Forord til Claus Urne

KJere Claus synderlige gode Ven oc Fadder / Jvide vel at der findis mange steder vdi den hellige Scrifft / oc serdelis vdi den ij. Mose Bog / vdi det v. oc ix. Cap / Oc vdi den iij. Mosi Bog / vdi det xxvj. Cap. Oc vdi den iiij. Mosi Bog / xxviij. Capit. Disligeste oc vdi den i Kongernis Bog vdi det viij. Cap. At Pestilentze er en besynderlig Guds straff oc Vrede / met huilcken hand straffer / dem som hannem oc hans hellige Ord foracte / oc hannem vdi all wgudelighed met store groffue Synder høylige fortørne. Oc effterdi at denne er en besynderlig Guds straff / da fordriffuis hand tuende maade. Først at mand giffuer sig aldelis ind til Gud / oc bekiender oc angrer sin Synd / dog icke som Cain / Judas / oc andre haffue giort / Men mand skal oc forlade sig paa Guds Naade oc Miskundhed / saa at hand vil vere oss naadig oc barmhiertig | for hans elskelige Søns Jhesu Christi skyld / som er vor Frelsere oc Talsinand hos Gud. Det andet er / at mand skal sætte alle ting vdi Guds Haand / oc bruge saa de middel som hand der til skafft haffuer / som er Lægedom. Oc naar som wi saaledis handle / da gaar det vel til / Jhuorledis det gaar til met oss / naar som det gaar effter den euige Guds forsiun oc vilie.

Kiære Claus synderlige gode Ven / Før end ieg noget ydermere handler vdi denne min Bog / vil ieg her bescriffue huad Pestilentze er / som Lægerne hende bescriffue Pestilentze er en ond Kaaldesiuge som kommer aff ont forgifftigt Væder oc Luct / aff huilcket Menniskens nature oc Blod forderffuis / oc naar som Mennisken drager den onde forgifftige Luct ind vdi sig ved sin Aande / da gaar hun indtil Hiertet / det bliffuer saa der aff forgiffuet oc befenget / oc naar som it Menniske / er saa befengt / da forgiffuer siden det ene det andet.

Kiære Claus synderlige gode Ven / Huorledis det ene befengde Menniske forgiffuer det andet / Oc huorledis de som befengde ere / skulle skicke oc holde sig scriffuer Doctor Morthen Luther saare herlige vdi denne Bog / om mand maa fly for Døden oc Pestilentze / huilcket hans Raad oc Lærdomme saare nyttelige ere / thi vil ieg dem | her indføre / oc dem bruge til en fortale vdi denne min Lægebog om Pestilentze oc Eder / hues Ord saa liude:

Doctor Morthen Luthers raad om Pestilentze. Somme synde for saare paa den høyre side oc ere for meget dierffue oc dristige / friste oc forsøge Gud / oc lade alting staa oc fare / oc foracte det som de skulde hielpe dem met mod Døden eller Pestilentze oc anden Siugdom / som ere: Vrter oc Lægedom / oc ville icke bruge dem / oc de sky huercken sted eller Personer / som ere befengde oc forgiffne met Pestilentze / men de dricke / doble oc collatie met dem / oc der met ville de beuise at de ere frimodige / dristige oc wforfærede / Oc de sige saa: Det er Guds straff / vil hand beuare mig for Pestilentze / da giør hand det vel / vden alle Vrter oc Lægedom.

Saadant er icke at lyde oc tro Gud / men at friste oc forsøge hannem. Thi Gud haffuer skafft Lægedom / oc giffuet oss Fornufft til at forestaa vort Legeme / oc der met beuare / at det kand vere karst oc helbrede / oc leffue saa lenge Gud vil. Huo som nu saadant icke bruger / der met hand vel maatte oc kunde / vden sin Næstis skade oc forsømmelse / hand forkaster selff sit Liff / oc see sig vel til / at hand findis icke at vere sin egen Mandrabere faar Gud.

|Thi met denne viis maatte oc nogen met samme skel forsmaa oc foracte Mad / Øll / Hus oc Klæder / oc vere dristig i sin tro oc sige: Vil Gud beuare mig for Hunger / Tørst / Kuld oc Frost / det kand hand vel giøre / vden Mad / Øll oc Klæder / oc vilde lade det saa bliffue / oc huercken aade eller drucke / Ja visselig vaar saadan en sin egen Mandrabere.

