Det ottende Capittel.
Om Quinde pinis met Fosteret oc kand
det icke føde.

J Den niende Maanet er Fosteret aldelis fuldkommet oc voxer sterckt / oc kand da icke lenger faa sin næring oc føde nock aff den Aare som gaar fra Moderens Bryst ind i Barnsens Naffle / oc da rører sig Fosteret saare i Moderens Liff / oc vender sig om til sin vdgang / huilcket vel offte forhindr s aff atskillige ting. Stundem aff Quindens Moder / som er forsneffuer eller forliden / eller er oc bullen / oc met Vaarter eller andet om beset / for hues skyld hun kand icke obnis nock oc skicke sig til Fosterens vdgang. Stundem er det hendis Blæris skyld / eller de | Gyldene Aarers / huilcke som sidde bag i Artzen / oc ere besætte met Vaarter eller Bylder. Stundem er det Fosterens skyld / huilcket stort er / saa at det icke kand igiennem gaa Moderens Laase. Stundem oc for den skyld / at Fosteret er siugt / lidet oc læt / saa at det kand sig icke selff vende oc hiel pe til sin Vdgang. Stundem oc fordi / at der ere flere end it Foster / eller om det haffuer flere Lemmer / end som it naturligt Menniske bør at haffue. Sammeledis oc / om det kommer før end den rette tid er / den stund Baandene ere end faste i Moderens Liff. Eller oc om det kommer for silde / for Sot oc Siugdoms skyld. Stundem oc / at Fosteret er døt i Moderens Liff. Eller oc om den Hinde / i huilcken Fosteret ligger / er forsterck / eller oc forblød / oc bryster sønder / før end Fosteret haffuer vent oc skicket sig til sin vdgang. Stundem oc for den store Kuld eller Hede skyld / aff huilcke baade Møderen oc Fosteret faa stor skade. Stundem oc der aff / at den siuglige Quinde haffuer æt oc brugt den Mad som tilsammen drager / sneffuer giør eller oc stopper / lige som disse effterfølgendis giøre: Castanier / Agerne / Slaan / Hirsegryn / Risengryn / Eg saadne haarde eller stegte / rød Vin. Stundem skeer det oc aff megen Vect / Angest / Sorrig / Bedrøffuelse / aff megen Faste / Tørst / oc for andre saadanne Sagers skyld / forhindris offte Fødselen.

Oc effterdi at her i vore Land ere mange wforstandige Jordemødre til / som ieg i sandhed forfaret haffuer / huilcke som skulde giffue de vnge siuglige Quindfolck gode Raad / Da vil ieg dem her lære / huorledis de lættelige met Guds hielp / skulle føde deris Foster til Verden.

Tolff eller fiorten dage før end Fødselens tid tilstunder / oc Quinden nogen Ve oc Pine føler / da skal hun lade siude i Vand Katteost / Cammilleblommer / | Amur / Stenrude / Hørfrø / Fenum Grecum / oc andre saadanne Vrter / som bløde oc smidig giøre / Her aff skal giøris it Karbad / i huilcket Quinden skal offte oc idelige bade oc skal side der i / saa at Vandet gaar offuer hendis Naffle / dog skal hun icke forlenge side der i til lige / paa det at hun skal icke bliffue for skrøbelig oc mactløs.

Men vaare det saa / at den siuglige Quinde vaare siug oc skrøbelig / oc haffde føye styrcke / eller oc vaare mactløs / saa at hun icke kunde taale oc fordrage saadant it Karbad / da skal mand vaadgiøre en Suamp eller en vlden Klud i forscreffne vand / oc der met bade hendis Lender / Fødder / begge Rører / oc den lønlige Lem. Men saadanne siuglige Quindfolck de skulle icke bade vdi Badstue / eller i noget Suedebad. Oc naar som Quinden er saaledis badet som sagt er / da skal hendis Ryg / Lender / Bugen vnder Nafflen / begge Rører oc den lønlige Lem / vel smørris oc gnidis met Lilieolie / eller met Mandeleolie. Haffuer mand icke disse Olier / da maa mand bruge i deris sted god klaret Gaaseister / Hønseister / eller Andeister / huilcket mand aff disse kand faa oc bekomme. Den siuglige Quinde skal oc vaadgiøre it stycke aff en Suamp / eller nogen Bomuld i forscreffne Olier / eller i Fettet / oc den stingt i den lønlige Lem. Saadanne Bad oc Smørelser skulle besynderlige de vnge / maffre oc tørre Quindfølck bruge.

