Det xl. Capittel.
Vdi huad tid om Aaret mand skal lade
sig Aarelade.

AAret delis vdi fire Tider / effter tolff Himmelte gens løb som ere / Vaar / Sommer / Høst oc Vinter.

Vdi Vaar skal mand Aarelade / thi Legemet er da fult aff vædsker / er oc da tilbøyelig til Siugdomme.

Om Sommeren skal icke Aareladis / thi vdi den tid ere alle vædsker meget tynde / oc da skal icke det onde Blod bort løbe / men det gode.

|Om Høsten maa mand Aarelade / thi Blodet rensis da fra den tyckhed som det haffuer draget til sig om Sommeren.

Om Vinteren skal icke Aareladis / thi da henge vedskerne tilsammen / oc flyde icke / thi naturen drager da dem til sig den naturlige hedis forøgelse.

Naar som mand vil sig Aarelade / da skal mand oc giffue act paa Tegnene / Thi naar som Maanen er i it vandactige oc iorderig Tegen / da er det icke gaat at lade nogen Aare / lige som disse ere: Tiuren / Jomfruen Gedebuck / Krabbe / Scorpius / Fisk eller middelmaadeligt / Oc naar som Maanen er vdi noget tilhengendis Tegn / som er: Tiuren / Tuilling / Løuen etc. Men naar som Maanen er i Veyskaal / i Skytte / oc vdi Vand / da er det gaat at Aarelade dog met saa skel / at mand icke lader vdi det Ledemod som samme Tegn regerer offuer / det er / Naar som Maanen er vdi det tegn Veder / da er det gaat Aarel adelse / men icke Hoffuet aarens / oc saa er det oc fremdelis met de andre Tegn. Mand skal ey heller Aarelade naar som ny Maane tendis / oc icke før end hand er kommen tolff grader fra Solen. Naar som Maanen er fuld / skal mand ey heller Aareladis tolff Grader faare oc tolff Gradder effter.

Maanen delis oc vdi fire korter. Det første er varmt oc vædskafftigt / oc da skulle vnge Menniske Aareladis. Det andet korter er varmt oc tørt / da skulle de som ere trediue Aar gammel Aareladis. Det tredie korter det er kalt oc tiurt oc vdi det skulle de som ere L. Aar gamle Aareladis. Det fierde korter / det er kalt oc vædskactigt / vdi det skulle de gamle Aareladis / om de det behoff haffue.

Naar som mand vil nogen Aarelade / da skal mand giffue act paa Veret / om det er klart eller toge / er Veret | wklart / da giffuer det sig ind vdi Aarens hul / oc giør Blodet wklart / oc der effter faar mand onde Kaalde siuger / oc andre onde Siugdomme. Mand skal oc icke lade nogen Aare naar Synden Væder blæss / Thi Blodet forderffuis aff samme Væder. Om Himmelen er klar oc skøn / oc Norden Væder blæs / da er det alsombest at Aareladis.

De som ere yngre end tolff Aar / de skulle icke Aareladis / oc ey heller de som ere halffierdesinds oc firesinds tiue Aar gamle.

Naar som mand vil nogen Aarelade / da skal mand giffue act paa Menniskis styrcke / paa det mand kand vide / huor meget Blod mand skal til lige vdlade / thi den naturlige krafft oc styrcke bortgaar met Blodens vdladelse.

Om nogen som icke van er at Aareladis / finge nogen Siugdom oc breck paa Alderdommen / saa at hand haffde Aareladelse behoff / da skal mand vel til see / at mand saadan breck anderledis fordriffue kand / vden Aareladelse.

Den som van er til Aareladelse / hand skal den icke aldelis forlade / end dog hand er vorden gammel / men met tiden / saaledis / om hand vaare van at Aarelade sig fire sinde om Aaret / oc hand vil det forlade / da skal hand vdi det andet Aar tre gange Aareladis / oc vdi det tredie Aar to gange / och saa de andre Aar fremdelis / ind til hand met tiden saaledis affuennis.