Det cxiij. Capittel. For den tredie dags Kaaldesiuge.

|DEn tredie dags Kaaldesiuge kaldis aff Lægerne Febris Hemitriteus, eller Febris tertiana. For den skyld / at naar som mand haffuer hafft hende en dag / da er mand den anden dag sti for hende / oc faar hende igien den tredie dag / saa at mand er fri for hende en dag. Oc denne Kaaldesiuge kommer almindelige gierne aff den vædske Cholera / oc hun er aff tuende haande slag. De ene kaldis Tertiana vera, oc hun kommer aff den røde Choleriske vædske / oc samme Kaaldesiuge holder den Siuge almindelige gierne vdi tretten timer / Oc den Siuge tørster saare / haffuer oc der til met stor Kuld oc stor Hede / Hans vand det er gult oc skønt / Pulsaaren er liden oc slar fast. Den anden Kaaldesiuge kaldis Tertiana nota, oc hun er lige som Tertiana vera, vndertaget aleniste / at den Choleriske vædske er blandet met Phlegmatis vædske / Thi bruger mand til den Lægedomme huilcke som rense Cholera oc Phlegma / saa som disse giøre / Mercke / Fenickel / Anis / Asperagus, oc andre saadanne.

Ordinantz.

Vdi denne Kaaldesiuge maa den Siuge æde Lammekiød / Kalffuekiød / vnge Caponer oc Høns / vnge Kid / Agerhøns / Oxe oc Kalffuefødder / saadne indtil Kiødet falder fra Benene / Blødsaadne Æg maa hand oc æde / Sød Melck skal hand icke bruge / Men sur Melck som er saaden met Saluie maa hand ibland met bruge / Mandelmelck / eller den som giøris aff Valmuer maa hand bruge. Vand som met Sucker saadet er / Eller oc Byguand maa hand dricke / Thi disse køle / oc slycke tørsten.

|Lægedom.

Først skal mand / om tiden / Alderen oc leyligheden sig saa begiffue vil / da skal mand lade sla Leffuer Aaren / eller Medianen / oc paa tredie dagen der effter Milt Aaren.

Der effter skal mand giffue den Siuge offte aff denne Lægedom / saa offte som mand selff vil / oc den skal saaledis giøris. Mand skal tage den store Jernurtis Blomster oc rødder / aff huert en Haand fuld. Tu Blad aff Hiortetungis vrtis Blad / Disse skulle siudis vdi tre paatter Vand indtil en paat er indsaaden / och saa skal det sies igiennem en Klud / oc der vdi ladis tu Lodt Sucker / oc det skal giemmis vdi it Krus. Denne Lægedom renser Blodet / slycker Tørsten / oc bløder den hede Choleriske vædske.

Tormentilla vdi Vin saaden / oc den drucket / fordriffuer den tredie dags Kaaldesiuge.

Jernurt met rod oc alt / vdi Vin eller Vand saaden / oc det drucket / fordriffuer allehaande flags Kaaldesiuger.

Jeg haffuer seet oc vdi sandhed forfaret at der ere mange hulpne met denne Lægedom / endog at ieg om hannem vdi lærde Mends Bøger intet læst haffuer / oc hand giøris saaledis. Mand skal tage ti hoffueder aff Tydeløse som oc kaldis Paaske Lilier / oc dem siude vdi Øl / vnder lucter saad / Her aff skal mand giffue it sterckt Menniske en god drick luncket / oc vnge Børn en Ske fuld eller to / effter som mand kand formercke at de taale oc fordrage kunde / da vdspy de den onde vædske / huor aff denne Kaaldesiuge sin begyndelse haffuer.

|En anden Lægedom til dem som aff sterck Nature ere. Mand skal tage Vin edicke oc røre der vdi en god haab Salt / oc giøre hende luncket / Her aff skal mand giffue den Siuge tre eller fire Skeder fulde at dricke / Spyer hand den strax igien / da forlader Siugen hannem.

Eller mand maa tage Menniske møg / oc tørre det vel / Her aff skal mand giffue den Siuge vdi tre samfelde dage / huer dag it Quintin / blandet met Sucker / eller met rent skummet Honnig / eller met en drick luncket Vin.

Eller mand maa siude Femfingris vrt vdi Vand oc Honnig / oc lade der lit Peber vdi / oc giffue det den Siuge at dricke / det fordriffuer allehaande slags Kaaldesiuger.

