Det x. Capittel.
Er nogen befengd / huorledis det kand
forfaris.

AF disse Tegn kand mand forfare om nogen er befengd. Om mand formercker sig at vere hoffuen vdi sine Rører / Hals / eller vnder Armhulerne / eller oc ved Ørerne / eller paa nogen anden sted. Om hannem siunis at der preger oc stinger alle vegne vdi hannem. Om hand for mercker stor hede induaartis / oc der til haffuer tørcke oc tørst. Dog faa oc mange Pestilentze met stor kuld. Naar mand siunis at ville suede oc kand dog icke suedis. Om mand begynder snarlige at faa en suar Aandefang. Om mand formercker Hoffuetuerck / thi der sielden begyndis Pestilentze vden Hoffuetuerck. Stor begiering til Søffn / men somme haffue saa stor hede oc Forgifft vdi dem at de kunde intet soffue. Naar som Øynene foruandlis oc skiffte farffue / wsæduanlig smag vdi Munden som er besk eller sur. Om mand bliffuer fuar oc wbequem til at røre sig. Disse ere de almindelige Tegen / aff huilcke mand maa kiende om it Menniske er befengt. Endog der findis oc saa mange andre Tegen.