© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEn fierde dags Kaaldesiuge aff Lægerne Quartana Febris kaldet / den fordriffuis met stor nød / som det almindelige ordsprock liuder: Læger indlegge sielden ære aff de Vattersotige / oc aff dem som haffue den fierde dags Kaaldesiuge. Dog hielpis de vel offte met Lægedom / Naar som de holde dem skickelige oc tilbørlige som dem bør.
Den fierde dags Kaaldesiuge er aff tuende haande slags. || Den ene kaldis Quartana Febris vera, oc hun haffuer sin begyndelse aff det wrene Melancholiske Blod / Oc naar som Røgen aff samme wrene Blod gaar til Hiertet / da fordriffuer det Hiertens naturlige hede. Denne Kaaldesiuge kommer oc stundem aff en ond Maffue / vdi huilcken saadan ond wrene forbrende vædske haffuer lenge leget / huilcken som opfar til Hiertet / oc fordriffuer det gode Blod der fra. Oc aff disse Tegn kiendis denne fierde dags Kaaldesiuge.
Naar som denne Kaaldesiuge tager nogen første gang / da tager hun hannem met stor Kuld / oc rystte hannem saare / saa at hans Been skelffue oc ryste / hans Pulsaare ere liden / oc ere dybt indkryben / Oc naar som Siugen tager hannem / da slar Pulsaaren hastelige / Hans Vand det er huit klart oc skønt / Men stundem er det oc vel farffuet som Bly / Oc naar som Siugen lader aff at ryste hannem / da foruandlis hans Farffue / oc bliffuer vnder Ansictet / som Bly / oc Læberne farffuet som Nydeskaler / Oc denne Kaaldesiuge holder en almindelige gierne vdi fire oc tiue timer / oc siden forlader hun hannem iglen / oc staar stille vdi fyrre tiue oc otte timer.
Haffuer nogen den fierde dags Kaaldesiuge met | Leffuerens haardhed oc forstoppelse / det er Vättersotens oc andre onde Siugdommers tegn. Haffuer nogen hafft den fierde dags Kaaldesiuge vdi nogen stund / oc finge hastelige stor suar Hede / eller oc Hickelse / oc varede vdi to dage / da ere disse Dødsens visse tegn.
Den anden fierde dags Kaaldesiuge Quartana nota aff Lægerne saa kaldet / hun kommer aff den sorte forbrende Cholera, naar som den formeget vdi Aarerne er. Oc den kiendis aff disse tegn.
Denne Kaaldesiuge tager en met stor hede oc rystelse / oc den Siuge haffuer stor tørst / Pulsaaren er stor oc slar fast oc hastelige / Hans Vand er røt oc klart som rød Vin / oc stundem er den sort.
De som haffue den fierde dags Kaaldesiuge / almindelige gierne gide de bedre ædt / drucket oc soffuet / end de som haffue de andre Kaaldesiuger.
Den Siuge maa æde Lamme kiød / vnge Kid / vnge Høns saadne met Percille / blød saadne æg / Lectyge / Gess / Ender / Harer / Oc alt hues som Bugen stopper / skal hand fly / Hand skal ey heller æde nogen Fruct / vere sig Eble / Perer / Nydder / eller nogen anden Fruct / Hand maa æde lit aff den Kaal som aff Bede eller Borras saaden er. Jngen Vin skal hand dricke / vden saa er / at hand blandis met Byguand Denne Kaaldesiuge kommer paa wlige tider / stundem formiddag / | oc stundem effter Middag / oc stundem haardere end stundem. Om Siugen tager nogen for Middagen / Da skal den Siuge intet æde / før end Siugen haffuer hannem forlat. Men tager hun hannem effter Middagen da skal hand icke æde / før end om Morgenen naar Klaacken er sex.
Naar som den Siuge først fornemmer denne Siuge / da skal hans Median Aare ladis / oc rensis eller purgeris met Rhabarbarum, eller met den Purgatz som om Hylderod screffuen staar. Der effter skal mand giffue den Siuge om Morgenen Aarle / huer gang it Quintin Angelica / støt til Puluer / met Byg vand / eller met Vand som brent er aff Femfingris Vrt.
