Det ij. Capittel.
Sex Regle som huer bør at vide som noget
dømme vil om Menniskens vand.

DEn første Regel er. Før end mand beseer Pisset skal det ladis vdi it rent oc klart Glas / vden trint som en Blære / lige som Vandglas vaane ere at vere / Dette siger Jsaac de vrinis i det tredie.

Den anden Regel er. At naar som mand haffner lat Pisset vdi saadant Glas / da skal mand det icke holde naar som mand vil det besee / vdi den sted som Solsens skygge skinner imod den som det vil besee / | eller vdi den sted som mørck er / fordi at naar som Solsens skin skinner vdi Glaset / da forhindris Siunen / oc Siunsens Aand atskillies der aff / och saa kand mand intet dømme om den lilde Materie som nedre i Bonden aff Pisset er. Saaledis skeer det oc i den sted som mørck er / thi mørckheden foruandler farffuen. Her aff følger det och / at den bedragis oc som Pisset beseer / om hand holder det for nær eller forlangt fra sig / Som Auicenna secunda primi siger: Jnærmer du Pisset til dig holder i tyckere det vorder / oc ey lengre du det fra dig holder i klarere bliffuer det. Fordi fare de vild som Pisset om Afftenen mod Liusset besee.

Den tredie Regel er oc Auicennæ vdi faaresagde sted / At mand skal anamme Pisset om Morgenen naar som fordøffuelsen fuldkommen er / skeer det icke saa / da foruandlis farffuen oc alle de andre ting. Fordi siger Auicenna saaledis: Somme sige at mand kand intet vist dømme om Pisset naar sex timer ere forgangne effter at mand det lat haffuer / men ieg siger (siger Auicenna) At naar en time forgangen er effter mand det anammet haffuer / at mand siden intet vist dømme kand. Aff disse ord forstaar mand vel at mand kand intet vist dømme paa det Piss huilcket som sendis offuer fem eller sex Mile til en Læge.

Den fierde Regel. Naar som mand vil besee noget Vand som er nylig taget / da skal mand giffue act der paa om det er skiønt eller tyckt / mand skal læde det nogen stund staa vel tæt tilstoppet / oc saa giffue act der paa om det foruandlis / Thi somt Vand er skønt naar som det pisses / oc bliffuer siden wklart / somt er wklart naar som det pisses / och bliffuer siden klart / somt bliffuer lige som det er pisset / somt foruandlis / och naar som mand holder det vdi het Vand / da bliffuer det | skønt igien / oc aff samme Vand kand mand intet vist dømme / Thi aff saadan hede forgaar substantien oc farffuen.

Femte Regel. Før end mand noget om Pisset dømmer / skal mand vdspørie oc forfare huor gammelt Mennisket er som Pisset haffuer / thi Vandet foruandlis effter Alderens leylighed. Jt vngt Barns vand skal vere farffuet som Melck ret naturlige / thi at offuerflødigheden er lig met Føden. Børnenis vand skal vere blegactig oc icke aldelis huit / de som ere aff middelmaadis alder / det skal vere subtiligt oc gulafftigt. De gamlis Vand skal vere huit oc subtiligt / fordi at den naturlige hede er icke sterck nock vdi sig selff / thi er Vandet huit / oc aff kulden forstoppis de veye huor igiennem offuerflødigheden skulle gaa / fordi er det klart.

Paa det at mand kand dette diss bedre forstaa / saa merck dette Exempel. Om mand lader dig see it Vand aff en vng Persone som er tiuffue Aar gammel / oc samme vand er huid oc tyckt / oc du vist icke huor gammel hand er / da skulle den vel saaledis der paa dømme / at samme Vand vaare aff it Barn / oc det vaare helbrede. Men veed mand Alderen / da veed mand at det er icke naturligt / oc dømmer da der saaledis oppaa at den Siuge er siug / aff Maffuens kyld oc vædske / eller aff noget andet. Det er oc meget nytteligt at mand ved den siugis Complexie / thi det ene Menniske haffuer en bedre Complexie end det andet / der effter foruandlis Vandet ocsaa.

Den siette Regel. Før end mand dømmer noget om Menniskens Vand / giøris det behoff at mand veed huorledis samme Menniske haffuer holdet sig met Mad oc Drick / oc met de andre ting som icke naturlige ere. Thi Vandet foruandlis effter som disse brugis / Haff|uer mand ædt Saffran / da er Vandet visselige der effter farffuet. Jtem haffuer nogen ædt Salat / da er Vandet om Morgenen grønt. Haffuer mand ædt meget / eller fastet forlenge / da foruandlis oc Vandet der effter. Haffuer nogen veret fortørnet / arbeydet / eller badet / der effter foruandlis Vandet.

Det giøris vel behoff / at mand vel veed forscreffne Regel / om mand rettelige vil dømme om Menniskens vand.