Det iiij. Capittel.
Om Mad oc Dricke.

DET Brød som mand skal æde den stund Pestilentze regerer / det skal vere aff god Ru eller Huede / vel suret / saltet oc baget. Oc huer tredie dag skal mand haffue (om saa skee kand) ferskt nybaget Brød. Om Vinteren skal mand bage i Brødet danskt Commen / Anis eller oc Coriander / som er beredt / saa at den haffuer leget en nat i Edicke / oc siden tiurt.

De Diurs Kiød som hente deris føde hart hos Bierg / huilcke som icke ere forfede eller for maffre / disse ere serdelis gode at æde aff / naar som Pestilentzen rege|rer / oc de beste aff saadanne Diur ere / Lam / vnge Kid / Kalffue / aff vilde Diur / vnge Raaer / Harer. Aff Fugle / Høns som karske oc sunde ere / fordi at Høns befengis oc offte met Pestilentze / vnge Hane / Capuner / Agerhøns / Starer / Solsorter / oc andre saadanne Fugle / som deris omgengelse oc verelse i Skoffue haffue. Men deris Jnduaaler / Fødder eller Hierner de skulle icke ædis vdi den tid som Pestilentze regerer. Alle de Fugle som deris bolig oc Reder haffue paa Vandet / vere sig Gess / Ender / Suane oc andre saadanne / de forbiudis aff Lægerne vdi saadan tid.

Den Fisk som er fangen vdi rindendis Vand / oc skæl paa sig haffuer / den maa mand æde vdi denne tid / lige som ere / Gedder / Brasen / Horck oc andre saadanne / disse maa mand siude eller stege / effter som mand selff vil / Men dog loffue Lægerne de som ere stegte mere end de som ere saadne.

Huad som beredis aff Melck ronder lættelig / oc forderffuer snart en ond Maffue / thi er den icke at bruge i saadan tid. Men sur Melck / eller Oste Valde maa mand oc bruge.

Mand skal ingen gammel raaden Ost æde / men sidst effter mand haffuer ædt eller fuldnær giort sit Maaltid / da maa mand vel æde lit aff en god fersker Faare eller Gede Ost.

Ag som ere blødsaadne / eller slagne paa Vand maa mand æde. Men haarde saadne eller stegte Æg / eller oc det som baget er aff Æg forbiude Lægerne / thi de stoppe / oc naar som Pestilentze regerer / skulle de ting brugis som løsen oc Stolgang giøre.

Aff Fruct maa mand æde tørre Blommer / Persinger / Valnødekierner som noget stund haffue ligget i Edicke / de loffuis serdelis vdi denne tid. Mand maa oc | vel iblant met æde Haselnødder / Ribes / mørske Eble / saadne Pærer / Quæer / Om Vinteren maa mand bruge / Mandele / Figen / Rosiner / Cappers oliuer / Pomeranser.

Jngen fruct skal afftagis aff Træerne Aarle om Morgenen / den stund end nogen taage er paa dem.

Kaal giort aff Persilies vrt oc Rødder / aff Boras / Spinas / Bede / Milder / Surer / eller aff Roer maa mand æde. Men Kabusekaal er wsund vdi saaden tid / mand maa bruge Mandelemelck / oc Erthesaad vdi denne tid.

Byg velling / Haffre velling / eller velling aff Risengryn / met Edicke sur giort / maa mand æde.

Oc men saa er at Leffueren heomis aff Senip / da er det icke gaat at mand bruger den. Men met disse Vrter maa mand rede oc forbedre sin Mad met / som ere: Jngefær / Canelebærck / Saffran. Eller mand maa bruge dette effterfølgendis / huilcket saaledis skal beredis:

Mand skal tage Canelebarck it Lodt / Muskateblommer it halfft Lodt / Cardamomer it Quintin / Jngefær try quintin / Spisekommen it lodt / røde tørre Rosen / Anis / rød oc gul Saffran / aff huert it halfft quintin / disse skulle stødis til Puluer / Oc naar som mand her aff bruge vil / da skal mand lade Vin der paa / oc bruge det vdi den sted som mand er van at bruge Senip. Mand maa oc vel tage her Sucker til saa meget som mand selff vil.

Om Sommeren naar som stor hede er / da skal mand icke bruge hede Vrter.

Det er gaat oc nytteligt / at mand bruger Edicke vdi alle Rætter som kaagis.

|Lægerne forbiude oc at mand skal icke bruge mange atskillige Rætter / naar som Pestilentze regerer. Thi lige som Oxekiød / oc Kalffuekiød / kunde icke vel til lige siudis i en Gryde saaledis kunde icke heller mange haande slags Rætter vel fordøffuis eller fortæris i en Maffue / Men raadne oc forderffuis / huor aff atskillige Siugdomme komme / oc serdelis om mand æder Kiød oc Fisk tilsammen offuer it Maaltid.

De som ere vane vid Øll / de skulle dricke gaat gammelt Øll / huilcket som icke er forsterckt / de maa oc henge i deris Øll / Holtzurt / aff somme S. Elline vrt kaldet. Eller oc støtte Lauerber.

