|Det første Capittel.
Om Quinden er siugelig met Foster.

AT en Quindis person er siugelig / oc haffuer vndfanget Foster / der regnis oc aff Lægerne iblant Siugdommerne. Thi vil ieg her noget scriffue / huorledis Fosteret vndfangis / foruaris / vaaxer oc forøgis i Moderens Liff. Oc først vil ieg sige huad Quindfolcks Moder er. Saa skal mand vide / at Moderen er en Lem giort aff Gud oc aff Naturen / der til skicket / at vndfange Sæden vdi / saa at Fosteret vndfangis i hende / oc anamer der it Legemes skabning. Moderen er trind oc skabt fuldnær som en Blære / hun er giort oc tilsammen sæt aff senactig Materie met mange Aarer / met huilcke Aarer hun er tilbunden Hoffuedet / Leffueren / Brystene oc Hiertet / Disligiste oc meste parten aff alle adre Lemmer. Disse Aarer ere hule / oc de kaldis aff somme læger Cotolonides, met huilcke de hinder som Fosteret vdi ligger i Moderens Liff til sammen holdis / oc Fosteret anammer sin føde igennem dem / Om huilcke ieg her effter ydermere handle vil.

Jeg vil her nu først lære huorledis Fosteret vndfangis / huilcket saaledis skeer. Naar som Manden oc Quinden haffue hafft legemlig samquem tilsammen / oc fuldkommer Naturens spil oc læg / om da Mandsens oc Quindens Sæd til sammen blandis oc forenis / da vorder hun siuglig oc vndfanger / Men naar som det icke saa skeer / da vndfanger hun icke / eller bliffuer siuglig. Oc naar som Quinden haffuer vndfanget / da tillye|kis strax hendis Moder saa tæt / at mand skulde icke kunde stinge den skarpe ende aff en Naal der ind / Vden mand vilde giøre det met vold. Oc Fosteret som vndfanget er / skiulis oc foruaris siden i Moderens Liff / met trende Hinder / saa at det vndfangne Foster vorder intet at skade / aff den offuerflødige Quindens Tid eller Blomster / som i Moderen er bleffuen / effter at hun haffde vndfanget / som intet tiente eller dueligt vaar til Fosterens næring oc forøgelse. Oc samme Quindfolcks Tid oc vædske staar imellem Moderen / oc den første hinde / indtil Fosterens fødzels Tid / oc da bryster samme hinde aff sig selff sønder / oc der som icke saa skeer / da obnis hun aff Jordemoderen / oc Fosteret vdriffuis da / met den Hinde som det vdi leget haffuer / Oc denne Hinde kaldis paa Latine Secundina / det er / Den anden Fødzel.

Den anden Hinde kaldis Biles / oc den er omkring Fosteret / fra Nafflen oc saa fremdelis ned at / oc den er ryncket som it ryncket oc til sammen lagt linklæde. Vdi denne Hinde forsamlis al den vædske som kommer eller flyder fra Fosteret / vere sig Piss / Vand / eller Sued / oc al anden wrenhed / alt saadant bliffuer der inde indtil fødzelens Tid kommer. Paa det at saadan sterck oc skarp vædske / skal icke giøre Fosteret eller oc den første Hinde nogen skade. Oc al den stund Fosteret er vdi Moderens liff / da pisser det icke aff den lønlige Lem / men det flyder aff Nafflen igennem nogle Aarer / ind vdi denne Hinde som ieg nu omtalede.

Den siste oc tredie Hinde / den gaar næst omkring Fosteret / oc beskermer det fra forsagde vædsker / oc for den første Hindis haarhed / Oc denne kaldis Armatura conceptus / det er / det vndfangne Fosters beskermelse.

|Her vil ieg nu lære oc tilkiende giffue huorledis Fosteret voxer oc til tager i Moders Liff / vdi de ni Maanede effter det er vndfanget.

J den første Maanet er det som forsamlet Blod. J den anden Maanet / skickis det til it Legeme. J den tredie Maanet haffuer det it Legeme / oc er it leffuendis Foster / men dog rører det sig icke for sin skrøbeligheds skyld / oc da skal Fosterens Moder holde sig skickelige oc tilbørlige met alle ting / ellers kand hun det snarlige forsee oc bliffue aff met det / Om hun dantzer / springer / hopper eller løber fast / Om hun forskreckis eller forfærdis / Eller om hun æder eller dricker mere end hendis Nature taale oc fordrage kand / oc aff andet saadant. Jden fierde Maanet vaaxe Neglene / oc begynder da at røre sig. J den femte Maanet kand mand see om det er en Dreng eller Pige. J den siette Maanet / haffuer det alle Aare som it ret fuldkommet Menniske bør at haffue. J den siuende Maanet haffuer det Marren i Benene / er befestet oc styrcket met Benene / oc tager saa dag fra dag til at styrckis ind til den niende Maanet. Det sker vel stundem for Moderens eller for Faderens skrøbeligheds skyld / at det fødis vdi den siuende Maanet / oc det som saaledis fødis / kand lengre leffue / end det som bliffuer født i den ottende Maanet / det som fødis i den ottende Maanet / leffuer sielden lenge // men det døer inden faa dage. J den niende Maanet er det aldelis it fuldkommet Menniske / oc Naturen driffuer det da vd aff Moderens Liff (om det er it Drenge Foster / Men er det Pige Fostet / da fordrager sig det gierne ind paa den tiende Maanet) ind vdi denne vsle Verden.

Oc all den stund Fosteret er i Moderens Liff / da haffuer det sin næring / Føde oc ophold igennem en Aare som gaar fra Moderens Bryst ind i Fosterens Naffle. Oc al den stund Fosteret er i Moderens Liff / da er det til sammen krøbet som en trind Bold / saaledis at det haffuer begge sine Hender paa Knæene liggendis / Ansictet er bøyet fuldnær til knæene / Næsen oc Øyene ere indbøyede imellem Knæene / Ansictet oc Brystet ere vende mod Moderens Ryg / Naar som fødzelens Tid kommer oc til stunder / da vender Fosteret sig i Moderens Liff til vdgangen / Hoffuedet net / oc Benene op / oc da kommer Fosterens Ansict lige mod Moderens Ansict.