AMphemerina Febris, eller Quotidiana Febris det er den daglige dags Kaaldesiuge / oc hun kommer aff den vædske Phlegma, huilcken som induaartis / eller oc vduaartis vdi Aarerne raadner / Oc kommer denne Kaaldesiuge almindelige gierne der aff / at mand | gaar Aarckeløs / oc stedse bruger vdi wtide den Mad oc Drick / som den Kaalde Phlegmatis vædske føder oc forøger / huilcken offte nedflyder aff Hoffuedet ind vdi Maffuen oc lige met vdtørrer. Børn de faa offte denne Kaaldesiuge / oc serdelis om Vinteren / oc mest her vdi vore Land som ere saare kaalde / frem for andre Land oc Riger / Oc om denne Kaaldesiuge er induaartis vdi Aarerne / da haffuer den Siuge stor Kuld / oc Siugen ryster hannem saare. Men er Kaaldesiugen vden for Aarerne / da frys den Siuge saare / oc haffuer stedse stor Kuld / Oc naar som Kulden forlader hannem / da ryster Siugen hannem icke saa saare. Oc denne Kaaldesiuge faar gammelt Folck allermest / oc serdelis de som ere kaalde aff Naturen / oc haffue en vædskactig Complex.
Denne Kaaldesiugis Tegn ere disse. Naar som denne Siuge nogen først tager / da tager hun hannem met stor Hede / Hans Puls aare er liden / oc siden dybt inde / Hans Vand er huit eller blegt. Oc effterdi at denne Kaaldesiuge er aff Phlegmatis vædske / da brugis oc til den atskillige Lægedomme / fordi at der ere atskillige slags Phlegmatis vædsker til.
Er denne Kaaldesiuge aff den naturlige Phlegmatis vædske / da skal den Siuge holde en god skickelig Ordinantz / baade met Mad oc Drick / gaat vngt ferst Oxekiød maa hand æde / disligeste Høns / blødsaadne Æg / oc aff disse Vrter maa hand bruge / som | ere: Fenickel / Galliga / Neglicker / Canelebarck / Jngefær. Hand skal ingen Vin dricke vden hand met Vand blandet er.
Mand skal stedse / ihukomme den første Regel som offuenfaare screffuet staar om Aareladelse / Siden skal mand tage Chammilleblommer oc Dil / oc dem siude vdi ferst Vand / Her vdi skulle den Siugis Fødder vel badis oc tois / klaais oc gnidis vel ned at / oc naar som hand haffuer saaledis toet oc badet dem / oc de ere tiurde / skulle de vel gnidis vnder neden til / met Salt oc Fiole olie tilsammen blande.
Der effter skal den Siuge / om hand er aff sterck Natur oc Complex (huilcket mand stedse acte skal) saaledis rensis eller purgeris / Oc denne Lægedom maa brugis til allehaande slags Kaaldesiuger / oc skal saale dis giøris. Mand skal tage Hylderod / oc toe hende reen / oc skaffue den øffuerste sorte Barck der fra / oc siden tage den huide mellembarck / aff samme mellembarck skal mand tage it halfft Lodt / oc støde den vel vdi en Mortere / Siden skal hand leggis vdi saa megen Brendeuin som der kand gaa vdi to Æggeskaler / der vdi skal hand saa ligge vdi tre Timer / eller oc lenger om mand vil / Siden skal hand krystis igiennem en linet Klud / oc giffue den Siuge der aff at dricke met Brendeuin. Oc om den Siuge gider icke drucket Brendeuin / da maa mand vdkryste aff Hylderødderne saa megen Os som en føie Valnød kand vere / oc giffue det den Siuge met Ertesaad som intet Salt eller Fet er vdi kommet / eller oc met en drick Øll. Somme siude denne Hyldebarck vdi Vand oc giffue den Siuge dette Vand at dricke. Denne drick vddriffuer den onde vædske huor | aff Kaaldesiugen kommer / Oc naar som den Siuge haffuer taget denne Drick til sig / da skal hand gaa oc spadsere bort oc igien / oc der paa faste vdi sex timer / da vddriffuis den onde vædske baade offuen oc neden vd. Oc om Kaaldesiugen icke forlader den Siuge / da skal mand atter paa den siette dag giffue hannem forsagde Drick / da forlader Siugen hannem / oc hand bliffuer næst Guds hielp helbred. Denne samme Drick er oc god til dem som haffue ædt noget som wsunt haffuer veret / oc Naturen det icke taale oc fordrage kand / om de hannem til sig tage / samme dag som de saadan wsund Mad ædt haffue.
Eller mand maa rense oc purgere den Siuge met it halt eller helt quintin Rhabarbara (effter Personens styrcke oc leylighed) smaat støt til Puluer / met saa megen god Brendeuin som der kand gaa vdi en Eggeskal.
Her skal mand mercke / om saa skede at den Siuge spyde oc finge Løsen oc Bugløb aff sig selff / paa den siuende dag effter at Siugen hannem først tog / da er det it gaat Tegn der til at Kaaldesiugen vil forlade den Siuge.
For denne Kaaldesiuge maa mand giffue den Siuge om Morgenen / den stund hand fastendis er / oc før end Siugen hannem tager / it halt quintin Euphorbium støt til Puluer met en æggeskal fuld aff Brendeuin. Oc denne Lægedom skal brugis huer tredie dag / ind til Siugen forlader den Siuge.
Eller mand maa tage it lodt Asam fetidam, oc siude den i Vin / oc siden sii oc kryste den igiennem en lin Klud / oc lade vdi det som vdkryst er / Sucker oc Honning / oc lade det saa faa en opsød igien / Her aff skal mand giffue den Siuge en god drick / før end Siugen tager hannem.
| Regenfan / eller oc hendis Frø oc Blomster / saaden vdi Vin oc den drucket / fordriffuer allehaande slags Kaaldesiuger.
Mand maa tage Mesterurt en eller to Hender fulde / støde dem vel / oc lade der paa halff anden paat Vin oc lade det saa staa en nat / siden skal Vinen sies der fra / oc mand skal saa lade anden Vin paa Vrterne igien / lige som førre / Aff denne Vin skal mand giffue den Siuge mod Natten en god Drick at dricke / Oc denne Vin skal saaledis brugis vdi fire eller fem Afftene / eller oc lengre om behoff giøris.
Eller mand maa tage Agaricum (det er en liden huid Rod / som vaarer nedre ved Roden aff Granetræ) it lodt / oc Jordurtis Ocs tu lodt. Disse skulle blandis tilsammen / oc denne Lægedom skal mand giffue den Siuge tre timer før end Siugen tager hannem.
Eller mand maa giffue den Siuge huer morgen it quintin aff Quesurte Rod / støt til Puluer / met Vand som brent er aff Jernurt. Eller mand maa siude samme Rod i fersk Kildeuand / oc giffue den Siuge det varmt at dricke.
Eller mand maa giffue den Siuge Senep støt til Puluer / met Miød at dricke / en time før end Siugen tager hannem.
Eller mand maa giffue den Siuge / to timer før end Siugen tager hannem / it Quintin Andromachi eller Galeni Ther agelse met varmt Vand at dricke / oc denne Lægedom skal giffuis huer fierde dag.