De som ere opuande met Vin / de maa dricke god klar huid Vin / som er blandet met saadet Vand / eller de maa blande dem met Rosen vand / eller met Endiuie vand om Sommeren / oc om Vinteren met Cardabenedicte Vand. All offuerflødig drick skal flyes / om Sommeren skal mand dricke den drick som køler / oc om Vinteren den som værmer.

J denne tid skal mand dricke den Vin som er tilgiort met Saluie / Eneber / Holtzurt / Bethonie. Men gammelt Folck de skulle gierne dricke den Vin som er tilgiort met Malurt.

De som ere befengde skulle aldelis ingen Vin dricke / vden alleniste den / huilcken som de tage til dem met nogen besynderlig Lægedom. Malmesie / Clarete / Miød / Brendeuin / oc anden saadan heder oc sterck drick de skulle icke brugis i denne tid / Thi at de hedme Blodet / oc naar som det er hedt / kand det lættelige befengis.

Vandet huor i mand skal kaage Maden / det skal vere ferskt Kildeuand / som vdspringer vnder den klare Himmel.

|Effter Middags Maaltid / skal mand icke nedlegge sig til søffns / thi aff saadan søffn vorde alle Lemmer tunge / mand faar der aff Hoffuetuerck / den Kaaldesiuge / oc Madens lyst forgaar. Men vil mand nu soffue da maa mand sidde rette offuer ende / oc soffue en liden stund. Om Afftenen effter Afftens Maaltid skal mand icke fortilige nedlegge sig til Søffns / før end to eller tre Timer ere forløbne. Siu timer er en ret naturlig Søffns / huad som mand der offuer soffuer det kommer Mennisket til skade.

Skeer det ocsaa / at mand sueder i Søffnen / eller om Natten / da skal mand vel stryge Sueden aff sig met it rent Linklæde.

Strax effter Maaltidet skal mand icke Arbeyde / thi her aff forhindris fordøffuelsen i Maffuen / oc føden faar icke hendis rette naturlige gang i de Aarer som den skulde / Leffueren / Milten / oc Nyrerne forstoppis / huor aff store oc suare Siugdomme komme. Men de som ere opuand aff Barndom til arbeyde / de vnder tagis aff denne Regel.

At bade i denne tid forbiudis aff Lægerne / thi aff Suedebad giøris Hiertet siuge / oc mand bliffuer mactløs / oc tørster effter Badet / oc bader mand lenge / da beredis vædsken til at ronde. Men huo som van er til at bade / hand maa bade en liden stund / oc icke i stor hede / paa det at Suedhullerne skulle icke forstoppis / huor aff meget ont kand komme / naar som vædsken vdi hannem rønder / som mand vel kand see vdi en Møg hob / io tettere hand ligger tilsammen lagt / io mere hand rønder. Oc en time før mand gaar ind i Badet / skal mand tage til sig it Quintin aff Galeni / eller aff Andromachi Therragelse / eller oc Metridatum, eller aff Electuario Liberantis, om Vinteren met en Skee fuld aff Vin. Oc | om Sommeren met Rosen vand aff Surer / eller met Scabiose vand / eller met Vand aff Hiertens fryd / eller oc met Vin edicke. Jngen tid skal mand bade met en fuld Maffue / men naar som Maden er fuldnær fordøffuet eller fortæret. At bade fastendis er allsombest. Disligeste skal mand oc vel smørie oc gnide sig allesteder i Badet met Olie aff Chammilleblommer eller oc met Vin / da obnis Suede hullerne / oc den onde vædske giffuer sig vd. Det er oc saare gaat at mand gnider Fødderne vnderneden til met Salt oc Edicke. Oc effter at mand vdgaar aff Badet skal mand sig nedlegge / oc saa atter suedis.

Huer dag skal mand vddriffue Legemens offuerflødighed oc wreenhed ved Stolgangen. Mand skal oc icke heller forlenge holde sit Vand. Oc om Stolgangen vil icke komme aff sig selff / da skal mand bruge til dem som ere vande til Clistere sacte Clistere / som giorde ere aff Fioler / aff den Katteost Althea / oc aff Biørne kleffuers vrt / met Lissebons olie. Eller mand maa bruge aff de Piller som kaldis Pestilentziales, oc de findis berede i Apotecken. De fattige mue bruge / Tappe huilcke de skulle stinge bag ind / som ere giorde / aff Alun / aff huid Sebe / aff Flesk / aff en Bederod.

Mand skal oc vel vaacte sig for hastighed / vrede / fortørnelse / sorg / angest / bedrøffuelse / fryet / forfærdelse etc. Mand skal vere lætsindig / oc glæde sig met sine Venner / oc bruge Sang / Harpeleg / Trompe / Pibe / oc andre saadanne Leg oc lystighed.

Effterdi at naturens leg oc legemlig samquem / som Mand oc Hustru bedriffue tilsammen / giøris icke alleniste alle Lemmer skrøbelige / men ved den gierning vdføris oc Liffsens aand / thi er det raadeligt / at mand bruger den maadelig.