Eller mand maa siude Nardus / eller Siutiders vrt oc frø vdi Vin / eller vdi Miød / oc giffue den Siuge det at dricke. Denne Lægedom fordriffuer tredie dags oc fierde dags Kaaldesiuge.

Haffuer mand den tredie dags Kaaldesiuge / da skal mand tage Borras vrt / som haffue tre stilcker / met rod vrt oc Blomster / eller met frøet / oc skøde hende oc kryste Osen der vd / den skal mand giffue den Siuge at dricke.

Haffuer mand den fierde dags Kaaldesiuge / da skal mand tage den som haffuer fire stilcker / oc handle met hende som sagt er. Eller mand maa siude samme Vrt i Vin / oc giffue den Siuge det at dricke.

Eller mand maa giffue den Siuge it halfft Lodt Agerum støt til Puluer / før end Siugen tager hannem / oc der paa en drick Vin / for hendis beskheds skyld. Oc vdi de andre dage / den stund Siugen haffuer forlat hannem / skal mand giffue hannem om Morgenen | den stund hand fastendis er / aff Andromache eller Galleni Theragelse / saa stort som en Ert / oc der til en halff Valnød rent skalet / oc try Rudeblad / Her til skal mand oc giffue hannem fire Lodt Chelidonie vand / Oc den tredie dag her effter / om Siugen hannem forlat haffuer eller oc ey / skal mand atter giffue den Siuge it halfft Lodt Agerum lige som førre. Vdi ote dage skal der handlis met den Siuge som her nu sagt er / da vorder hand helbrede næst Guds hielp.

Eller mand maa giffue den Siuge Aarle om Morgenen it Quintin Entzian / støt til Puluer / met Byg vand at dricke.

Somme bruge denne Lægedom saaledis: De tage Entzian / Calmus / Jngefær / lige meget aff huert / oc skere dem i smaa stycker / oc legge i disse blød vdi god Vin edicke. Her aff giffue de Aarle om Morgenen / en liden Ske fuld. Samme Lægedom fordriffuer allehaande slags Kaaldesiuger / oc renser den onde slim aff Maffuen.

Er Kaaldesiugen aff den Choleriske Phlegmatis vædske / da skal mand giffue den Siuge / om hand saare skrøbelig er / it halfft Quintin Rhabarbarum, Er hand sterck / da maa mand giffue hannem it helt Quintin / støt til Puluer / met Erthesaad / vdi huilcket intet Salt eller Fet er kommet.

Eller mand maa giffue den Siuge om Morgenen / it halfft Lodt Diasene, oc it halfft Lodt om Afftenen / met Ertesaad / som offuenfaare sagt er.

Aff denne Lægedom skal mand giffue den Siuge at dricke. Mand skal tage fire Lodt Byg oc toe det rent / oc aff de sorte Cicer Erter tu Lodt / Skersøde smaa skaaren it Lodt / Fenickel den som tør eller grøn er / en Haand fuld / Hiortetungis vrtis blad / try eller fire | smaa skaarne / Malurte stielcker tre eller fire / To eller tre Queseurte rødder / Disse skulle siudis vdi fire Paatter ferst Kildeuand / indtil en paat indsaaden er / saa skal det sies igiennem en lin Klud oc giemmis / Aff denne Lægedom skal den Siuge dricke dag oc nat / saa offte som hannem lyster at dricke / Men naar som Kulden tager hannem / eller hand venter hannem / Da skal hand huercken æde eller dricke / før end Siugen haffuer forlat hannem.

Mand maa giffue den Siuge tre eller fire taare / Eneber olie met Jernurte vand / eller met Cardo benedicte vand / da forgaar den tredie dags Kaaldesiuge / haffuer ieg offte forsøgt.

Vand brent aff Huidued / oc her aff den Siuge tre eller fire Skeder fulde giffuet / effter Personens leylighed oc styrcke / fordriffuer visselige den Kaaldesiuge: Vnge Børn giffuis en Ske fuld.

Vand aff den vrt Flammula brent / oc bruget som det her næst offuenfaare screffuet staar / fordriffuer oc den Kaaldesiuge / Oc er en viss forsøgt Lægedom.

Eller mand maa tage Entzian / huid Røgelse / oc Bibergel / oc siude dem vdi Vin / eller vdi gaat gammelt Øll / Oc her aff skal mand giffue den Siuge at dricke / paa det lag som Siugen vil tage hannem.