Det tredie Capittel.
Om nogen Quindis Persone er met
Dreng / Pige / eller met Tuillinge / huorledis
det kand forfaris.

ER Quinden siuglig met Drenge foster / da haffuer hun en skøn oc smuck lyd / eller farffue vnder Ansictet / det høyre Kindbeen er fast rødere end det venstre / hun er lætsindig oc venlig at omgaas met. Oc naar som hun haffuer sidet paa nogen sted / oc hun vil reyse sig / da tager hun oc hielper sig mere met den høyre Haand end met den venstre / oc naar som hun gaar aff sted / setter hun stedse den høyre Fod først frem. Det høyre Bryst bliffuer haardere oc større end det venstre / oc Vaartens farffue foruandlis / Der gaar oc Melck aff det før end aff det venstre / Om mand lader aff samme Melck vdi it Glas / oc sætter det mod Solen / da løber hun til sammen / oc bliffuer lige som en trind Bold / oc klar som en Perle / Oc om mand lader aff samme Melck paa | samme Quindis vand / da siuncker den ned til bonds. Den høyre Side aff hendis Bug er høyre oc spedsactigere end den venstre / Oc it Drenge Foster rører sig almindelige gerne i den høyre side den lx{??} dag effter at det er vndfanget / Men it Pige Foster icke før den xc. dag / oc det skeer vdi den venstre side mest.

Men seer mand paa nogen siuglig Quindis Persone de Tegen som ere lige imod disse forsagde / Da er hun siuglig met Pige Foster.

Er nogen Quindis Persone siuglig met Tuillinge / eller met tuende Foster / da er hendis Bug fuld aff knorter oc ryncker / Hun haffuer en ond oc slem farffue vnder Ansictet oc seer ilde vd. Om hun er til lige met Dreng oc Pige / da leffuer Pigen nøye lenge.

Aristoteles scriffuer / At en Quindis Persone haffuer født tuende karske oc sunde Tuillinge / Oc den femte Maanet der effter fødde hun atter it Foster / men det vaar døt.