JEg holder Wtacknemmelighed for en stor Vederstyggelighed aff nature / oc troer at de ere icke værde / at kaldis Menniske / som icke ihukomme de Velgierninger / som dennem ere skede aff andre / Men de ere slemmere end wskellige Creature. Det er oc it gammelt Sprock / oc almindelig Tale / At huo der giør en wtacknemmelig til gode / hand giør som den der saar sit Korn paa Haffsens bonde. Jeg acter dem at vere lycksalige / som Gud haffuer vnt noget gaat / met huilcket de kunde igien forskylde / hues dem vederfaret er / oc dem mest lycksalige at vere / som det met Aager betale kunde / Thi haffuer ieg tit oc offte randsaget min føye Bohaffue / at ieg noget kunde finde / som ieg eders Arlighed skencke kunde / for eders mange Velgierninger / som i mig beuist haffue. Saa fant ieg Jesus Sirachs Bog / som scriffuer i det xxxviij. Capittel: HERREN lader Lægedommen vaaxe aff Jorden / oc it forstandigt Menniske foracter hannem icke. Der ieg dette læsde / da skiøds mig i sinde / at her ere faa Doctores i Lægedoms konst i | disse Land oc Rige / som den menige Mand hielpe kunde i deris Siugdomme / Saa haffuer ieg oc tilforn forfaret aff eders Arlighed / at i oc eders elskelige Hustru / Fru Margrete / haffue stor lyst til atskillige Vrter / oc derfaare haffue i giort en besynderlig Vrtegaard i Bieltebierge / begerendis vdaff mig at vide / met huilcke Vrter samme Vrtegaard best prydis kunde / Da paa det at den kunde prydis / oc huer mand kunde hielpe sig selff i sin nød oc trang / om hand icke kunde finde nogen anden Doctor eller Læge hos sig tilstede. Da tog ieg mig faare / at ieg met Guds hielp / vilde scriffue de almindeligste oc beste Vrters dyder / krafft oc nature / som her vaaxe vdi Riget / aff de ypperste oc beste Doctorers Bøger / som nu findis kunde / som ere Otte Brunfeldt / oc Hieronimus Buck / som met stort arbeyde oc fliit / haffue sammen sancket oc screffuet mange atskillige Vrters dyder oc krafft / aff Nicandro, Plinio, Dioscoride, Theophrasto, oc andre flere gamle Lægers Bøger.

Sammeledis haffuer ieg oc tilhobe samlet / nogle aff Apoteckernis lønlige Konster / i en hob / som ere / huorledis Electuaria / Syruper / Conserua / oc Olier / skulle ret konstelige giøris oc beredis / aff disse oc andre Vrter / oc deris Røder oc Blomster. Oc effterdi at ieg haffde icke tid til at | giøre det om dagen / for mange atskillige ærende skyld som ieg haffuer veret behindret met / da giorde ieg det om natten / eders Erlighed oc eders ærlige kiere Hustru / til vilie oc tieniste / oc den Menige mand her vdi Riget / til nytte oc gaffn.

Oc vil ieg nu i denne føye Bog / bescriffue de Vrters dyder som ieg kiender oc neffne kand paa vort danske Tungemaal. Men wi haffue dog saare faa paa vort Maal / men neffnis meste parten / aff den Menige mand / met brøden Latine / eller brøden Tyske / oc ey aff en som aff en anden. Oc paa det at wi diss bedre kunde lære at kiende dem ved deris rette naffn / haffuer ieg sæt vdi denne Bog / Vrternis latinske naffn / saa som Lægedoms Doctores oc Apoteckere dem kalde / oc nessne / ocsaa huad Tyske dem kalde. Sammeledis haffuer ieg oc sæt effter huer anden / de Vrter som met lad / farffue / luct oc blomster / oc røder / nogen lignelse tilsammen haffue / Vil ieg oc met Guds hielp (foruden hues intet skeer eller retteligen fuldkommis) legge vind der paa / tid fra tid / at lære aff lærde Mend / at kiende flere Vrter / och saa in fremtiden forøge dette mit Arbeyde ydermere / Effterdi at den almectigste Gud vor kiere himmelske Fader / haffuer giffuet oss her i disse Lande oc Rige / offuerflødige Vrter nock / som tiene til vor Complex | oc natur / at læge oc hielpe vor Legemis Siugdomme met / for atskillige Soter oc Siugdomme / som oss tilkomme kunde / saa vel som dem aff Jndia / Arabia oc Calcutten. Her vaaxe mange edele Vrter i Riget / som dog foractis oc trædis met Fødder / (lige som de vaare icke skabte aff Gud oss til gode) Men viste wi deris krafft oc dyder / Da hulde wi dem i større ære oc værdighed / end wi giøre. Den høylærde Mand Doctor hieronimus Buck scriffuer / at hand vil heller haffue i sit Hus Angelicam / Mesterurt / Hulurt / Loesticke / Entzian / Holtzurt / som kaldis Sancte Elene rod / end de Sophisters sammensætte Electuaria oc Lægedomme / Bezahardi oc Liberantis kaldede. Her ere dog mange aff saadan art oc nature / at de foracte Guds gode Gaffuer / oc holde mere aff fremmede oc vdlendiske forderffuede / gamle / tørre oc ormstungne Vrter / end aff vore egne / som her vaaxe / huilcke wi maatte vel faa for en føye ting / oc bruge oss til nytte oc gaffn. Men somme kiøbe dog fremmede Vrter / dem mere til Døden / end til Helbrede. Oc paa det / at i oc alle andre som dette mit Arbeyde kommer til haande / kunde dissbedre for vden stor wmage / oplede hues de begerendis ere / Da haffuer ieg sæt her trende Register eller Taffler / til samme Bog. Den første indeholder Vrternis naffn paa latine / effter som de aff de gamle oc ny Doctores / oc Apoteckere | kaldede ere / Den anden Vrternis naffn paa danske / Den tredie Siugdommernis naffn. Bedendis eders Arlighed kierligen / at i dette mit føye Arbeyde ville tage til tacke / som i tilforne giorde den anden min Bog / om Pestilentzis Siugdom / oc mig beskerme / hos dennem som alting gnaffue met Hunde tanden / oc til det verste vdlegge. Der som ieg formercker at hun eders Arlighed behager / vil ieg hende met Guds hielp / som sorsagt er / Forøge oc forbedre.