Oc der met saa meget mere / oc er end grueligere / at en saadan forkaster selff sit Liff / i det at hand icke skyer Pestilentzen / eller hielper til saa meget som hannem mueligt er / at stilie det som mand kand fare ilde aff / Men forderffuer oc forkaster mange flere met sig / som aff saadan Siugdom forgiffuis / som ellers vel bleffue leffuendis / om hand haffde røctet sit Legeme som hand er plictig / oc er saaledis skyldig i sin Næstis død / oc er offte en Manddrabere faar Gud.

Sandelige saadanne Menniske ere lige som / naar ild vaare løs i it Hus / eller nogen By brende / oc ingen hiulpe eller reddede / men lode Jlden faa fremgang / saa at den gantske Stad opbrende / oc dissimellem sagde. Vil Gud / saa frier hand vel denne Stad vden Vand eller at slycke.

Ney icke saa min kiære Ven det er icke saa vel flyt / men brug Lægedom / tag til dig huad som dig hielpe kand / brent Eneber oc andre gode vellue | tendis Vrter / oc giør røg aff dem vdi din Stue / oc alle steder / baade i Hussene / Gaard oc Stræder / sky Personen oc steden som er befengt / om din Næste dig icke behoff haffuer / eller du icke forens hannem beplictig est / eller hand dig icke tilliuder / oc giør lige som den der gierne ville dempe voffue Jld. Thi huad er Pestilentze andet / end en Jld / som icke brender Halm / Hus eller Straa tag / Træ eller Tømmer / men forderffuer Liff oc Krop. Oc tenck saaledis / den onde Aand vor Wuen haffuer ført paa oss aff Guds tilladelse / en suar forgifftig oc dødelig Siugdom. Thi vil ieg først bede Gud om sin naade / at hand vil miskunde sig offuer oss. Dernæst vil ieg see mig vel faare oc foruare mig / oc giøre Røg mod den onde forgifftige Luct / Jeg vil giffue oc tage Lægedom oc Vrter til mig / oc fly steden oc Personen / huor som mand haffuer mig icke behoff / paa det / at ieg icke selff skal forkaste mit Liff / oc maa vel skee mange andre flere met mig / der ieg kunde vere en stor Aarsage til deris Død / met min forsømmelse / naar ieg dem saaledis forgaffue. Vil min Herre oc Gud / her offuer haffue oc kalde mig / da finder hand mig alligeuel / Da haffuer ieg giort mit der til / saa meget som Gud gaff mig naade oc lycke til / oc er ieg icke skyldig vdi min egen / eller vdi nogen anden Mands død met min forsømmelse.

Men der som min Næste haffuer mig aldelis behoff / da vil ieg ingelunde forsage eller forsøme hannem / oc da vil ieg huercken sky hans Hus / eller Persone i nogne maade / men ieg vil gaa frit til hannem / oc hielpe hannem / som førre sagt er.

See / dette er en retsindig gudfryctig Tro / der huercken vreuels eller fortrøden er / oc ey heller der met frister Gud.

Ydermere / Den som haffuer hafft Pestilentze / oc er bleffuen noget til pass igien / dog icke aldelis / Men saa at hand kand noget behielpe sig / hand skal fly oc holde sig fra Folcket / oc icke strax vil vere i omgengelse met andre / vden saa er at det giøris behoff. Thi lige som mand bør at see hannem til gode / oc hielpe hannem i sin nød / naar som hand ligger oc kand icke hielpe sig selff / som førre sagt er: Saa bør hannem oc at vere saa from dydelig oc æractig aff sig / men hand er nu hiulpen aff sin nød oc trang / at hand skal icke strax giffue sig til huer mand i omgengelse / oc besynderlig det som hannem driffuer ingen nød eller trang til. Paa det at ingen skal met hans vilie komme vdi lige saadan fare / som hand haffuer veret i / eller vere andre aarsage til døden eller Pestilentze / fordi saa som Vismand siger: Huo som elsker Voffuen eller Faren / hand falder oc fordærffuis gierne i hende. Om nogen i en Stad vaare saa | fast i sin Tro / oc sætte sig derfaare i sit Sind / at hand vilde bliffue tilstede / om hand kunde der met vere hans Næste til gaffn oc hielp. Oc her lige imod saa forsiunlig / at det som ingen nød er til / at hand da hiulpe met alle andre saa meget som mueligt er / at affuerge oc stille saadan forgifft huor met hand kunde / da skulde det / maa vel skee / sactes i den Stad / oc icke saa mange dø der / som der giør / naar som ingen vil tage vare / eller hielpe at redde.

