af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

|Det xxviij. Capittel.
Corrosiua.

M Edicina Corrosiua, putre factiua, oc Caustica, er den Lægedom som hul paa Kiødet oc Huden bider. De lete ere disse: Hampe Blaar / Hermodactali, brent Alun / Vnguentum Apostolorum. Men er Kiødet stort / da brug disse: Kaaberrøg / Spans grønt / Vnguentum viride, Vnguentum AEgiptiacum.

En tilsammen sæt Lægedom: Tag wslucter Kalck saa meget som du selff vilt / rør den met Honnig saa at hand bliffuer som Grød / brent den siden i en Degel eller i en Leerpotte / saa at den tørris igien / men dog icke at det brendis til Puluer / giør Kager her aff / oc naar som du vilt bruge nogen aff dem / da stød den til Puluer / oc strø der aff vdi Saaret.

En anden Corrosiua. Tag Osen aff Affodillo tolff lodt / wsluct Kalck fire lodt / Auripigmentum tu lodt / rør disse tilsammen oc giør Kager her aff / oc lad dem tørris mod Solen vdi Augusti Maanet

Skede vand met Mercurio sublimate, giør det samme.

Mercurius sublimatus giør det samme.

Realgar, Arsenicum, Auripigmentum, de giøre oc det samme / du maat blende dem tilsammen om du vilt.

En anden Corrosium. Tag wsluct Kalck it Pund / Spisglas sex lodt / Brender Vinsten it Pund / god sterck Lud halff tredie Pot aff dem som Sebemagere bruge / lad det forscreffne vdi Luden oc rør det vel tilsammen / lad det saa staa vdi fire dage / men huer dag skal det tre eller fire gange røris / oc alt dette forscreffne | skal vere støt til Puluer / lad saa Luden her aff / oc siden skal det siudis saa at det bliffuer som det vaare en Sten / oc det skal siden giemmis vdi it Glas som offuen til skal vere tet tilstoppet met Vox.

Her vil ieg lære huorledis Mercurius calcionatus, beredis / det er it røt Puluer / huilcket aff samme Læger kaldis Engle. Puluer / for sin store dyders oc krafftes skyld / oc mange mene at en aff Guds Engel haffuer obenbaret Mennisken det / oc iblant alle Corosiuer, findes intet som dette er ligt / thi at det vnderlige bort æder oc fortærer aff Saarene / det onde oc forgifftelig Kiød vden all Pine / vere sig Paacker eller andre gamle Saar / oc det skal saaledis beredis oc til giøris.

Mand skal tage Quigsølff it Pund / oc Skede vand som Guldsmeder bruge naar som de skille Guldet fra Sølffuet oc it Pund / Disse skulle ladis vdi it lidet Glas / huilcket som kaldis Kolue aff dem som brende Vand vdi Balneo Mariæ, dette Glas met Quigsølffuet oc Vandet skal sættis i en Gryde / oc trint omkring Glaset skal leggis god reen sictet Aske / saa skal Gryden sættis paa en god klar sacter kul Jld / der effter skal samme Jld forøgis større oc større saa lenge indtil mand seer at Vandet er aldelis fortæret oc bort røget / huilcket mand seer oc forfarer her aff / naar som mand seer at der kommer ingen røg mere aff Glasset / oc da er Quigsølffuet bleffuet røt / siden skal det stødis til it subtiligt Puluer / oc brugis som sagt er / oc om saa skede at der bleffue nøgle stycker igien vdi Glasset som icke vaare bleffne røde nock / de skulle leggis vdi en Kaaffuer sleff om mand den haffuer / eller vdi en liden Glasurit potte oc sættis paa Jlden at tørris indtil det bliffuer som det andet er.