Forord til Herluf Trolle

KJere Herloff wi finde screffuet i Lægebøgerne / at der ere trende haande slags Læger til. Det ene kaldis Rationales, oc de ere de rette Læger oc naturens tro methielpere oc tiænere / disse ere begaffuede aff Gud met en besynderlig naade oc forstand / saa at de vide met deris konst at holde det Menniske som er helbrede / sund ved sin sundhed / Oc om det bliffuer siugt / vide de raad til at hielpe det igien / om saa er at Lægen oc den Siuge elske oc frycte Gud den Himmelske Læge oc Apoteckere / huilcken som vil oc hielpe ved de middel som hand der til skicket haffuer (som er Bøn oc Lægedom) om hannem der om bedis / eller er Lægems kaanst oc hielp forgeffuis. Thi siger Jhesus Syrach vdi det xxxviij. Capit: Mit Barn naar som du est siug / da acte det intet men bed HErren / saa skal hand helbrede dig etc. Saa giorde Kong Ezechias der hand laa siug / oc Gud forlengde hans Liffs dage i femten Aar / som wi læse i den anden Kongers Bog vdi det xx. Capit: Oc Esaie i det xxviij. Capittel.

|Kiære Herloff wi finde oc screffuet at de rette første Læger som denne dyrebare oc hellige kaanst først lærde oc paa bane kom / vaar Apollo oc Aesculapius / huilcke som for deris store Vijsdom oc konstis skyld actedis for Guder / aff den Menige mand. Oc effter deris død vaar denne dyrebare kaanst fuldnær vndergaaet oc bleffuet til intet. Da opuacte Gud selff Hyppocratem Comia, som vaar en frommer lærder Mand / Huilcken der screff nogle nyttelige Bøger i Lægedoms kaanst / vdi hans tid vaar der en stor suar Pestilentze vdi Attica Land / oc serdelis i Athene Stad / huilcken som mange aff dage tog / daa paa fant Hypocrates en subtilig Lægekonst / met huilcken hand mange fride oc hialp / Thi lode de aff Athene Stad / hannem til en hukommeise oc ære opsette en Guldstytte / oc der maatte ingen gaa frem for den / vden hand giorde den ære. Oc denne Hypocrates vaar til try tusinde femhundrede oc trediue Aar effter at Verden vaar skabt / oc tryhundrede oc atten Aar effter Rommere Stad først bygdis / oc det vaar cccc. lxv. Aar for Christi sødsel.

Oc effter denne Hyppocrate kom Galenus Pergamensis / hand vdlagde oc forklarede Hyppocrates scriffter oc Bøger / hand sereff oc i samme Lægekaanst som Tortellius scriffuer Cl Bøger.

Effter Galeno kom Nichomacus Aristotelis Fader / Hand vaar aff Galeni Sleet / oc vaar Kong Ammynte Læge som vaar Kong i Macedonia / Huilcken som vaar den store Kong Alexandri Fader. Der effter komme Auicenna Rasis Hali, Iohannes, Mesue, Auerrois, Rabi Moses / oc andre saadanne.

Nu vdi denne vor tid / Gud ske loff / haffue wi her i vore Land / vise / lærde oc forfarne Mend i denne Konst / oc besynderlig Doctor Christiern Morsianum, som obenbarlige læser oc lærer de vnge Studenter denne Konst som lyst til den haffue i Kiøbenhaffns høye Schole. Vor kiæriste Naadige Herre Kong Christian giør oc stor flidt der til som ieg haffuer forstaaet / at hans Kongelige Maiestet ville det gierne saa skicke / at i huert Biscops Stict her vdi Riget skulde vere en lærder oc forfaren Docter i Lægekonst / til huilcken mand kunde haffue sin tilfluet om nogen finge nogen Siugdom / oc met hans Konstis hielp beredde sit Liff / om det vaare Guds gode vilie. Lige saa som hans Kongelige Maiestat haffuer giort vdi Ottens Stad vdi Fyn / Huor som den vel lærde Mand Doctor Cornelius er / oc tien alle der met sin Konst som den behoff haffue. Her aff haabis ieg oc mange andre met mig / at Lægekonst skal oc komme i værdighed her i vore Land / lige som hun | er i andre Land. Om saadanne Læger scriffuer Jhesus Syrach i det xxxviij. Capittel: Oc siger: Hedre Lægen met tilbørlig ære / at du kant bruge hannem i din nød.