Men naar som det gaar saa til / at en part ere saa forfærdede oc forskreckede / at de strax fly oc skytte intet der om / huor det gaar deris Næste / oc lade hannem ligge for sig selff vdi den store nød oc trang. En anden part ere formeget dristige oc køne / oc skytte intet om det / men de lade aldelis tilstaa / huercken verie eller redde dem selff eller andre / men snarere formerer oc hielper til at Helsoten oc Pestilentze kommer flux nu mere oc mere paa gangs / der haffuer Dieffuelen gaat at giøre / oc hand kand saalunde lempelig nock kaste oss paa / baade Død oc huad wlycke hand vil. Thi her met fortørnis paa begge sider baade Gud oc Mennisken storlige / her met Fristelse / i det at de friste vor Herre oc Gud / der met mistrøst / tuiffuel oc vantro / i det at de icke tro vor Herre / oc ey beuise deris Næste den kiærlighed oc tienstactighed som | dem burde saa ieg er ingen dem som flyer / vden Dieffuelen / oc beholder alligeuel saaledis den som bliffuer / oc den som flyer / saa at ingen vndgaar hannem.

Her offuer ere nogle end fast slemmere oc argere / saa at naar de ere betende met Pestilentze / da holde de den saa hemelige oc lønlige met dem selff / oc vdgaa iblant Folckene / oc de haffue saadan mening. At huor som de kunde der met betende oc forgiffue andre / da skulle de selffue bliffue fri oc helbrede igien / oc de gaa faar den skyld paa Gaden oc vdi Hussene / paa det at de maatte komme Pestilentzen fra dem oc paa andre / oc de stundem deris egne Børn / eller deris egne Tieniste Tynd / eller oc andre henge om deris Hals / oc der met ville de redde dem selff. Oc de tro icke at Dieffuelen hielper der til oc driffuer det Spil / at det saaledis skeer oc gaar.

Jeg haffuer end vel hørt / oc det er mig sagt at nogle ere vel saadanne fortuifflede Skalcke / at de for det ene gaa iblant Folcket / eller løbe i Hussene met deris Pestilentze / fordi at det fortryder dem oc er dem leet / at Pestilentze haffuer der icke ocsaa byt / oc fordi ville de føre den der ind / lige som denne sag vaare saadant it skimpt / som det er / at naar som nogen vil giøre en anden it skalckhed / oc sætter Lopper i en andens Skindkiortel eller en | neffue aff Fluer i en andens Stue. Jeg veed icke om ieg skal troet / at saadant skal vere sand / er det sand / da ved ieg icke huorfaare ieg skal holde saadanne / enten faar Menniske eller faar Dieffle. Men sandelige mand finder stedse forgifftige onde Menniske. Saa er oc Dieffuelen icke lad til it snedigt skalckhed at komme aff sted ved saadanne sine Companer oc Staalbrødre Men det vaare mit raad / at huor mand funde saadanne / at Byfogeden eller Dommeren toge dem ved deris Halss / oc antuorde Bødelen dem i Hender / oc lode hannem handle met dem / lige som met den der met fri vilie myrder oc ihielslar sin Broder. Thi huad ere saadanne Menniske andet / end rette lønlige glubmordere vdi en Stad eller By / som løbe oc omkring / først her ocsaa der / oc lønlige myrde en anden oc det skal dog hede at ingen haffuer det giort. Lige saa gaa oc disse her omkring besmitte oc forgiffue her it Barn / der en Quinde / oc ingen skal haffue det giort / oc der til met gaa de oc lee oc gnise / lige som de haffde giort fuld vel. Det vaare fast bedre at mand i saadan maade boede iblant vilde Diur oc wskellige Creatur end hos saadanne Myrdere. Jeg veed intet at predicke for disse Mandrabere / thi de acte ingen Predicken. Jeg vil befale Øffrigheden dem / at de til hielpe at raade dem bod / dog met ingen anden Lægedom / end met Bodelens.

