af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

Det xiiij. Capittel.
Forgiffuis nogen met Eder.

DEn Konst at forgiffue hinanden met Eder / brugis (Gud vere loff) sielden vdi disse Land som førre sagt er / Men om saa skede / at nogen bleffue forgiffuen (det Gud naadelig affuende) At mand da kunde vide / Huorledis mand hannem hielpe skulde / vil ieg her oc noget der om røre / oc først skal mand vide at der ere mange atskillige Lægedomme til / baade enfaaldige oc tilsammen satte / Huilcke mand maa bruge om nogen bliffuer forgiffuen met Forgifft oc Eder / huilcke som Ederet borttage / om de brugis vdi tide før end Ederet tager offuerhaand / oc serdelis tiæne disse effterfølgendis her til: Rude / Diptan / Tormentilla / Entzian / Krusemynte / Hiertens fryd / Terra sigillata, Bolas Armenus, Krane øyen Doronici kaldede / Lauerber / Kræffts øyen / Figen / Valnøder / Hul vrt / Holtz vrt / (aff somme S: Eline rod kaldet) Jordhumle / Peberrod. Alle disse forneffnde fordriffue Eder oc Forgifft / aff deris rette nature / Huorledis disse skulle rettelige brugis / haffuer ieg her offuen faare giffuet tilkiende / der som ieg haffuer handlet om Pestilentzis Eder oc Forgifft.

Disse tilsammen sætte Lægedomme fordriffue Forgifft oc Eder / oc de findis vdi Apotecken beredde: Theragelse Andromachi oc Galeni, Mitridatum, Aurea Alexandrina, &c.