Det andet slags Læger kaldis Emperici, oc det ere de som sætte all deris ting i forfarelsen / oc mene at de ere visse paa deris handel / oc haffue icke behoff nogen ydermere konst / oc disse Læger ere mange / lige som Bartskerer / Paacke læger / oc andre saadanne / som handle met Plaster oc Smørelser / oc giffue iblant met induaartis Lægedom / oc den første Læge aff dette slag vaar Creontes Agregentinus aff Sicilia som Plinius siger vdi sin xxix. Bog i det første Capittel. Disse vide noget / men icke den rette grund / det er / de giøre oc handle alt deris ting vden forstand / de vide huercken Siugdommens aarsage eller begyndelse. De ere oc saare Næse vise / menendis at de kunde icke fare vild / De acte icke Cornelij Celsi ord / huilcke som hand scriffuer i begyndelsen aff den tredie Bog / der som hand saa siger: Naar som Naturen staar imod Lægedommen / da arbeyder Lægen forgeffuis.

Det tredie slags Læger kaldis Methoici, aff det ord Methodus, huilcket som mercker Gienuey / eller Giensti / Huilcken som de mene at vandre oc de ere dog langt fra den sande Gienuey / eller | Giensti / Saadanne Læger ere atskillige oc mange til / lige som disse: wlærde Muncke / Prester / fordærffuede Kiøbmend / Theragelse oc Olie kremmere / som opsluge Eder Kopper / paa det de diss bedre kunde bedrage den menige simpel Almue / oc der met selge deris Vare diss dyrere. Disse bedragere vide raad til alle Siugdomme som dem faarekomme / Men ve den som deris Lægedom forsøger. Disse kunde oc see i Menniskens vand / end dog det haffuer veret lat to eller tre dage siden / eller det er ført femten eller tiue Mile til land / huad for en Siugdom den Siuge haffuer / huilcket icke mueligt er effter ret naturlig kaanst / som mand her effter skal høre / Men de bruge deris Herre Dieffuelen til hielp / huilcken som dem det obenbarer. Om saadanne Læger vil ieg sætte her en viss oc sand Historie / huilcken ieg selff seet oc hørt haffuer. J Androp Stad vdi Brabant vaar en Bogeprentere ved naffn Johan Thebalt / hand forlod oc offuergaff sit Embede oc Handeuerck / oc gaff sig vd faar en Docter oc Læge / hand fick stor tilløb aff det menige wforstandige Folck som nogen Siugdom haffde / de sende deris Vand til hannem at hand skulde det besee / oc sige dem huad Siugdom de haffde / Thi det wforstandige oc daarlige Folck vide icke andet end at en Læge kand see i Menniskens vand alle Siugers begyndelse / | tilfald oc pine / huilcket icke er mueligt / at denne Johan Thebald haffde saadan tilløb aff den menige Mand / det fortrød nogle Læger / thi ginge tre eller fire til aff dem / oc lade aff deris Vand vdi it Glas / oc sende det til hannem at hand skulde det besee / oc der hand fick samme Glas i sin Haand / holt hand det mod dagen / der effter gick hand heden til en sted / der som hand haffde Globum Mundi staaendis (Det er en trind Bold paa huilcken Verden staar affmalet) hand saae paa den / siden gick hand atter oc saae paa Vandglaset mod dagen / det giorde hand tre gange / der effter sagde hand til den som Vandglaset frem bar: Hui komst du hid at friste mig / it vil ieg sige dig som ieg vdi Vandet seet haffuer / bær du det icke igien det du stalst paa den sted / da bliffuer du visselige hengt / da forskrack hand som haffde Vandet frembaaret / oc sagde: Kiære Her Docter ieg beder eder for Guds skyld / at i icke røbe mig fattige Mand / oc sagde at de sende mig til eder / oc huorledis der vaar handlet met Vandet. Da sagde samme Thebalt: Gack oc sig dem huis ieg haffuer dømt om deris Vand. At hand dette kunde see vdi Vandet vaar icke mueligt / Men Dieffuelen obenbarede hannem det / huilcken hand oc hans lige bruge til deris konst.