|Gud haffuer selff i det gamle Testamente befalet / at de som Spedalske vaare / skulde vere skilde fra andre Menniske / oc maatte icke heller bo i Stederne hoss andet Folck / men de skulle bo vden for Stederne / paa det / at de skulde icke besmitte andre. Huor meget mere skulle wi ocsaa giøre vdi den farlige Pestilentze / eller vdi andre forgifftige Siugdommer / de som saa snart oc end snarere fenger oc betender end nogen Spedalske siugdom giør. Huo som heldst der bliffuer forgiffuen / eller betent met saadan Siugdom / hand skal strax veluillige holde sig fra Folcket / oc strax lade hielpe sig met raad oc Lægedom. Mand skal gierne hielpe hannem vdi sin nød / som ieg tilforn aldelis nock haffuer giffuet tilkiende / paa det / at saadan Forgifft kand vdi tide nedtryckis oc fordempis / icke alleniste for en eller tuende Personers skyld / men den gantske Menighed maatte snart bliffue forgiffuen / om mand lode hende faa sin fremgang / och saa komme vdi blant andre. Thi saaledis er det nu met denne Pestilentze som nu her vdi Vittemberrig regnerer / hun er alleniste kommen aff saadan besmittelse / oc aff ingen anden ting. Thi at Lucten / Gud vere loffuet / er end nu sund oc reen / Men ellers aff forfengeligt Hoffmod oc ret forsømmelse er saadan Pestilentze hid kommen:

Her endis Doctor Morthen Luthers
raad om legemlig Lægedom: Oc følger her
nu effter hans raad om Siælens oc
Samuittighedens Lægedom.

FØrst skal mand formane Folcket at de gaa til Kircken / oc høre Predicken / oc lære aff Guds Ord / huorledis de skulle leffue oc dø / Thi skal mand giffue act paa dem som groffue oc wforstandige ere / saa at de slæt oc aldelis foracte Guds Ord / oc skytte intet om det / den stund de leffue oc ere karske oc helbrede. Lige her imod skal mand lade dem ligge i deris nød oc Siugdom / oc intet mere skytte om dem / met mindre end at de diss aluerligere met Hiertens suck oc graad beuise oc tilkiende giffue deris anger oc bod. Thi at den som icke ander ledis leffuer end som en Hedning eller Hund / oc haffuer det icke obenbarlige angret oc fortrødt / den ville wi icke heller giffue Sacramentet / oc ey heller acte hannem for en Christen. Men lige som hand leffde / saa maa hand oc dø / oc see sig selff fore. Thi wi skulle icke kaste Perler for Suin / oc ey heller Helligdom for Hunde. Mand finder vel / diss vær / mange groffue forstockede oc fortredne Menniske / som huercken / men de leffue eller | naar som de dø / sørge eller befinde dem noget til deris Siæl / de gaa saa hen indtil de bliffue siuge / oc dø saa hen lige som en Stock / som huercken Sind eller vid er vdi.

Det andet er / At huer skal i tide skicke oc berede sig til Døden / met Scrifftemaal oc Syndernis bekiendelse for Gud / oc gierne anamme Sacramentet huer otende eller fiortende dag en gang / forsiune oc forlige sig met sin Næste / oc giøre sit Testamente / paa det / om vor Herre klappede paa hastelige / oc tiden bleffue forstacket / før end Sogne Herren eller Cappellanen kunde komme / at hand da kunde selff hans Siæl noget besørge oc faarestaa / oc icke for den skyld forsømme sig selff / Men kunde alligeuel befale oc giffue sig Gud i vold. Thi det er icke heller vel mueligt / at huor som stor Død er / oc der ligge mange siuge / oc det icke heller ere vden tu eller tre Predickere eller Capellaner / at de kunde komme til alle / oc da først lære oc vnderuise huer serdelis / i alle de ting som it Christet menniske bør at vide / før hans Døds tid kommer.

De som her i ville vere lætsindige oc forsømmelige / da skal det vere deris egen skyld / oc maa de det selff forsuare oc giøre Regenskaff derfaare / om mand kand icke huer dag holde en besynderlig Predickestol oc Altere til rede for deris Seng / men de | haffue forsmaat det almindelige Altere oc Predickestol / til huilcket Gud haffuer daglige kaldet oc esket dem.

