ER Bylden eller Bulden kommen aff slag / stød / eller fald / da er det den beste Lægedom / om den Siuge vng oc sterck er / at mand lader en Aare sla tuert imod Saaret. Men er hand siug oc skrøbelig / da sæt hannem Kopper. Der effter smør Saaret met Rosen olie / oc strø der paa Puluer Mirtillorum, Denne er den beste Lægedom / om saa er / at det fald eller flag er icke formeget stort. Men om dette icke vilde hielpe / oc der megen rødde vdflyder / da giør det moed / oc sla hul der paa / oc rense det met Honuig / Bygmel oc Vand / som offuen faare førre sagt oc lært er / oc brug saa de ting / huilcke som komme Kiødet til at vaaxe. Mand skal oc stedse smøre omkring Saaret / Bolas Armenus, Rosen | Olie oc Edicke / paa det / at det sunde oc gode Blod skal icke forderffuis.
De andre Bylder eller Bulder som komme aff induaartis ting / for end de stadfestis / skalt du sla en Aare lige tuert imod Bulden / eller sætte Kopper. Oc giør den Siuge en god Ordinantz met Mad oc Drick / aff de ting som køle / Thi alle induaartis Bylder komme aff den offuerflødige vædske.
Naar som du Bylden renset haffuer / saa driff Materien eller vædsken tilbage / oc styrck Ledemoder saa at der ingen offuerflødig vædske tilslar / vden saa er / at nogle aff disse siu ting det forhinder / huilcke icke skulle driffuis tilbage / som ere / Om noget Barn haffde saadan Byld eller Bulde / eller it gammelt Menniske / eller oc den som nogen stund haffuer veret siug / oc det begyndis at bæris met hannem / om Materien eller Vædsken icke er formeget vdspredet / oc om den icke er paa den sted / igiennem huilcken naturen sig renser / lige som Struben oc den lønlige sted ere / paa samme steder skal den icke tilbage driffuis
Saadan Materie eller Vædske skal tilbage driff uis met Osen aff kaalde Vrter / lige som Natskade er. Denne Oes atskil / tilbag driffuer oc stiller pinen. Eller met disse: Portulace vrt / Stenrude som vaaxer paa Mure / Rosen olie / Edicke / Bolas Armenus, eller oc met andre Smørelser / som tilbage driffue.
Men om saa er / at Materien eller Vædsken vil icke lade driffue sig tilbage igien / om den for groff / for tyckt eller for megen er / naar som du den vdrenset haffuer / da lad vdi forsagde ting som tilbage driffue / noget aff det som atskil / vere sig Honnig eller andet som der til brugis.
|Men om saa skede / at naar som du vilt tilbage driffue / at Bylden eller Bulden da rønder / Huilcket stundem er it aff de onde tilfald / da skalt du met det snariste modgiøre hannem / oc hannem obne effter Byldens leilighed / oc Røddet vel vdkryste / Men om Materien eller Vædsken er formegen / da skal hun icke paa en tid vdladis / men met tiden / oc serdelis om den som Bylden haffuer / er siug / oc naar som dette er skeet / da renss den / oc opfyld den met Kiød / oc læg hannem / met de Lægedommer / huilcke som end her effterfølge. Du skalt oc vide / at du saadanne Bylder skalt icke fortilige obne / før end de ere vel modne / vden saa er / at hand sider paa nogen serdelis Lem / der som hand icke vel sider / vere sig vdi Artzen eller nogen anden sted / Om saa er / da skal hand obnis før end hand bliffuer aldelis mod / oc der paa leggis Plaaster / som renser oc modgiør / lige som offuenfaare offte sagt er.
Du skalt oc vel tilsee / at naar som du bruger de ting som atskillie / modgiøre oc rense / at de icke ere forstercke / eller aff for hed nature / men at de ere ret skickede / som dem bør met rette at vere / eller forøgis pinen / oc Bylden bliffuer verre.
Du maat oc vide / at de Bylder som ere fulde aff Blod / til dem tør mand icke bruge nogen tilbage driffuelse / men det huor aff de kunde moes. De som ere aff Cholera vedtørffue megen tilbage driffuelse / oc føye atskillelse. Oc lige som Blodbylder rensis met Aareladelse / saaledis purgeris oc rensis de som aff Cholera komme / vdi de Choleriske. Men de Bylder som aleniste komme aff den forbrende Vædske / vedtørffue aleniste / at de tilbage driffuis før end de bulne / Oc naar som de ere bulne / da skalt du intet kalt paa dem legge / men du skalt smøre dem trint omkring met Bolo Armeno, paa det / at det sunde Kiød kand beskermis / oc at det sig icke mere ind æder.