af Henrik Smith (1577)   Redaktion: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)  
forrige næste

|Karsse.

Narsturtium hortulanum, Satiuum Vandkarsse / Narsturtium aquaticum. Læss Dios. lib. ij. cap. cxlvij.

T. Kersse. water kersse.

Fire haande slags karse finde wi i Lægebøgerne / ere alle aff en hed complexie / lige som Senup er / Maa brugis induaartis oc vduaartis.

Jnduaartis.

Allehaande Karse induaartis bruget / giøre at pisse / rense Bugen / Nyrerne oc Blæren / obne Leffueren oc Milten / hele oc læge induaartis Saar / vddriffue Eder oc Forgifft / bruget met Bomolie.

Karsse saaden / met Vin oc Honnig / om Morgenen fastendis / oc om Afftenen drucket / atskil den sege slim / Hoste / oc den trange Aande.

Karsse i Gedemelck saaden oc drucket / borttager det onde for Brystet.

Osen aff Karse i Munden holdet / vddrager de onde Tendernis flydelse.

Met Honnig drucket / døder Ormene oc vddriffuer dem.

Vduaartis.

Karsse støt met vrt oc oes oc lagt offuer Skab oc forgifftige Blegner / vere sig Catbunckel / flecter etc. renser oc læger dem.

Atskil heffuelse / vddriffuer pil oc torn / Hoffuedet her met thoet / fordriffuer Hoffuet skel / oc læger det skoruede Hoffuet.

Karsse oes / ladet i onde oc fule Saar / renser dennem.

Allehaande slags aff Karsse frø smaa støt / oc i Munden taget / opløffter den lamme Tunge.

J Næsen lat / giør at fnyske / opuecker saaledis dem som haffue soffue Sot / Litargicos kaldede.

Karsse frø met Edicke saaden / lagt paa haarde Knuder / som vaaxe bag Ørnene eller anden steds / atskil dem.

Karsse frø er i alting varmere end Vrterne / sterckere oc krafftigere / thi brugis den sielden induaartis i Legemet / vden saa er at mand vil opuecke den kaalde Nature / oc giøre den lystig.

Osen aff Karsse i Munden holdet / stiller Tanduerck.

Karsse saaden met Figen / oc der aff i Munden holdet opløffter den nedfaldne drobel.

Karsse støt til Puluer / oc strødt paa Bagtarmen som vdgaaen er / indsætter hannem igien.