Det iij. Capittel.
Huorledis mand skal holde sig naar som
Pestilentze regerer.

MAnd skal haffue sin bolig oc verelse vdi it Kammer eller Stue / huilcket som er vel høygt imellem Gullet oc Lofftet / oc samme bolig skal vere tør oc icke sygt eller dampactigt. Thi at der er ingen vere oc skadeligere ting til / naar som Pestilentze regerer / end at haffue sin bolig vdi sygge oc dampactige boliger / vdi huilcke Lucten kand icke foruandlis oc rensis. Oc Vinduene aff samme Kammer oc bolig / skulle vere imod Norden / oc om det haffde nogne imod Synden / de skulle tillyckis | vel tet / oc de Vindue som ere vdi Norden / paa it aff dem skal giøris it hul / saa stort som en Rude er / paa det at den onde Damp kand fare vd. J samme Bolig oc Kammer skal giøris en god Jld aff Ege træ / om der er nogen Skorsten i det. Mand skal oc giøre i samme Bolig tre eller fire gange om dagen en god Røg aff velluctendis ting / lige som aff disse: Paradise træ / Ambra / Mastir / Mayran / Neglicker / Canelebarck / Muskate blommer / Røgelse / Myrrhe / vild Meyran / Lauerber skaler / Eneber / Eneber træ / Saluie / Rosemarin / Lauendel / Egeløff / tør Rude / maa mand tage aff disse / huilcke mand kand faa oc bekomme / Oc her aff skal mand legge paa Gløer i en Jldsked / eller i it andet Kar / oc her met røge i samme Bolig / oc dette skal giøris serdelis naar som Regn væder eller Toge er. Det er oc saare gaat / at mand legger i samme Kammer eller Stue gode velluctendis grøne eller tørre Vrter / lige som disse ere: Saluie / Jsop / Lauendel / Spicanardus / oc andre saadanne.

Om Sommereu naar som stor hede er / da er det gaat at mand strøer Gulffuet met bladene aff Vintræ / met Rosen / met Pileløff eller met Aakande blad oc Blomster. Det er oc gaat at samme strødde Blad / Løff oc Blomster offuerstenckis met Rosen Edicke / eller met Edicke oc Rosen vand tilsammen blandede. De Fattige som icke haffue Rosen vand / oc icke formaa at kiøbe det / de skulle tage Aakande blomster / eller Rosen / oc siude dem i Vand / oc lade dem saa kølis / och saa lade Edicke paa dem / oc dem bruge som lige som offuen faare sagt er om de andre Vrter.

Oc naar som nogen dør aff Pestilentze / da skal den Stue eller Herbergs vegge rensis / oc alt andet hues der inde er skuris oc thois / vere sig Bord / Bencke / Træ|seng / Skamle / thi den onde forgifft kand giffue sig paa en veg eller vdi en reffue / eller vdi noget som der inde er / oc der inde side en lang tid / oc naar som da nogen kommer ind vdi samme Kammer eller Stue som aff Naturen tilbøgelig er til Pestilentze hand befengis strax / her om vil ieg sætte nogle sande Historier. Salige Lector Anders Liung / som vaar en aff de første her vdi Riget som for lod Paffuens regimente / oc bleff Sogne Herre vdi Landzkrone i xi. Aar. Oc bleff siden der fra kaldet til Malmø at vere der Sogne Herre / Huor som hand lærde oc predickede Guds ord reent oc purt vdi xiiii. Aar oc hand døde vdi samme Stad / Anno M. D. Lv. den xxiiii. dag Nouembris / Hand sagde for mig oc for mangen erlig Mand / at den tid hand vaar vdi Landzkrone Closter / døde en aff Brøderne i samme Closter aff Pestilentze / it halfft Aar der effter kom en anden Broder i samme Herberge som den anden vaar vd død / oc fant der inde hengendis it Bøste flesk som vaar spege / det tog hand der vd oc aad der aff / oc bleff strax befengt met Pestilentze / oc døde / saaledis bleffue der siu Brødre døde / som haffde ædt aff Bøstet / om siger bleff mand det vaar / at de søm haffde ædt aff samme Bøste bleffue saa befengde / saa kaste de samme Bøste for en Hund / hand aad det / oc døde der aff.

