af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Forord til Anne Urne

|Erlig oc Velbyrdig Quinde / Frue
Anne Claus Vrnis til Beltebierg / ynsker
ieg Henrick Smid i Malmø Naade oc Fred
aff vor HERre Christo.

KJere Frue Anne / ieg haffuer handlet vdi min tredie Vrtegaards Bog om atskillige Soter / Brøst oc Breck / som baade Mend oc Quindfolck almindelige vederfaris. Men i denne min fierde Vrtegaards Bog / vil ieg aleniste handle om nogle Siugdomme som det ærlige Quindfolck vederfaris / oc først om det Quindfolck som Gud haffuer begaffuet met Foster / oc ere bleffne siuglige / huorledis de dem skicke skulle / oc met dem handlis skal. Der effter vil ieg handle om de andre Quindfolckis breck oc Soter som icke ere begaffuede met Liffsens fruct / men haffue dog nogle besynderlige siugdomme / huilcke som Gud oc Naturen dem til skicket haffuer. Oc paa det sidste om vnge oc spæde Børns Siugdomme / oc dette vil ieg giøre oc handle det høffueligste som mig mueligt er / Eders Velbyrdighed eller nogen anden erlig Quindis Persone icke til nogen foractelse / blusel / eller fortalelse i nogen maade.

Kiere Frue Anne / ieg i sandhed veed / oc haff|uer det offte forfaret / at mangen erlig / from oc dydelig Quindis Persone haffuer ombaaret oc mist sin Helbrede oc førlighed aff ret forsømmelse / huilcken mand vel haffde kundet hulpet met en føye oc ringe Lægedom / der som der haffde veret nogen met det første som haffde giffuet hende gode Raad / eller hun dem selff vist haffde. Somme Quindfolck ere oc saa blue / at de tørre icke obenbare deris brøst oc breck faar nogen Læge / men gaa heden indtil Siugen bliffuer stadfest oc tager offuerhaand / oc da nødis de til at obenbare den / oc da er det forsilde oc staar icke vel til at hielpis / Oc om de end hielpis / da skeer det met stor wmage oc bekaastning / Oc saadanne Quindfolck handle som den Poete Horatius siger: Daarernis onde Blusel skiuler de Saar som ere wlægte. Men met rette skulde de handle oc giøre som den vise Mand Boetius lærer / der som hand saa siger: Vilt du at Lægen skal hielpe dig / da giørs det behoff at du obenbarer hannem Saarerne.

Kiere Frue Anne / effterdi at Gud vor kiere himmelske Fader haffuer oc begaffuet eders Velbyrdighed met Liffsens Fruct / oc her i disse Land oc Riger er stor bryst paa ret forstandige Læger oc retsindige Jordemodre / som kunde giffue det Quindfolck som Gud haffuer begaffuet met Foster / eller oc ere beladne met nogen anden Siugdom / | gode Raad. For den skyld haffuer ieg atter igiennem vandret de lærdiste Lægers Vrtegaarde / oc haffuer (som ere deris Bøger) oc der opsancket oc tilsammen lest de bæste Vrter / Blomster oc Gummer / som Quindfolck tiene for deris atskillige Soter / bryst oc breck / paa det at eders Velbyrdighed oc andre / mue nu selffue i eders nød oc trang hielpe eder / oc eders vnge oc Spæde børn / om mand icke kand bekomme nogen forstandig oc forfaren Læge.

Kiere Frue Anne / dette mit Arbeyde tilscriffuer oc skencker ieg eders Velbyrdighed / Bedendis eder ydmygelige oc kierlige / disligiste oc alle gode / ærlige / dydelige / oc fromme Quindfolck som det see / høre / eller læse / at eders Velbyrdighed oc de tage det til tacke / oc icke legge mig det til det verste i nogen maade / Thi saadan Arbeyde haffuer ieg giort eders Velbyrdighed oc dem alle til villie oc oc tieniste / Her met eders velbyrdighed / met alt det i vel viile den euige Gud befalendis.