Oc naar som Fødselens Tid kommer / skal Jor demoderen vere til stede / met hues hun skal paaholde / oc besynderlige met den Stol / paa huilcken den siuglige Quinde skal sættis / som der til serdelis skal vere giort / hun skal oc haffue til Stede met sig Suamp / Sax / Naal oc Traad / disligiste de Olier / eller Fet / som offuenfaare omtalet er / Met huilcke hun skal smørie sine Hender saa {??}it oc offte som hun handler oc tager paa den siuglige | Quinde oc Foster. Jordemoderen skal trøste / husuale / bede oc formane den siuglige Quinde / oc de andre Dannequinder som der til stede ere / at de falde met hende paa deris Knæ / oc paakalde Gud oc læse en Fader vor / oc bede hannem inderlige aff Hiertens grund / at hand vil vere tilstede met sin hellige Aand oc Naade / oc giøre dem hielp oc bistand / saa at det maa faa en lycksalig fremgang som nu forhender er. Oc Naar som dette saa er skeet / skal Jordemoderen sætte den siuglige Quinde paa Stolen / trøste oc husuale hende som oc før er sagt / oc bede hende arbeyde trolige / om saa er / at Moderen fornemmer / at Fosteret vil giffue sig aff sted / arbeyder hun ellers / da skeer det forgeffuis / oc Quinden træt giøris / saa at naar som hun met rette skulde arbeyde oc giøre sin beste / da er hun forskrøbelig / oc haffuer ingen mact der til / at hun kand giøre det.

Jordemoderen skal oc haffue tilstede hos fig de Olier som offuen faare screffne staa / hun skal blende nogen aff dem met god Hønseister / Oc om hun vil / maa hun lade det i en Eggeblomme / eller det huide aff it Eg / oc her met skal hun smørre den siuglige Quindis Bug.

Oc om Fosteret vilde icke komme aff sig selff / da maa Jordemoderen giffue den siuglige Quinde en aff disse effter følgendis Lægedomme / huilcke som hun kand faa oc bekomme / Thi de lætgiøre Fødselen.

At mand kommer den siuglige Quinde til at pruste eller nyse met de ting som giøre at nyse / vere sig Bertram / Nyseurt / Peber / eller andre saadanne smaa støtte til Puluer / oc vdi Næsen lat / hielper saare vel / oc giør Fødselen læt.

|Tager mand en Skee fuld aff Honnig / oc to Skeder fulde aff Vand / oc vermer disse tilsammen / oc giffuer den siuglige Quinde det at dricke / da føder hun lættelige.

Giffuer mand den siuglige Quinde lit Lauerolie met varmt Vand at dricke / da føder hun lættelige sit Foster.

Jt eller tu Peperkorn ædne giøre Fødselen læt / oc vddriffue den anden Fødsel.

Steenrude som vaaxer paa Mure smaa støt oc blandet met Rosen Syrup / Den siuglige Quinde her aff giffuet / giør Fødselen læt. Polleye saaden i Edicke oc Honnig / den siuglige Quinde her aff giffuet / giør Fødselen læt.

Eller mand maa giffue Quinden Polleye støt til Puluer blandet met Rosen Syrup.

Coloquint smaa støt / oc blandet met Osen aff Rude / Bugen her met smurt giør Fødselen læt.

Eller mand maa giøre en Tap aff Silcke oc fylde den inden til met Bomuld / oc vaadgiøre saa samme Tap vdi Osen aff Rude huor vdi nogen Scamonia er blandet / oc stinge den vdi den lønlige Lem.

Eller mand maa siude Coloquint vdi Vand / oc tage saa aff samme Vand / oc røre der vdi lit Myrrhe / Bygmeel / oc Osen aff Rude / oc giøre Plaster her aff / oc legge det paa den siuglige Quindis Bug fra Nafflen oc ned paa hendis lønlige Lem / da føder hun snart.

Eller mand maa vaadgiøre Bomuld i Osen aff Rude / oc stinge den vdi den lønlige Lem.

Legger mand den Gummi Oppoponacum oc huid Nyseurt vdi Bomuld / oc stinger den vdi den siuglige Quindis lønlige Lem / da giffuer sig Fosteret ned / vere sig leffuendis eller døt.

|Barcken aff Cassia fistula smaa støt / oc der aff met Vin drucket læt giør Fødselen.

Giffuer mand den siuglige Quinde Vin som met vand blandet er / huor vdi it quintin Bebergel / oc aff den Gummi Assa Fetida saa stort som en Ert vel sønder gneden er at dricke / da føder hun strax.

Canelebarck smaa støt oc met Vin drucket / giør oc Fødselen læt.

Om disse forscreffne Lægedomme ville icke hielpe / da giør en Røg vnder op saaledis. Tag Myrrhe / Bebergel / oc aff den Gummi Galbano / ligemeget aff huert / oc stød dem til Puluer / rør disse tilsammen met Oxegalde / oc giør her aff trinde smaa bløde Piller / tag saa her aff it quintin til lige / oc leg det paa Gløder oc lad Røgen gaa op i den lønlige Lem da giffuer Fosteret sig frem til Fødselen.

Giør mand en Røg vnder op aff Duemøg / eller aff Høgemøg oc aff den Gummi Oppoponaco / hielper oc saare vel.

Trind Hulurt suøbt vdi Bomuld / oc den stungen vdi den lønlige Lem / giør Fødselen læt.

Det samme giør oc Luseurt / om den brugis søm om Hulurten sagt er.

Vand aff de huide Lillier brent / try lodt der aff drucket driffuer Fosteret vd aff Moderens Liff / oc alt andet huis inde i Moderen er / Jordemoderne i andre Land oc Rige bruge almindelige gierne dette vand til at vdriffue Fosteret met.

Vand aff Byncke brent try lodt aff det drucket giør Fødselen læt oc vddriffuer Fosteret.