Eller mand maa / paa det lag som mand formercker at Siugen vil tage den Siuge / giffue hannem aff denne Lægedom. Mand skal tage Fenickel en halff Haand fuld / try eller fire stycker aff Malurt / Disse skulle siudis vdi en paat Vin / paa en sacter Jld / indtil tredie delen indsaaden er / siden skal hand sies igiennem en lin Klud / oc der vdi ladis it Lodt Rosenhonnig / Oc naar som Siugen vil tage den Siuge / da skal mand giffue hannem her aff it lidet Vinglas fult / førre varmt giort / at dricke. Oc om hand saa sterck er at hand gider gaaet oc spadzeret / da skal hand gaa bort oc igien / Gider hand icke gaaet allene / da skal hand lade sig lede aff tuende Personer / indtil Kulden formindskis / Der effter skal hand nedleggis / oc skal høllis vel paa hannem / saa at hand kand suedis / saadan Hede skal den Siuge taale oc lide / Kand hand soffue / da maa hand soffue / oc naar som Heden hannem forlat haffuer / da maa hand staa op oc æde noget om | hand gider ædt / Oc om den Siuge tørster den stund Siugen hannem end holder / da skal hand intet andet dricke end aff forscreffne drick oc Lægedom. Det skeer oc almindelige gierne / at naar som den Siuge første gang dricker aff forscreffne Drick oc Lægedom / da tager Siugen hannem fast haardere end tilforn / Her faare skal hand icke forfærdis oc forlade samme Drick oc Lægedom. Men hand skal bruge den sex eller siu gange / da formindskis Siugen dag fra dag / oc hand bliffuer næst Guds hielp helbrede / om hand holder sig tilbørlige met Mad oc Drick.
En anden Lægedom oc Drick for samme Siuge. Mand skal tage rent Byg it halfft Pund. Cicer Erter it Lodt / Fenickel / Stenrude / aff huert it halfft Pund. Hiortetungis vrtis blad / Rude / Malurt aff huert it Quintin. Skersøde eller Søt træ / it halfft Lodt. Disse skulle siudis vdi tre paatter ferst Kildeuand / indtil en paat indsaaden er eller lit mere / siden skal det sies igiennem en Linklud / oc her aff skal mand giffue den Siuge at dricke / saa offte som hand tørster. Disse forscreffne Vrter / maa mand vel to gange siude / Oc da skal mand icke lade mere paa dem end halffanden paat Vand / och saa bruge denne Drick som sagt er.
Eller mand maa giffue den Siuge vdi nogle dage Agerum støt til Puluer / blandet met lit Myrrhe oc Sucker met Vin at dricke.
Eller mand maa giffue den Siuge it Quintin eller tu ret Theragelse / met it Lodt Brendeuin / som er blandet met Vin / huor vdi Mynte saaden er / Oc denne skal vere varm naar som den giffuis / oc den Siuge skal nedleggis / oc høllis vel paa hannem / at hand kand suedis.
|Eller mand maa giffue den siuge Entzian / støt til Puluer / met en drick varm Vin / Somme siude Entzianen vdi Vin oc giffue den Siuge hende / andre tage her til huid Røgelse oc Bebergel / lige som offuenfaare vdi den tredie dags Kaaldesiuge sagt er.
Jordhumlis frø / til Puluer støt / oc det giffuet met Vin fordriffuer oc denne Kaaldesiuge.
Mand maa giffue den Siuge vdi nogle dage / Aarle om Morgenen tre eller fire taare Spick olie / huilcken oc kaldis aff somme Balsem olie.
Eller mand maa giffue den Siuge tre eller fire taare Eneber olie / met Vin at dricke.
Jeg haffuer kient en som haffde denne Kaaldesiuge ved halffandet Aar / oc haffde kaastet paa Lægedom mere end try hundrede Marck danske om sier bleff hannem raadt aff en frommer Mand / at hand skulle bruge denne Eneber olie / oc at hand skulde tage til sig huer gang it Quintin / huilcket hand oc giorde / Oc der hand haffde taget de try Quintin til sig / da bleff hand aff met denne Siuge / oc vaar aldelis fri for hende all den stund hand leffde.