aldelis / oc styrcke den Siuge saare vel. Met dette forscreffne skal oc den Siugis Fødder smøris vnderneden. Eller mand maa vaadgiøre reen Hør her vdi / oc binde den vnder Fødderne. Om nogen siugelig Quinde som er met Foster finge denne Kaaldesiuge / oc om det end vaare mod hendis yderste Fødsels tid / Da maa mand bruge til hende denne forscreffne Lægedom / vden all sorrig oc fare.

De som haffue denne Kaaldesiuge / de faa oc ont vdi Munden oc vdi Halsen / aff den store Hede / oc de skulle saaledis hielpis: Mand skal tage it aff disse effterscreffne Vand / huilcket aff dem mand faa oc bekomme kand / som ere: Veybrede vand / Rosen vand / Rahels vand / Katteoste vand / eller oc vand som brent er aff den store Katteost / huilcken wi her vdi vore Land kalde Rosen / Oc mand skal legge aff samme Katteoste Rosen som tiurde ere / i it aff forscreffne Vand indtil Vandet bliffuer brunt / Met samme Vand skal Mun den offute tois / oc disligeste her met klucke vdi Halsen. Eller mand maa lade vdi forsagde Vand / Osen aff Morber / eller Syrup som aff Morber giort er / oc der met handle som sagt er.

For Mundens oc Halsens reffuer eller Saar / skal mand tage Kierner aff Queer / eller Basilicons Frø / eller det Frø Psilium, som findis vdi Apotecken / Aff disse skal leggis vdi forscreffne Vand / saa bliffuer der en slim paa Vandet / met den skal mand smøre den sted som sagt er.

Hiertet det pinis oc aff den store Hede / thi skal mand tage rød Sandel / lit Saffran oc Cardamomer / oc støde dem til Puluer / oc blande dem vel met it aff forscreffne Vand / oc vdi samme Vand skulle Linklude vaandgiøris / oc lit vermis / oc leggis offuer Hiertet / da styrckis oc kølis Hiertet.

Haffuer nogen denne Kaaldesiuge / oc faar her til Hickelse / som varer vdi fire oc tiue Timer eller lengre / det er Dødsens visse tegn.