Haselurt.

Asarum, Perpensa, Rustica nardus, Vulgago, Sanguis Martis. Læss. Diosco. lib. i. Cap. ix. Plini. lib. xij. Capit. xiij.

T. Hazelwort.

Haselurt er varm oc tør aff Nature / maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Haselurtis rod til Puluer støt / met Sucker / Kanelebarck / oc met andre vrter blandet / til sig taget giør at spy / vddriffues Choleram oc Phlegma, aff alle Lemmer ved Stolgangen.

Roden met Vin oc Honnig saaden / oc der aff drucket / atskil all Lungens slim / fordriffuer Hosten / oc den trange stackede Aande / gule sot oc Vattersot.

Saaledis som fore staar bruget / er god til de Vattersottige / thi hun obner Leffueren / Lungen / Milten / renser Bleren / Nyrene oc Moderen / fremlocker Quindernis tid / oc vddriffuer den anden Fødsel / baade paa Menniske / Queg oc Fæ.

Vduaartis.

Haselurt saaden i Lud / oc Hoffuedet der met thoet / styrcker Hiernen / Hukommelsen oc lesker Heden.

Vand aff Haselurt brent / haffuer samme krafft / er oc en god Lægedom for dumme Øyen / blandet met lidet | beredt Tucia, oc fordriffuer den Hinde som vaaxer offuer dennem.

Linklude vaade giorde vdi Haselurtis vand / oc lagde paa Leffueren / eller paa andre Lemmer / vdslycker den wnaturlige hede.

Siuglige Quinder skulle icke dricke aff dette Vand / thi det vddriffuer Fødselen / vere sig Leffuendis eller døtt.

Benedicta.

Chrisogonum, Gariophilata, Cariophylate, Lagopus, Pes leporis, Sana munda. Læss Dios. lib. iiij. Capit. lxi.

Benedictæ krafft er at varm giøre / at atskilie oc obne. Denne Vrtis rod i Tormaanet opgraffuet / lucter som Neglicker / maa brugis induortis oc vduortis.

Jnduaartis.

Benedicta i Vin saaden oc varm drucket / stiller Tarmenis oc Moderens vred.

Rosemarin.

Ros marinus, Ros marinum, Coronatium. Læss. Dios. lib. iij. Cap. lxxi.

Vdi somme Land er Rosmarin saa almindelig / at de brende den i stæden for Vid / Oc er samme Vrt aff en hed qualitet / atskil oc subtilig giør / all groff Vædske / baade induortis oc vduortis i Legemet.

Jnduaartis.

Rosemarin tien baade til Stegersit oc Kielderen / All Mad oc Drick / som her beredis met / ere lystige oc vel smagende / oc sunde / tien fuldnær / til alle Siugdomme.

Rosemarine Vin eller Vrterne met Blomsterne i Vin saadne / om Afftenen oc Morgenen / huer gang en | varm drick drucket / der paa tre eller fire timer fastet / vddriffuer vnderlige Qutndernis huide flydelse / som aff Byld kommer / oc vnderlige læger Quindernis lønlige Siugdomme.

Lige maade bruget / atskil oc vddriffuer den gule Sot / imodstaar den stackede oc trange Aande / hielper vel at fordøffue eller fortære / Lader icke heller Forgifft giøre nogen skade.

Stiller Tarmenis vred / renser Blodet / oc giør at suedis / om saa er at mand sig i Sengen nedlegger / effter mand haffuer drucket / oc stille ligger.

Sucker eller Conserua giort / aff Blomstenre / er saare nytteligt oc krafftigt for Daanelse eller Besuimmelse / oc samme Sucker skal beredis / lige som Rosen sucker.

Vand aff Rosemariner brent / haffuer fuldnær forscreffne dyder. Ydermere tien det oc til dem som haffue mist deris Maal / om de dricke der aff / faa de deris Maal igien.

Vduaartis.

Rosenmarin drucket / oc paa smurt / fordriffuer Syncopim, staar imod Suimelse oc Skelffuelse / renser Ansictet der met thoet / giør Tenderne huide / oc en god Aande / renser Siunen / atskil Øynenis hinde.

Rosemarine vand / eller Rosemarin / oc den vilde Polleye tilhobe saadne / renser oc læger onde fule Saar / vere sig Kræfft / Vlffuen / Fistel ete.

Fomenta (det er) Røg oc Suedbad / aff Rosemariner giorde / haffue samme krafft oc dyd / som den tamme Mynte oc de tamme oc vilde Polleyer.