|Jblant disse Læger ere oc Troldkarle oc Troldkoner / som met deris læsning oc primsignelse vnderstaa dem at helbrede siuge Menmske. Der ere oc nogle Menniske til / at naar som Gud legger sit hellige Kaarss paa dem / som er Siugdom / dem til gode / oc til bod oc bedring / paa det de skulle leffue euindelig met hannem / da foracte de det / Paakalde icke Gud / oc bruge ey heller de middel til deris helbrede som dem burde / men indfly til Troldkarle oc Troldkoner / som bruge deris Konst met dem / oc det skeer vel stundem aff Guds tilladelse / at de bliffue helbrede paa Legemens vegne / men Siælen bliffuer siug / oc døer euindelig / thi saadan helbrede er icke aff Gud / men aff Dieffuelen Kong Ahasia huilcken oc Assa kaldis / forlod Gud der hand vaar siug oc søgte hielp oc trøst aff Beelzebub den Gud vdi Ekron / Thi maatte hand dø / som wi læse i den anden Kongers Bog i det første Capit.

Kiære Herloff / Den store ære oc dygdt som eders kiære Fader / Her Jacob Trolle / Disligeste oc eders Velbyrdigheds kiære Syster / Fru Margrete Claus Vrnis nu salig met Gud i deris Liffs tid mig beuiste / dog wforskyldet i alle maade / huilcke deris store Velgierninger ieg aldrig kand eller vil forglemme / men altid staa mig for Øyen som en Spegelbog etc. Oc effterdi at ieg | altid haffuer hørt oc hører daglige meget gaat om eders Velbyrdigheds fromhed / oc om eders kiære Hustru / Frue Birritte / huorledis at i oc hun elske oc frycte Gud / oc haffue hans hellige guddommelige Ord oc Ordens tienere kiære aff eders gantske Hierte / fordi oc forfremme det aff all eders formue / oc hielpe til at Scholerne mue bliffue ved velmact / aff huilcke Guds ords Tienere skulle komme / haffuer oc eders Velbyrdighed / som ieg haffuer i sandhed forfaret / giort oc lagt en ærlig oc euig rente til Helsingiørs Scholes tienere / oc vaare vel at ynske at nogen anden eders Velbyrdigheds lige vilde her vdi effterfølge eders Exempel / huilcket Gud vdi sin tid skal vel belønne / naar som hand skal sige: Kommer hid mine vdualde etc.

Kiære Herloff / faaresagde velgierninger haffue giffuet mig en Aarsage at tilscriffue oc skencke eders Velbyrdighed denne næruerendis lille Bog / Huilcken den vise oc vel lærde Mand Doctor Laurentius Frisius, haffuer tilsammen draget aff lærde Mends bøger / huilcken ieg fordansket haffuer oc paa vort Tungemaal vdsat / dog icke ord fra ord som hand dem screffuet haffuer / men stundem frataget oc tilsæt / effter som mig best siuntis at hun kunde vere vore Lands Jndbyggere nyttelig / i huilcken mand kand rettelige see oc | dømme paa Menniskens vand / oc anden naturlig affgang. Oc denne Bog loed ieg vdgaa vnder eders Velbyrdigheds naffn / paa det hun kunde teckis andre diss bedre oc komme dem til gaffns / bedendis eders Velbyrdighed ydmygeligen oc gierne / at i tage dette mit føye Arbeyde til tacke / oc mig hoss de Auensiuge / som stedse laste oc skende en andens Arbeyde / forsuare til det bæste / Her met eders Velbyrdighed vdi all lycksalighed oc velfart den euige Gud befalendis.