Til det tredie. Der som mand nu endelig vil haffue oc begere Sogne Herren / eller nogen Capellan til sig / da skal hand kalde dem til sig met det allerførste oc i tide / før end Siugen tager formeget offuerhaand / oc den stund hand haffuer sit Sind oc Fornufft til at besinde / oc kand forstaa sig noget. Dette siger ieg for den skyld / thi der ere mange til som ere saa forsømmelige / at de sige icke til før end Siælen sider saa gaat som yderst paa Tungen / oc de kunde saa gaat som intet tale / oc der er føye skel oc vid i dem. Oc da bede de som der hos ere: Kiære Herre siger oc læser hannem noget gaat faare etc. Nu ville de at mand skal giøre det / Men den tid den siuge bleff først siug / oc kunde end da noget skøde / da nyskede hand icke en gang at mand skulde gaa til hannem / men hand sagde: Ey det haffuer ingen nød / ieg haabis det bliffuer vel bedre. Huad skal en from Sogne Herre giøre met saadanne Folck / som huercken sørge for Liff eller Siæl / men de leffue oc dø som it Suin / eller som it andet wskelligt Diur / oc nu skal mand icke sige hannem Euangelium faare / oc giffue hannem Sacramentet før end vdi det sidste Øyne blick / Lige som de her til dags haffue | giort vdi Paffuedommet / den tid de huercken spurde huad Tro de haffde til Gud / oc om de viste noget at sige aff Euangelio / Men de stoppede dem Sacramentet i Halsen / lige som vdi en brødstock.

Ney icke saa / Men den som icke kand tale / eller giffue Tegen fra sig (oc serdelis om hand det met vilie forsømmer) Huad hans Tro er om Euangelio / Oc huorledis at hand begerer Sacramentet / da ville wi ingelunde giffue hannem det. Thi oss er befalet / At wi skulle icke giffue de vantro oc wgudelige Menniske det hellige Sacramente / Men dem som tro / huilcke som kunde bekiende oc opregne deris Tro. De andre maa fare deris vey / lige som de tro. Wi ere aarsagede oc wskyldige der vdi / fordi at der er ingen brøst paa vor Predicken / Lærdom / Formaning / Trøst oc besøgelse.

Kiære Claus synderlig gode Ven / Eders Velbyrdighed dragis vden tuil vel til minde / at Anno M. D. xxxvj / vaar her vdi Riget en stor suar Pestilentze / som tog mange aff dage / oc serdelis vdi Malmø / lige som hun oc giorde i Kiøbenhaffn. Anno M. D. xlvj. Oc disligeste / Anno M. D. liij. Huilcken Pestilentze ieg acter at vere oss paa kommen / lige som Docter Martinus Luther scriffuer om den Vittemberske Pestilentze / Thi mand haffuer icke forfaret at Lucten | haffuer veret wren siden Suedesiugen vaar / Anno M. D. xxix. Huilcken visseligen vaar en forgifftig ond Luct / som igiennem saa mange Land fløg / oc mange aff dage tog. Jeg lod i faaresagde / M. D. xxxvj. Aar / der Pesiilentzen her i Riget saa regerede vdgaa ved Prenten en liden Bog om Pestilentzis aarsage / Foruaring oc Lægedom eders Velbyrdighed til vilie oc tieniste / oc menige Rigens indbyggere til nytte oc gaffn / thi paa den tid vaar ingen her i Riget som noget haffde screffuit paa vort danske Tungemaal om saadan handel. Samme Bog haffuer ieg nu offuerseet / forøget oc forbedret met nogle besynderlige Capitteller om atskilligt Eder oc Forgifft / Huor aff mand see kand / huor flittig de gamle vise oc forfarne Læger haffue veret / i det at de met all flidt haffue offuerueyet oc betractet alle de ting som Menniskens legeme skade eller forderffue kunde / vere sig Siugdom / Forgifft / Eder eller noget andet / dem haffuer ieg effterfuldt / oc tilsammen læst de Lægedomme som tiene til dem som met Eder forgiffne vorde / paa det at de skulle haffue noget / met huilcke de dem hielpe skulle om de bliffue forgiffne.

Men den Kaanst at forgiffue sin Næste met Eder brugis sielden (Gud skee loff) her vdi vore Land / Men vdi somme andre Land er den almin delig / Det Eder som wi bruge mod vor Næste / er Kniff / Suerd oc Spiud / her met forgiffues mangen / diss vær / oc serdelis naar som wi ere druckne oc fulde etc.

Kiære Claus denne effterfølgendis Bog vil ieg atter lade vdgaa paa Prenten / vnder eders Velbyrdigheds beskyttelse oc beskermelse / oc beder eders Velbyrdighed ydmygeligen / at i ville tage dette mit Arbeyde til tacke / lige som i føre giorde met mine andre Bøger / oc mig hoss de auindtz Siuge / som stedse laste oc skende it fremmet Arbeyde / oc selff kunde intet gaat giøre beskytte oc beskerme. Her met eders Velbyrdighed met alt i vel ville den euige Gud befalendis / Sereffuet i Malmø / den v dag Junij som vaar Pintz afften Anno / M. D. Lvij.