Anno Christi M. D. xi. Der vaar en Stad vdi Valland vaar bestoldet / kom der en stør suar Pestilentze vdi de Tydskes Leyre / oc der døde en Stridz knecht aff Pestilentze / hand haffde it Sengklæde paa sig / oc samme Sengklæde kom siden til xxv. Stridz knechte / oc strax de finge samme Sengklæde paa dem / bleffue de befengde met Pestilentze oc døde / oc der de andre Stridz knechte formerckte / at de som haffde hafft samme Sengklæde vaare bleffne døde / brende de det. Denne Historia scriff|uer Doctor Jodocus Villichius i den Bog som hand haffuer screffuet om Pestilentze. Oc i samme Bog scriffuer hand oc at der laa it Hiune eller Pude i it Hus huor som Pestilentze haffde førre regeret i en vraa vdi fem Aar wtoet oc wrenset aff forsømmelse skyld / omsier kom der en som rørde ved samme Pude eller Hiunde / oc bleff befengt / oc Pestilentzen regerede der paa nylige som hun haffde førre giort. Antonius scriffuer Porte. iij. Titulo. xxij. Capit: xij. At Anno Christi M. ccc. xlviij. vaar der i Florentze Stad en stor suar Pestilentze / oc vdi samme Pestilentze døde it fattigt Menniske som haffde ligget paa nogle gamle Klude / oc der hand vaar død / kastedis samme gamle Klude paa Gaden / oc der komme ij. Suin oc rodede (som deris art oc nature er) iblant samme gamle Klude / oc de bleffue strax befengde met Pestilentze / oc de løbe bort oc igien indtil de nedfulde oc døde. Thi giøre de aff Flanderen / Brabant oc Hollant / disligeste de i Schotland ret i det at de sky saadanne forgifftelige Steder / de lade oc toe oc rense alle ting som i saadanne Huss ere ved deris Skrubbers / det er / ved nogle besynderlige Menniske som sig til saadan handel giffuet haffue / oc derfaare tage deris løn / som indsæt er aff Øffrigheden faar deris wmage. Her aff kunde wi see at den forgifftige Pestilentzis onde forgifftelse kand lenge vere i it wreent Huss oc i wreene Klæder. Her aff kunde wi oc see huor suarlige at somme rige Menniske synde i det / at naar som deris tieniste Tiunde bliffue siuge (om de end icke haffue vden den Kaaldesiuge) da skiude de dem vd aff deris Hus / oc legge dem heden paa de steder som andre ere døde / oc da bliffue de forgiffne oc dø / huilcke maa vel skee de haffde kunde leffuet vdi mange dage.

Paa det at den flyende forgifftige Pestilentze skal icke giffue sig ind vdi nogen reffue eller Væg / skal mand haffue staaendis i den Stue eller Herberge som de Siuge vdi ligge / nogle Spande eller Bøtter met luncket Vand / da giffuer sig den flyende Forgifft ned paa Vandet / oc Vandet bliffuer til at see lige som der vaare en Taage paa / eller som Støff vaare der vdi faldet. Om mand vil giøre at forsagde Vand skal veldelige drage Ederet til sig / da skal mand kaste en Haand eller tho fulde aff Kaaberrøg i samme Vand / oc effter Karernis storhed. Mand skal oc kaste en gloendis Tegelsten / eller gloendis Jern / eller Staal i samme Vand / da drager samme Vand Ederet diss bedre til sig / Dette skal icke giøris en gang men offte.

Om mand legger wslucter Kalck vdi den Stue eller Herberge / som den Siuge i ligger / den drager oc Ederet til sig.